Hvordan laver du GEO, hvis du er begynder? 15 elementer, du selv kan teste

Det er blevet kaldt Googles største ændring i 25 år: Google går fra at præsentere links the old fashion way, når en bruger søger i søgefeltet – Og i stedet får vi et agentbaseret søgeresultat, der skal hjælpe den søgende på vej med et resultat i svarformat. Det betyder hovedbrud for organisationerne – både fordi det er svært at afkode, hvad Google så kommer til at præsentere, mens det er mildest talt nedslående, hvor få brugere, der kommer til at klikke sig videre ned til din artikel på dit website, fordi Google leverer det som svar og godt nok en kilde, man kan klikke på – men ikke nødvendigvis dig som kilde, hvis du ikke er en af de mest toneangivende. 

Du skal leve med fremadrettet at få mindre hæder og ære end tidligere – og leve med at være leverandør til søgemaskiner, der ikke siger ”Det her blev bragt til dig af organisation x eller y”. Det kan koste på kendskab til din organisation, på salg, på tilgang af medlemmer og meget mere – Hvis I har satset og fortsat satser på en tilgang, hvor I leverer viden, som I gerne vil have, at der er nogen der søger og læser og forbinder med jer. Kort sagt: Færre klikker sig ned til dit indhold f.eks. på din hjemmeside, og du skal se værdien i, at du bliver nævnt som kilde, og at færre klikker på kilden.

Se i øvrigt Matti Ljungbergs analyse her. Kun 3 procent klikker sig fra AI-resultatet og ned til kilden. Av!

Opsummeret liste på, hvad jeg selv gør for at GE-Optimere lige nu
Her er listen over, hvad jeg selv gør for at blive nævnt på de rigtige ting i AI-søgninger:

  • Skriv langt på hjemmesiden. Over 2000 ord. Det er ikke nyt ift. SEO. 
  • Sæt stadig som ved SEO de vigtigste nøgleord i H1 og H2. Altså overskrift og rubrik. 
  • Formulér sætninger som spørgsmål og svar – F.eks. ”Hvordan laver du GEO, hvis du er begynder” i titlen på dette indlæg
  • Linkbuild og især fra kilder, som AI opfatter som troværdige – Har du f.eks. et debatindlæg på en troværdig kilde på Altinget, så sørg for, at den indeholder links til en uddybende artikel på dit website
  • Hav styr på din teknik – Ikke nyt ift. SEO, men din hjemmeside må ikke være langsom. Den skal levere resultatet hurtigt, og du har selvfølgelig ikke noget, der forhindrer robotterne i at crawle, medmindre du aktivt vil nægte AI adgang.
  • Mærk billeder op – både i siloen på dit website med metatekst og filnavn, og med billedetekster på selve artiklen. 
  • Brug ord, som AI opfatter som troværdige – hvis du kan. Det vil sige ord som ”ekspert”, ”Direktør”, ”Forsker”, ”Forskning”, ”Analyse”, ”Undersøgelse”, ”specialist”. 
  • Brug talspersoner – og helst personer med opdaterede LinkedIn-profiler og nogen, der har evne til at tale med sætninger som ”Spørger du mig, hvordan man laver GEO for begyndere, så svarer jeg, at det handler om at …”.
  • Lav punktlister – Med opsummerende elementer. 
  • Brug egne billeder, der er algoritmevenlige – Det ser ud til, at Stockphotos for alvor nedsætter rækkevidden nu. Det har vi vidst længe på sociale medier. Tag egne billeder og sørg for, at de er algoritmevenlige (det er der algoritmetjekkere til).
  • Vælg redaktionelle medier, der bliver opfattet som troværdige, når du har gode historier – Jeg tager oftere telefonen fra Videnskab.dk, Tjekdet, Altinget og Berlingske og i mindre grad fra TV2, EB, BT, JP, hvis jeg skal vælge.
  • Brug Via Ritzau – Disclaimer: Min bedre halvdel arbejder på Ritzau, men det afholder mig ikke fra at anbefale organisationer at bruge Via Ritzau, fordi robotterne elsker Ritzau som det mest troværdige medie. Jeg anbefaler også at indrykke debatstof på Altinget. Endnu en kanal, der banker igennem i AI.
  • Hav styr på sociale medier, der bliver opfattet som troværdige – LinkedIn, Reddit, YouTube og Instagram bliver opfattet som mere troværdige end TikTok, Pinterest, Facebook og X. Sørg for at have styr på dine platforme nu, så de er bygget rigtigt op – og hav en taktik for, hvordan du tackler indhold der ikke er skrevet af dig på Reddit og Wikipedia. YouTube er f.eks. fuldkommen undervurderet blandt danske organisationer. Det er her du skal have de ti videoer, der besvarer de spørgsmål brugerne stiller til dit brand.
  • Lav langt indhold i PDF – F.eks. som hvidbøger. I flere sprogmodeller og det er overraskende, bliver PDF-indhold præmieret. Det har betydning, hvis du har politiske mærkesager eller strategidokumenter, der kan søges frem.
  • Overvej om dit indhold skal have en kongekrone-afsender – Hvis du ikke selv kan blive nævnt, og dit indhold skal ud til menneskeheden, så overvej om du kan levere det til andre mere troværdige kilder.

Vi er alle begyndere med GEO, og du skal begynde med GEO nu
Hold lige fast, inden vi ruller os ud i den sikre opskrift på, at din organisation stadig bliver fundet. Vi er alle begyndere på det her. Vi aner ikke, hvordan Googles algoritmer fungerer og hvad de rangerer – Men det er ikke anderledes end alle de skiftende algoritmer Google og søgemaskiner og sociale medier i øvrigt har haft de seneste 20 år.

Tidligere har du skulle skrive over et vis antal ord, med de rigtige nøgle- og søgeord i de rigtige steder, og du har kunne lave forskellige krumspring for at dit indhold rangerede højt – Du kunne alt fra at tagge billleder, lave effektive overskrifter og sørge for, at der kom værdifulde links ned til det, du havde skrevet og meget meget mere, som har skiftet konstant igennem årene. Der er intet nyt. Du skal fortsat selv afkode, hvorfor hvad kommer op først, hvis du vil lure, hvordan du skal gøre for at blive fundet. Du skal gøre som os andre: Læse andres råd – og først og fremmest teste selv. Det er sgu egentlig relativt let, hvis du gider tankegangen – Og så må du leve med, at du ikke rigtig kan forudsige, hvad der sker de næste mange år. Sådan er gamet.

Jeg har sagt for et par måneder siden til Kforum:

”Ingen ved præcis, hvad der kommer til at ske. Men det, man kan fastslå med rimelig sikkerhed allerede nu, er, at troværdighed, substans og et langsigtet etos kommer til at vinde fremover i opmærksomhedskampen på Google”.

Derfor får du det jeg kan teste mig frem til og tror på her – og så må du selv bygge ovenpå. Det bliver lidt morsomt, når jeg om lidt mener at kunne påvise, at Googles AI-resultater præmierer f.eks. pdf’er frem for pæne webformater. 

Start med at lave en GEO-audit

Se min test her – Det jeg er i gang med er med konsulentbullshitlingo en GEO-audit. Altså konsulentsk for at jeg søger på nogle bestemte ting, og så forsøger jeg at se, hvad der kommer frem. Det kan du også – Og du skal gøre det jævnligt. Det skulle du også, da der ikke var AI i søgemaskinerne.

Jeg tester på en ordlyd jeg har forfulgt i halvandet år nu for at se, hvordan det udviklede sig, fordi jeg tidligt har leget nybegynder, og fordi jeg har været i berøring med flere af de aktører, der gerne vil forsøge at sætte sig på emnet ”ultraforarbejdede fødevarer”, så deres medlemmer eller læsere optimalt set finder deres udlægning af emnet, og derefter med lidt held klikker sig ned til deres website. Prøv at skrive “Ultraforarbejdede fødevarer” på Google:

Jeg får en AI-oversigt i toppen, når jeg gør det fra desktop – min mac på Safaribrowseren. 

Her har jeg gjort det samme på min Iphone – Safaribrowseren på Google.

Og her har jeg lavet en incognito-søgning i min browser på Google for at lave en ”privat søgning” uden for meget historik. For en sikkerheds skyld tømmer jeg al historik på min browser og prøver igen og sammenligner.

Og her har jeg gjort det samme på Perplexity uden at logge på via en Macbook – For at sammenligne.

Første hypotese: Kongekroner rangerer højere som kilde. Alle steder ligger Fødevarestyrelsen øverst. Altså styrelser, ministerier, regering, Folketinget. Det er godt for den informationsstrøm vi modtager – Fordi vi må forvente, at det er mere validt end alt det fup, som en dygtig søgemaskine-konsulent kan sparke op i toppen som kilde.

Hvad kan du bruge den hypotese til? Er du interesseret i, at bestemte mennesker skal finde den viden, du er ekspert i, så kan det være, at du skal alliere dig med et kongekrone-brand. Der kan være grund til at indgå samarbejder, hvor du falbyder dine talspersoner til artikler og materiale, der ligger hos en styrelse eller en myndighed. 

Anden hypotese: Nogle redaktioner ligger højere end andre. På Google ligger DR højt. På Perplexity ligger f.eks. Videnskab.dk højt. Igennem utallige søgninger kan jeg se igennem det seneste år, at Ritzau, DR, Berlingske, Videnskab, Tjekdet, Altinget, Mandag Morgen ligger højt i de søgninger, mens jeg sjældent ser JP, TV2, EB, BT, Politiken. Det kan der være mange grunde til – Jeg tror det har noget at gøre med, hvor troværdigt Google opfatter de nævnte redaktioner, kombineret med, om alt er lukket ned bag en betalingsmur, eller ligefrem noget, hvor redaktionen har forhindret robotten i at crawle på siderne.

Hvad kan du bruge den hypotese til? Det er ekstremt vigtigt, at du i dit pressearbejde siger ja til de rigtige redaktioner, og pitcher ind til de rigtige redaktioner, hvis du vel at mærke har muligheden for at vælge. Ringer TV2 og Videnskab.dk samme dag, og du kun vil udtale dig til et medie, så er der faktisk lige nu en internet-grund til at udtale sig til Videnskab. Det betyder også, at det kan betale sig at have Ritzau-abonnement på Via Ritzau og smide sine pressemeddelelser med de rette nøgleord igennem den kanal, eller at have kronikker eller native advertising på Altinget.

Prøv at se min søgning her på henholdsvis Google og Perplexity med ordlyden ”Hvem er Jesper Buch?”. Man skulle jo tro, at Børsen ville komme frem. Men begge steder er det LinkedIn, Wikipedia, to resultater fra Mandag Morgen, et betalt partnerskab med Audi, og på Perplexity rigtig meget Instagram – Det giver god mening, fordi han har 199.000 følgere der, og oget Berlingske.

Søger jeg på ”Hvem er Mads Nipper”, får jeg Altinget som øverste kilde, noget Lex.dk, noget ”lederstof” og noget YouTube. Søger jeg på ”Hvad skete der i hans tid hos Ørsted” får jeg utallige resultater fra DR og kun et resultat fra Tv2, og jeg får i øvrigt en række kilder med ”Annual reports” fra Ørsted, der ligger i PDF og PUB-format. Det bringer os videre til næste hypotese.

Tredje hypotese: AI præmierer PDF’er og tungere formater. Prøv at søge på Klimasikring på samme måde som før – Her kan du se, hvis jeg gennemfører søgning i Perplexity på “Fortæl mig om klimasikring i København”. Hofor sætter sig på emnet med en lang PDF.

Hvad skal du bruge den hypotese til? Der er to elementer: Forestil dig, at din organisation bliver søgt frem på gamle PDF’er. Det er sådan nogen, der typisk får lov til at ligge uopdateret i en hjemmesidesilo, hvor de er del af en indkaldelse til en generalforsamling eller noget andet mærkeligt. Og med de positive briller på: Det kan betale sig at lave langt indhold i en PDF-lignende tingest a la det vi kender fra Whitepapers i EU. Og måske det også derfor, at PDF’er rangerer højt? At det er det format man traditionelt vil bruge, hvis man har et mere blivende faktuelt dokument. 

Fjerde hypotese: AI præmierer ord som forsker, ekspert, forskningsrapport, analyse mv. Og det ville harmonere utroligt godt med AI’s opgave – at levere troværdig information – det er de nødt til, hvis de skal modstå kritikken af, at alt er AI-slop og maskinefup.

Hop lige ind og læs denne artikel, der sidder i toppen af alt, når vi søger på Ultraforarbejdede fødevarer. Du får nøglen til, hvordan artikler skal udformes.

I overskrift og underrubrik – Brug ordet forskere og nøgleordet, hvis du har forskere. Brug “Sådan gør du …”, brug ligefremme ord og ikke lange det-kløvede sætninger eller verbalsubstantiver. Mærk billederne rigtigt op – og brug punktlister, lange og korte sætninger.

Det her har en voldsom konsekvens for organisationer og virksomheder, der tror, at de skal hoppe op på mediebilledet med hurtige nyhedsartikler fra deres hjemmeside: Afskaf jeres nyhedssektion – og lav længere produktioner, mere kvalitet, aktuelle temaer, der har levetidsværdi og bliver fundet mange gange.

Fortsæt selv testen på de ting, jeg har skrevet. Og læs med hos andre end mig
Vi er på ubetrådt land her. Jeg har ikke nøglen, men jeg har givet dig nogle bud, som du selv skal dykke dybere i. Jeg bruger i øvrigt Otterly.ai til at give mig maskin-undersøgelserne af det, jeg afprøver manuelt. Det ser skarpt ud. Det hjælper mig i tankegangen – Forsøg en trial på den og suppler dine hypoteser med viden derfra.

Vores kurser
Bruger du allerede AI som f.eks. ChatGPT – men ved, at du kun udnytter en brøkdel af potentialet og skal du mestre AI på et niveau, hvor du kan implementere det for hele din organisation? Dette to-dages kursus er for dig, der allerede har prøvet AI – fx ChatGPT – men som mangler at bruge AI langt mere målrettet og professionelt.
9. november, 2026

Klub
Linnesgade 25

København

Sådan laver du en kommunikationsstrategi
Løbende netværk for kommunikationschefer og kommunikationsansvarlige. Du har måske allerede fået uddannelse eller rådgivning fra Elberth Kommunikation – nu vil du bare gerne vide, hvad der er nyt, og hvordan du stadig holder dig opdateret med viden på digitale, sociale medier og AI, når det skal bruges i tværmedial kommunikation.
16. november, 2026

Klub
Linnesgade 25
København K

Tre dages kursus med Benjamin Rud Elberth og Peter Mose, rådgiverne og forfatterne bag den aktuelle bog, ´Påvirk politik på alle platforme´, om hvordan du sætter dagsordenen på Christiansborg, i ministerierne og over for offentligheden i et stadig mere fragmenteret og stakåndet beslutningsbillede. Og hvordan du bruger kunstig intelligens til at effektivisere påvirkningsarbejdet og gør AI til din nye kollega, uanset om du er en mindre NGO eller interesseorganisation.
1. december, 2026

Altinget
København

Tre dages kursus med Benjamin Rud Elberth hos Altinget for offentlige kommunikatører, der skal sætte dagsorden.
11. december, 2026

Altinget
København

Vil du have styr på de mest brugte sociale medier og opdateret din AI-værktøjskasse samtidig? På to dage den 5. januar og 6. januar 2027 gennemfører vi på et højt niveau to dages kursus i interesseorganisationers brug af LinkedIn, Facebook, Instagram, TikTok, YouTube, X og BlueSky med de bedste AI-værktøjer oveni.
5. januar, 2027

Klub
Linnésgade 25
1361 København

Bruger du allerede AI som f.eks. ChatGPT – men ved, at du kun udnytter en brøkdel af potentialet og skal du mestre AI på et niveau, hvor du kan implementere det for hele din organisation? Dette to-dages kursus er for dig, der allerede har prøvet AI – fx ChatGPT – men som mangler at bruge AI langt mere målrettet og professionelt.
7. januar, 2027

Klub
Linnesgade 25

København

Søgning