Vi er nået til den del af valgkampen, hvor der er kamp fra hus til hus om at sætte dagsorden med politiske udspil og vinde så meget af pressens dækning som muligt. Søndag var en voldsomt god dag for Venstre, der lykkedes med at sætte dagsorden med statsborgerskabsudspil – og Troels Lund sløjfede den hele dagen på News. Konservative satsede på et to-lærer-folkeskole-udspil tidligt mandag morgen, og Messerschmidt satte dagsorden det meste af søndagen, når det ikke var Venstre.

Men vi er dermed også nået til den del, hvor en mere eller mindre usynlig deltager og magtfaktor i valgkampen træder ind: Interesseorganisationerne. Den almindelige dansker har ikke begreb om, hvor stor slagkraft de har, og hvor meget indflydelse de har på danske valgkampe. I 2019 var BUPL’s samarbejde med SF og især Jakob Mark om minimumsnormeringer en valgvinder.

Når politiske partier laver og lancerer politiske udspil er der nogle partier, der bare laver politik, og så er der nogle partier, der laver gennemregnet, skarp politik, i samarbejde med stærke interesseorganisationer. Det har flere fordele – Partiet får gjort deres hoser grønne hos interesseorganisationens medlemmer, de får opbakning i debatterne, og de får gennemregnet, solid, kampagneklar politik. Det sætter dagsorden.

Der er især tre eksempler at lægge mærke til i den første del af valgkampen. SMV Danmark var hurtigst ude med pressemeddelelsen om, hvad de gik til valg på. Ingen overraskelse, når der sidder en tidligere pressechef fra DF og en tidligere pressechef for Radikale.

Men storebror fra Dansk Industri var allerede ude inden valget og lagde en bund under valgkampen og med en slagkraft, der ikke skal underkendes. Lars Sandahl på forsiden af Berlingske og med voldsom slagkraft på især LinkedIn. Læs selv, hvordan sådan noget foregår i DI-maskinrummet her. Undervurdér heller ikke, at der sidder tidligere analysechefer fra S, digitalt ansvarlige fra K og pressekonsulenter fra V. De ved godt, hvordan man gør, og hvordan man lægger et tryk.

Inden vi redegør for det, så er der nok også nogle interesseorganisationer omkring Danske Vandværker, Danva, eller nogle af aktørerne i den genre, der har en alvorlig finger med i et udspil fra fire røde partier, der gør rigtig ondt på S og især på miljøminister Magnus Heunicke, der står forpjusket tilbage med et løfte om at sikre vores drikkevand, der ganske enkelt ikke er blevet løftet, selvom det er blevet lovet. Ting tager tid, og det kan der være mange grunde til, men SF, Radikale, Enhedslisten og Alternativet har krævet totalforbud mod sprøjtegift af en kommende regering.

Er man i tvivl om det er et hot topic hos vælgerne, så kig på Danske Vandværkers Facebook-side, der emmer af engagement, når de løfter emnet – endda fra en Facebook-side, der som genre normalt ville være stendød, hvis andre organisationer havde ansvaret for den. Hvis vi får et drikkevandsvalg, så vinder SF kæmpestort på det, og de kommer til at bide stemmer og lunser af Socialdemokratiet, som ikke kan stå distancen troværdighedsmæssigt ift. naturpartiet SF, der i en menneskealder har været de grønneste af de to. Den gør meget, meget ondt på S. Kunne man dog bare sende Ida Auken ind i den debat for S, men desværre for S er de stadig del af en fungerende regering, som ikke er gået af, og der er Heunicke stadig miljøminister og har ikke noget reelt forsvar.

Og se så hvad Dansk Industri kan – Hvis Ekstra Bladet skulle undre sig over, hvorfor de ikke sætter totaldagsorden med Jon Stephensen-historien, så er noget af svaret her. En kæmpestor dansk interesseorganisation kan mønstre massiv rækkevidde og engagement når de vil. Se f.eks. denne post fra Dansk Industri – 1,6 millioner visninger på Facebook og 122.000 interaktioner. Det er slagkraft og bare fra en af Dansk Industris kanaler.

Dem der rådgiver og har rådgivet Nicolai Wammen om sociale medier de seneste mange måneder skal virkelig til at spænde hjelmen. Først blev Wammen rådgivet om at optræde i et podcastlignende format, der ikke var et podcast-format. Så var journalister i haserne på ham, fordi han optrådte på en video, der var speedet op i tempo, og nu vælger de/han at gå på LinkedIn i en tone, som LinkedIn-folket synes er alt for polemisk til platformen, og hvor han bliver ”ratioed” i kommentarfeltet – Altså får tæsk i sit eget kommentarfelt. Af Dansk Industri, der åbent tæver løs på ham i kommentarfeltet, hvor de åbent går efter at påvirke samtalen om formueskat og trækker en masse medlemmer med ind i Wammens kommentarfelt – Wammen kunne stort set lige så godt råbe “Røvhuller” ind i de store drenges omklædningsrum, og så gøre som man så måtte gøre i folkeskolen for at undgå svirpende håndklæder: Tage benene så meget på nakken, at man ikke kunne se røven for bare skosåler. LinkedIn er Dansk Industris omklædningsrum.

Sådan her ser tallene ud, når Dansk Industri ruller sig ud med deres slagkraft – bare fra deres corporate konto. Vi ved fra forskning, at folk der ser sådan et kommentarfelt kan påvirkes til fordel for den der er størst og får mest positivt engagement, og negativt ift. den der får tæsk. De gutter og gutinder, der sidder hos Dansk Industri har gjort det her på højt niveau og haft del i Søren Papes optur ved at gøre det samme ved hans kommentarfelter, da de styrede dem. Det virker.

Vi kan fortsætte i Pernille Vermunds kommentarfelt på LinkedIn, hvor Dansk Industri får 50.000 eksponeringer på en støttende kommentar og ejer kommentarfeltet og samtalen:

Eller tag en tur ind i Fagbevægelsens hovedfigur Morten Skovs LinkedIn-kommentarspor på denne post og se kommentarer fra såvel Dansk Erhverv som Dansk Industri. 60 likes. 10600 eksponeringer. Hvis det bliver en kamp om økonomi på sociale medier mellem rød fagbevægelse og blå interesseorganisationer, så kommer rød fagbevægelse til ufrivilligt at levere reklamesøjlen for selvmål på den her måde. Dansk Industri er alt alt for stærke.

Hvad skal du ellers holde øje med lige nu?

Inger Støjberg er kommet på TikTok. Ja, ja. Rasmus Stoklund er også. Men Inger er trods alt et større brand. Vi er ved at få etableret en ny kampplads for en nichesamtale i dansk politik.

Det var et spørgsmål om tid, før DF fik kritik for deres valgtest. Den kaldte jeg herovre.

Pas på løjtnanterne fra S, når de går til angreb på fakta. Salig Søren Papes nedtur startede med et frontalangreb på tværs af medier, hvor det blev påstået, at han ville fyre massivt i den offentlige sektor i valgkamp 2021. Det her er samme stil. Bliver S pressede, så kommer vi til at se meget mere af det her, og så river S deres modstandere fra hinanden både på sociale medier og på Tv. Konservative er blevet klog af skade, men Frederik Münster skal sidde der tidligere, så pressen ikke samler sådan noget op, og K skal fange det lynhurtigt i deres overvågning.

Åh, nej, Venstre – Nu gik det lige så godt. Har I virkelig ikke råd til mere end et AI-billede i jeres kampagne? Pas på kritikken fra dem, der kalder sådan noget skrald. Hvorfor gør I dog sådan noget? I skal snart ringe til Henrik Andersen og Claus Richter og få luget ud i de der småfejl.

Åh, ja, Venstre – Nu har I fundet formen. Når Troels er aggressiv og I er vågne, så sætter I dagsorden. To gange. Først slag til Mette, så slag til Lars. Sådan gør man.

Danmarksdemokraterne er Danmarksmestre i algoritmer på Facebook. Når de ved, at pension er en af valgets temaer, og de ved, at algoritmerne genkender ord, så skal Mette da sendes på pension. Skal du nogensinde på algoritmekursus, så ring til Inger og Mark (ikke jernmark, Thorsen). De ved også, at hvis de kopierer S-grafikken og manipulerer den, så rammer de både egne vælgere og S-vælgere. Det er creme.