Der er ingen større og vigtigere disciplin i et Folketingsvalg end det vi skal til nu: Duellen mellem de to statsministerkandidater. Tænk bare på de matchups, vi har været velsignet med i nyere tid: Nyrup vs. Fogh og en iturevet minimalsstatsbog. Løkketoft mod Fogh i en valgkamp, hvor Løkketoft blev kørt over af en pressemaskine. Fogh mod Helle Thorning i en valgkamp, hvor dilettanten skulle bevise, om hun virkelig kunne slå maskinen.

Nu får vi et opgør mere, hvor luften er ladet med tvivl, forventninger og formodninger: Har Troels Lund Poulsen noget som helst at komme med mod Mette Frederiksen, der igennem årene har bygget sig op til at være en voldsomt overlegen debattør?

Men endnu mere spændende for os, der har en kommunikatør og ikke kun en politisk afficinado i maven: Hvad kommer der til at ske uden om duellen? Får vi et tværmedialt stunt, et attentat på tværs af medier, har en af kombattanterne skrevet et manuskript, hvor de stempler helt igennem med et angrebspunkt og gør det til et afsæt for en så voldsom kampagne, at vi om et par dage kun taler om, at der er en enkelt kvalificeret kandidat til statsministerposten? Kommer en af de to til at bruge en gimmick, en artefakt, en gul seddel, en beregning der forsøger at smadre den andens politik? 

Danskerne kan ikke nødvendigvis se det, men der sidder både ungdomsorganisationer og partiernes kampagneapparater klar undervejs til at forme fortællingen på nettet. Ser du muligheden for at påvirke en afstemning eller stille et spørgsmål der kommer på skærmen så gør de det.

Et godt råd og en række muligheder til Venstre og Troels Lund Poulsen, hvis de går den vej, og jeg tror de gør det, for de er bagud på point: Forsøger Troels Lund Poulsen at overbevise danskerne om, at det handler om rigets sikkerhed, så fejler han – for danskerne opfatter ”Mor Mette” og sekundært Lars Løkke som dem der passer på os, når corona, Putin, Trump og iranske terrorceller truer os. Læs i stedet Noa Redingtons bidske kronik fra weekenden og illustrer, hvordan Mette Frederiksen i nogles øjne skifter ham og position, som det passer til at vende meningsmålinger. Eller få illustreret, hvordan forslagene helt konkret vil udhule Danmark økonomisk, hvis det er det, der er tilfældet. Eller få tidligt i duellen etableret fortællingen om, at ”Kære Mette Frederiksen, det er sket på din vagt. Du har haft x antal år til at sikre det, og alligevel er det ikke lykkedes”. Nedenfor er et par historiske eksempler på, hvordan man gør det. 

Et godt råd og en række muligheder til Socialdemokratiet og Mette Frederiksen, hvis de går den vej, og jeg tror de gør det, for de har muligheden for at tage livet endegyldigt af blå blok: Illustrer, hvordan Troels Lund Poulsen og Venstre ikke formår at formidle et svar på de problemstillinger, som den helt almindelige dansker fra 5 cm. til højre for midten og helt hen til og med Enhedslisten opfatter som de rigtige problemstillinger ift. sundhed, velfærd, bløde emner. Og få tidligt slået fast, at alle de beslutninger, der er taget ”På Mettes vagt” er taget sammen med Troels Lund Poulsen, så han kun kan blive et ekko af den rigtige statsminister, når han også forsøger at sige, at det handler om Danmarks sikkerhed. Nedenfor er et par historiske eksempler på, hvordan man gør det.

Den gule seddel
Lars Løkkes gule seddel til Helle Thorning er et historisk eksempel på, hvordan man kan bruge en artefakt til at skabe en kampagne – Løkke forlod sin pult og lagde en gul post-it-note til Helle Thorning for at hyle hende ud af den og for at minde danskerne om, at det eneste hun formåede var at kritisere. I det sekund blev den samme gule seddel til pressehistorier og betalt annoncering på store bannere på blandt andet eb.dk og fra Løkkes egen slagkraftige Facebook-side.

Det viste overskud, og det satte tonen. Helle Thornings kampagneværksted satte lynhurtigt en alternativ modoffensiv i gang ved at gøre grin med Løkkes gule seddel. Jeg var der selv, og vi klappede i hænderne, da en småfnisende Hans Engell i analysen på tv mente, at det nok ville blive de alternative gule sedler man ville huske efterfølgende.

Riv en bog itu
Gør man som Nyrup i 2001 i duellen mod Fogh, så skal man være sikker på hvordan det virker på tv. Nyrup rev sedler ud af Foghs minimalstatsbog for at vise, hvordan en nu blødere udgave af Fogh i virkeligheden havde en skjult dagsorden om at køre en grønthøster igennem det danske velfærdssamfund.

Ups, der gik der vist panorama i den!
I duellen mellem Thorning og Løkke i 2015 havde S forberedt en offensiv på en sag, hvor Løkke og Venstre havde lavet hjulspin i deres eget trafikuheld siden valgkampens begyndelse, fordi de havde valgt en case, der vist nok ikke holdt vand. Panorama-kampagnen blev smidt på nettet præcis, da Thorning sagde ”Ups, der gik der vist panorama i den”. For at tirre Løkke, og for at minde danskerne om, at Løkke måske havde en lemfældig omgang med sandheden.

Pape-power demonteret med en beregning
Godt nok ikke i en duel, men i en triel, mellem Jakob Ellemann, Mette Frederiksen og Søren Pape leverede Mette Frederiksen og S det vildeste attentat på Søren Papes forhåbninger om at blive statsminister og udnyttede, at K-organisationen på ingen måde var klar til at være et statsministerparti – De havde lanceret Pape som statsministerkandidat uden at rydde op i alle de skeletter, der var i skabene, og de havde fremlagt en politisk plan alt alt for tidligt, så regnedrengene hos S kunne nå at formulere et spørgsmål til Finansministeriet og bruge det mest opsigtsvækkende fra beregningerne, inden Konservative havde formuleret et modsvar.

Resten af valgkampens deroute for Pape startede med en lussing om, at han ville fyre alt for mange mennesker i det offentlige. Skamløst? Ja. Virkede det. Ja.

Hvis S fyrer samme stunt, så hold bare øje med Kaare Dybvad, Bjørn Brandenborg, Peter Hummelgaard med flere. Når S har forproduceret teksterne og eksemplerne, og alle menige S-MF’er trykker på knappen, er trykket massivt.

Villy og Helles røde plan gennemhullet
Venstre var i årene omkring 2011 uhyggeligt stærke til at kombinere tv-angreb i duellerne med en beregning, der blev smidt på nettet i samme sekund.

Vi vidste det godt hos Socialdemokraterne. Allerede i en duel ved juletid kunne vi se, at de testede måden – og de gentog den, da vi kom ind i duellen mellem Thorning og Lars Løkke i 2011. Det er effektivt, fordi journalisterne ofte har en tendens til at stille spørgsmål på baggrund af det, de bliver fodret med på tværs af medier, og ikke altid har overvejet, om det er en kampagneorganisation, der har ægget dem til at stille det spørgsmål. Det var dengang Jakob Engel-Schmidt var Venstremand og i mellemstykket mellem Danmarks dengang voldsomste ungdomsorganisation og rollen som MF:

Pæren der sprang
Mette Frederiksen var i sin første duel relativt grøn og for grøn til at både kunne klare den voldsomme eksamen det er at gå i duel, og også have en eller anden gimmick med. Pærestuntet faldt fuldkommen til jorden, men den blev reddet med masser af det der skulle ligne selvironi i et senere Facebook-opslag.