Benjamin Rud Elberth har hjulpet organisationer og virksomheder igennem de seneste ti år med at bygge strukturen under kommunikationen: Organiseringen og alt det der skal til for at kommunikere i en ny medievirkelighed – For der er mange elementer, der skal sidde rigtigt: Hvordan tilrettelægger man kommunikationen, hvilke værktøjer bruger man, hvilke kompetencer skal man have, hvordan arbejder man, hvordan holder man sig opdateret, hvad måler man på, hvilke strategier skal man stå på, hvordan laver man infrastrukturen, hvordan laver man AI-understøttelsen, hvordan sørger man for at arbejde sammen? Hvem fyrer man, hvem hyrer man?
Fordi brugere og målgrupper og menneskers medieforbrug, brug af teknologi, kommunikationsmåder og det indhold de helst vil læse, se og interagere med flytter sig, fordi vi får nye medier, nye teknologier, nye muligheder, eller der bare sker forskydninger i hvilke medier der har mest gennemslagskraft, så kan organisationer og virksomheder ikke kommunikere som de gjorde sidste år. Eller sagt med andre ord: Når din kunde, du skal sælge til, dit medlem du skal holde informeret eller mobilisere, din beslutningstager du skal påvirke, eller dine egne medarbejdere du skal sikre arbejdskultur og opgaver med, kommunikerer på andre måder, andre platforme, andre kanaler og formater, så er du også nødt til at kommunikere andre steder og måske på andre måder.
For virksomheder og organisationer betyder det behov for ændringer, enten små i form af en lille smule opkvalificering eller store som organisationsændringer, valg af helt andre kanaler og farvel til nogle gamle kanaler, at medarbejdere skal omskoles, remplaceres eller arbejde i nye strukturer.
Arbejdet udføres med filosofien, du ser i dette indlæg og i bogen “Fra Modtager til Medtager”, hvor vi beskriver, hvorfor du skal kunne skabe indhold på tværs af flere kanaler og kunne formaterne til fingerspidserne. Organiseringen sker med filosofien, som du kan læse i dette indlæg om Fremtidens Kommunikationsafdeling.

Vores rådgivning om at bygge kommunikationsafdelingen og arbejdet op tager udgangspunkt i Den hybride arbejdsmodel, der er vores udviklede værktøj til at analysere på organisationen og skabe en fælles arbejdsform i organisationen.
I Den hybride arbejdsmodel benytter vi typisk følgende elementer:
- Kommunikations- og kanalstrategien, der danner grundlag for, hvad organisationen skal have af værdimæssig overligger, Must Win Battles, kanalsammensætning, personas og kommunikationsværktøjer som årshjul, data-setup, formatoversigter og meget mere.
- Organiseringsmodellen med kompetencesammensætningen, med nedbrydning af siloerne på tværs af presseafdeling, public affairs, marketing, fundraising og corporate kommunikation, og herunder kompetencebeskrivelserne, der sikrer, at organisationen har kortlagt og erhverver sig de rette kompetencer – Vi hjælper enten med at opkvalificere eksisterende medarbejdere, lave nye teamsammensætninger eller rekruttere nye medarbejdere så kompetencerne sammensættes optimalt.
- Den hybride arbejdsmodel og kanalcyklus som arbejdsform – Vi skaber med vores arbejdsmodeller optimal struktur for at teamet, der skal kommunikere, sikrer at det sker på grundlag af data, med de rigtige kanaler, på tværs af kanaler og medier allerede i opbygningen af historie, indhold og content, med AI-understøttelse og med den rette og nødvendige grad af evaluering, læring og justering.
Benjamin Rud Elberth er specialist i at hjælpe organisationer med at få effekt af deres kommunikation, når alle de klassiske discipliner er under forandring. Pressearbejde, public affairs, salg, corporate branding og medlemskommunikation kan ikke længere adskilles i siloer. De ændrer sig fundamentalt, fordi vi står i et krydsfelt mellem offline kommunikation, digital kommunikation, sociale medier, AI og næste version af internettet, som bliver en bestanddel af al kommunikation, vi bedriver.
Min erfaring handler ikke kun om, hvad man siger – men om, hvordan man organiserer sig, så man overhovedet kan levere effekten. Hvordan tilrettelægger man arbejdet? Hvilke værktøjer og platforme skal i spil? Hvilke kompetencer skal man have på holdet – og hvordan holder man dem skarpe, når spillereglerne ændrer sig måned for måned? Hvad skal de trænes til og i? Hvad måler man på, og hvordan sikrer man, at det faktisk bliver omsat til læring og handling?
Jeg rådgiver organisationer i at bygge den nødvendige infrastruktur: fra strategier, dataflow og contentmotorer til AI-understøttelse, processer og samarbejdsformer. Jeg hjælper med at afklare, hvem man hyrer, hvem man udvikler, og hvem man må skille sig af med, hvis man vil have et set-up, der kan levere – og jeg insisterer på, at man designer det hele med fokus på effekt, ikke på traditioner.
Med en dyb forståelse for, hvordan mediebilledet og brugernes adfærd ændrer sig, rådgiver Elberth Kommunikation om, hvordan man skaber en datadrevet og strategisk funderet kommunikationsafdeling. Vi hjælper med at definere klare mål og sikre, at kommunikationsindsatserne arbejder på tværs af platforme og formater – fra tekst og billeder til podcasts, videoer og sociale medier. Fremtidens kommunikationsafdeling skal kunne levere det samme budskab i mange formater, og Elberth Kommunikation sikrer, at alle dele af organisationen arbejder mod de samme strategiske mål og nøje justerer deres indsats i takt med, at de evaluerer resultaterne.
Der er ikke plads til fejl eller tilfældigheder i fremtidens kommunikationslandskab. Kanalerne kræver specialisering, algoritmerne skal knækkes, og organisationerne skal være i stand til at arbejde med et højt niveau af test, måling og optimering. Derfor understreger Elberth Kommunikation vigtigheden af at have specialister på hvert felt – men også en “mediedirigent”, der kan sikre, at alle arbejder sammen mod det overordnede mål.
Denne rådgivning hjælper organisationer med at overkomme de strukturelle udfordringer, der ofte spænder ben for effektiv kommunikation, såsom manglende koordinering mellem afdelinger, uklare mål og fragmenterede budskaber. Ved at skabe en kommunikationsafdeling, der tænker helhedsorienteret og opererer datadrevet, sætter Elberth Kommunikation virksomheder i stand til at navigere succesfuldt i en medievirkelighed i konstant forandring.
Det betyder, at kommunikationen både skal funderes i endnu stærkere forretningsstrategi og kanalstrategi, i en stærkere organisation og organisering, at man skal mestre hver kanal for sig og i sammenhæng, og at man skal kunne planlægge, udforme og udføre kommunikationen med en helhedsforståelse af hele mediebilledet og kanalsammensætningen, og med detaljeforståelse nok til at kunne knække den sidste tekst og algoritme, mens man bringer både corporate stemmen og de personlige stemmer i spil – og støttet af AI. Det kan Benjamin Rud Elberth løse, fordi han har indgående erfaring med en lang række brands og organisationer, der hver dag løser kommunikationsudfordringer og skaber effekt.











