Dette kursus har været afholdt. Se til gengæld nye kurser og netværk i vores kursuskalender.
Dine kommunikationsfolk har fortalt dig, at du bør være derude digitalt. At du skal forholde dig til en ny virkelighed i din kommunikation. Og at den moderne leder skal være på sociale medier og have en forståelse af, hvad der sker digitalt lige nu. Her er fire timer for dig, hvor vi viser dig og din kommunikationsmedarbejder, hvorfor du skal være enten på både Twitter og LinkedIn eller på en af platformene.
Du har endnu ikke for alvor knækket koden til, hvordan du skal bruge Twitter til at opnå synlighed, medietid og bedrive interessevaretagelse, eller hvordan du skal bruge LinkedIn til at skabe værdifulde relationer, få din egen platform til at melde ud på og kommunikere til både medarbejdere og interessenter. Vi viser dig med udgangspunkt i en række andre danske ledere, hvordan du får effekt af platformene.
Kursets opbygning:
På fire timer arbejder vi os fra strategisk til taktisk til operationelt niveau, når vi sikrer, at du som leder får:
- en større forståelse af det der sker digitalt og på sociale medier
- dine egne platforme til at understøtte den klassiske kommunikation, du som leder bedriver
- konkret vejledning til at bygge dine platforme på Twitter og LinkedIn optimalt
- veje til at begå dig og skrive med effekt på Twitter og LinkedIn.
- konkrete værktøjer til at undgå modstand og tackle negativ kommunikation på sociale medier.
Tilmelding:
Du tilmelder dig (og evt. din kommunikationsmedarbejder inden for samme pris) på [email protected] senest 5 dage før netværkstart.
Se flere kurser i kursuskalenderen.