Tema – Facebooks algoritmer – hvordan virker de, og hvad skal du bruge dem til?

Dette indlæg er et af seks indlæg, der hver især beskriver algoritmerne på Facebook, Instagram, Twitter, LinkedIn, TikTok og YouTube. I hvert fald det vi tror vi ved efter at have testet, læst, prøvet, prøvet og prøvet noget mere at skrive og poste indhold, som enten kommer så langt ud som muligt eller rammer specifikke målgrupper. 

I vinteren 2023 gik vi i Podcast-studiet og lavede et temaafsnit om hver. Du kan høre det om Facebook her. Vi ved godt, at Facebook har skiftet navn til Meta, men platformen hedder stadig Facebook, selvom det er Meta, der ejer Facebook.

Hvad skal du bruge den viden til?

Ja, som kommunikatør er du afhængig af, at din kommunikation rammer dem, du havde planer om skulle rammes. Og vi kan se forskel, selvom det er irriterende, og man kan sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor vi som kommunikatører overhovedet accepterer det, så er det en fast opgave at knække algoritmerne og prøve at gætte os til, hvordan de virker, så vi i værste fald ikke bliver begrænset, fordi vi bruger Facebook ufordelagtigt ift. algoritmerne, og for det andet så giver det en fantastisk fordel, hvis man med algoritmeviden kan sørge for, at ens budskaber finder vej igennem støjen af alle andres og rammer målgruppen, fordi man bruger sin viden om algoritmer. Der er Facebook ubarmhjertigt – kan du ikke skrive og poste til algoritmerne, så kommer du ingen vegne – jo, med annoncekroner – men et dårligt skrevet indlæg kommer heller ikke lige så langt ud med annoncekroner, hvis det er skrevet dårligt ift. algoritmerne, som et der er. 

Facebooks algoritmer i den korte version
Vi kan se, læse, høre og ikke mindst teste os frem til det, som egentlig også giver god mening: Facebooks vigtigste algoritmer i kommunikationssammenhæng er billedegenkendelse og ordgenkendelse. Det er vigtigt igen igen at slå fast: Når man skriver på Facebook, når man ikke ud til alle sine venner som udgangspunkt, eller ud til alle sine følgere, hvis man skriver fra sin Facebook-Side. Facebook kanaliserer det ud til en mængde af de venner eller følgere, medmindre du skriver noget, som går fuldkommen viralt som udgangspunkt, og så er der algoritmer der bestemmer, hvor mange det skal ud til, afhængigt at de reaktioner du får i det første kernepublikum du skrev til.


Hver eneste bruger har en række interessekategorier hæftet på sig, som hver enkelt bruger selv kan se i en oversigt, selvom den er svær at finde, og så har hver eneste bruger en række interesser hæftet på sig, som kommer af noget andet, og som ikke direkte er skrevet nogen steder: Hvad de skriver på Messenger, hvad de liker, hvad de selv stopper op og scroller rundt på, hvad de søger på, hvad de skærmdumper, faktisk også hvilke billeder de poster og liker på Instagram (fordi Meta også ejer Instagram) og meget mere. Ingen ved det, alle gætter, og man får kun en flig af oplysningerne, hvis man spørger hos Meta selv. Men du kan selv teste det og efterprøve de teser, vi har skrevet om i resten af indlægget. Og det er vigtigt, at det ikke kun er i forhold til det, der bliver annonceret til dig. Det er også hvad du ser organisk.

Hvad skal du vide i den korte version? At hver gang du poster eller skriver noget eller laver en annonce, så genkender Facebook nogle elementer i det du poster/skriver og så forsøger de at parre det i første omgang organisk, uden annoncekroner, med brugere der har interesser, der gør, at det er vedkommende for dem. Det er hele Facebooks grundlag – at hver enkelt bruger skal synes, at det er dybt vedkommende, når de besøger platformen, og det kan man med kombinationen af interesser, billeder og ord – Du skal bruge billeder og ord, som Facebook kan genkende og afkode ift. bestemte interesser, og så parrer Facebook det du poster med brugeres relevante interesser.

For at skære det ud i pap: Skriver du fra din egen private profil opdateringen ”Se mig spille fodbold i Slagelse” i en ren tekst, så viser Facebook oftere den post til dine venner, som er interesseret i fodbold og Slagelse, ud over at Facebook også viser samme post til dine venner, der er allermest interesseret i dig, de har liket dig meget, besøgt din profil, har fælles karakteristika med dig og meget mere, også selvom de ikke er interesseret i hverken fodbold eller Slagelse. Poster du et billede og en tekst, der hedder ”Se mig spille fodbold i Slagelse”, og billedet viser en fodbold og et billede af dig og måske andre ting, der har noget med fodbold at gøre, så er der en større mulighed for, at din post rammer folk, der er interesserede i fodbold og Slagelse, men også som er interesseret i dig, i noget den kan genkende som dig – altså i mit eget tilfælde en 43-årig rødhåret mand. Jeg vil oftere ramme dem af mine venner, som også er interesserede i, eller selv er 43-årige rødhårede mænd. Der kan være mange grunde til, at Facebook har registreret, at de er interesseret i det. De kan have liket en rødhåret mand. De kan være gift med en rødhåret mand, hvis Facebook har billedegenkendt, at den de har registreret sig på Facebook som gift med er rødhåret, eller de kan have skrevet i et messengerfelt eller i en post ”Jeg kunne godt tænke mig en rødhåret mand” eller ”Rødhårede mænd er grimme”.

Jeg ser posten fra Claus øverst i mit feed af flere grunde – Facebook mener, jeg er interesseret – ud over at jeg har skisport i mine interessekategorier, så har jeg selv været i Wagrain for flere år siden og smidt billeder derfra, Claus er stort set samme alder som mig, og resten er gætværk. Der er også en øl på en af hans billeder og en cirka 8-årig dreng. Jeg har fire unger, hvoraf en er på samme alder – og jeg har øl som interessekategori.

Hvordan finder du dine egne interessekategorier?
Man kan have Facebook mistænkt for, at de gerne vil lave et dark pattern her – altså gøre det så svært som muligt for folk at finde det her. Så vejledningen får du her:

Du skal skrive og poste i forhold til algoritmerne
Hvad skal du så gøre og ikke gøre? Ja, vil du gerne ramme så præcist som muligt, så skal du sørge for, hvis du skriver fra en Facebook-side, eller fra en privat profil (for det er ikke lige så stort et problem i en gruppe), at din tekst og dit billede kan parres med de interesser på den eller de personer du gerne vil ramme – uanset om det er en post, en video, en kommentar, en annonce, eller hvad du nu gerne vil bruge som afsæt. 

Det vil sige, at der er ord du ikke kan skrive, og billeder du ikke kan bruge, hvis du vil nå folks interesser – eller for den sags skyld nå noget som helst. Du kan ikke bruge billeder, som Facebook ikke kan genkende og matche med interesser – baseret på deres AI – eller ord, som de ikke kan genkende og parre med interesser. Du kan f.eks. ikke skrive, hvis du er politiker ”Min mærkesag er omkalfatring af transportsektoren og øget mobilitet og fremkommelighed på indfaldsvejene i forstadskommunerne”, medmindre du gerne kun vil ramme folk, der af en eller anden årsag skulle have interesser der matcher de ord – Og det vil typisk være trafikprofessionelle, som der er få af på Facebook, og måske endnu færre af på den Facebook-side du skriver fra. Du kan være heldig at forsøge med annoncekroner at booste opslaget, du har skrevet, så du når længere ud end sidens følgere, og så vil du potentielt ramme de få trafikprofessionelle der er ude i en eller anden afkrog. Var det almindelige vælgere, du ville have ramt, skal du i stedet skrive ”Du skal stemme på mig, hvis du vil have en politiker, der gerne vil sørge for, at din bus kører til tiden, dit tog ikke er forsinket, dit rejsekort ikke er overtrukket, og at du ikke skal holde i kø i din bil på motorvejen”. Kombinerer du det med et billede af noget, Facebook kan genkende som en vej og en bus eller et tog, ja så er muligheden større for, at der sidder nogle, der følger din Facebook-side, der ser din post, og at du rammer bedre, hvis du bagefter booster dit opslag – og måske endda målretter til folk der er interesserede i trafik. Men selvom du ikke målretter i dit boost/i din annonce, vil ord og billede altså være en målretning i sig selv. Og det kan betyde, at der er større potentiale i ikke at målrette med de interesser, Facebook giver mulighed for i et boost/en annonce, men i stedet sørge for at skrive de rette ord og bruge de rette billeder. 

Mette Nøhr fra Favrskov er kommunalpolitiker og har luret, at hun skal poste et billede på højkant, en post, der er over fem linjer lang, så Læs Mere-knappen kommer frem, og et billede og ord, som algoritmerne kan genkende. Derfor får det 446 likes og går viralt. Havde hun skrevet “Jeg vil forberedre fortæringen i plejesektoren”, havde hun ikke ramt så mange og de samme mennesker.

Instagram og Facebook genkender ansigter. Ja, og det er endnu en nøgle til at forstå Instagram, og hvorfor det er vigtigt f.eks. hvis man er Mette Frederiksen, at man viser billeder af sig selv til følgerne. Jeg får jo ikke en “Mette Frederiksen”-interessekategori hæftet på mig, hvis jeg liker et billede af Mette Frederiksen, og så dog. For meget tyder på, at jeg netop ser flere ting fra Mette Frederiksen hvis jeg liker et billede, som Facebook eller Instagram har genkendt som Mette Frederiksen. Det er fejlagtigt udlagt, som om det er selfies algoritmerne præmierer. I virkeligheden rubrificerer Meta bare ansigter ud fra hvem de er og giver billedet metadata, der matcher min adfærd.

Sådan ser menuen ud, jeg selv som bruger kan slå til og fra. Meta vil rigtig gerne putte os i kasser, så de kan levere de rigtige kasser til de mennesker, der kan lide de kasser. Og altså også dit ansigt. Det kan bruges både til moderation og til markedsføring for Meta.

Film, billeder, stories, posts – er der forskel?
Vi kan se på de test vi har lavet igennem tiden, at Facebook kan genkende billeder også selvom de er en frame i en video. Vi mener også baseret på vores test, at Facebook begynder at kunne genkende ord, der er skrevet på grafikker, at de længe har kunne genkende logoer på grafikker, at de kan genkende ord i en undertekst, hvis den er tekstet i Facebooks eget SRT-format. Det vil sige, at du også, når du laver film, skal sørge for, at hvert billede indeholder noget genkendeligt, der kan parres med interesser og at grafikkerne, hvis de f.eks. er animerede, ikke må have for skæv en streg, hvis Facebook skal kunne genkende det og parre det med en interesse. 

Der er masser af beviser for, at Facebook, og dermed Instagram, som Meta også ejer, kan se billeder i frames på videoer, Reels og Stories og parre dem med interesser. Min udforskfane vælter af lyshårede kvinder, sport og så en enkelt grafik lige efter jeg selv har lavet en squat. Selvom jeg ikke har skrevet ordet, kan den genkende min bevægelse på min reel.

Hvordan kan du selv teste?
Prøv at bladre din telefons billeder op og brug søgefunktionen. Så kan du se, hvordan billederne er kategoriseret med metadata – f.eks. hvis jeg søger på legeplads blandt alle mine billeder, så ser jeg billeder som Apples Iphone kan genkende som legeplads, og som Facebook altså også ville kunne genkende som legeplads. Det gør dig i stand til at forstå, hvordan billedegenkendelse virker – og så ville du principielt kunne sikre dig, at din film eller billede har den genkendelse, du forventer det har. Her vil du også kunne se, at genkendelsen er så stærk, at i hvert fald Iphone kan genkende logoer og tekst på billeder – og det giver god mening. Apple, Facebook og alle andre techgiganter skal kunne dokumentere over for f.eks. Nike, at deres ting er blevet set x antal gange – Så Nikes logo er blevet lært af Facebooks kunstige intelligens. Det bevirker også, at en sportsinteresseret vil se flere billeder med Nike-logoer på, også selvom motivet bare har det på deres tøj.

Hvorfor giver det mening, at algoritmerne fungerer sådan?
Igen er det jo kun Meta der ved, hvordan algoritmerne er skruet sammen, men det giver forbandet god mening, at Facebook er bygget på, at ord og billeder skal kunne genkendes. Det giver nemlig Facebooks kunstige intelligens mulighed for at genkende alle variationer af et gevær eller en brystvorte, så de automatisk kan pille billedet ned, ligesom det giver Facebook mulighed for at opdage, hvis du skriver ”Nu begår jeg terror” eller ”Du er en idiot” og alle de afskygninger der gør, at Facebook kan begrænse eller fjerne skadeligt indhold, sex, drugs and rock n’roll. Facebook bruger præcis samme mekanismer til markedsføring, så de kan skrue op og ned og målrette posts, film, indhold, der indeholder bestemte ord og billeder.

Du kan ødelægge det med tekniske fuckups
Et bestemt element, du skal være opmærksom på som kommunikatør er at du kan lave tekniske uhensigtsmæssigheder, der gør, at du ikke kommer langt ud, eller at dit indhold er så mudret, at det aldrig når at ende i en kombination af algoritmer og interesser. Du kan komme til at bruge det forkerte format det forkerte sted: F.eks. hvis du bruger 16:9-videoer til feedet, hvor det skulle være 4:5, eller hvis du tror, at du kan få noget langt ud ved at dele det – eller endda hvis du skriver for kort, eller din video på et sted, hvor videoen skal være lang (modsat Reels og Stories, hvor de skal være korte), kommer til at lave en video der er for kort. Hos Elberth Kommunikation arbejder vi med store formatoversigter, så vi f.eks. ved at den optimale Facebook-post fra en side er over fem linjer lang, at den optimale lange video er over 2.20 og tekstet med SRT-fil og så fremdeles. Det er en hel videnskab for sig og en evig kilde til diskussion med diverse videoproducenter, der mener, at videoer skal være korte og i bredformat med brændt tekst. Vi ved og kan dokumentere, at laver du en video et sted, hvor videoen skal være over 2.20 i det forkerte format og med brændte undertekster, så ødelægger du opslaget, og så når du ikke lige så langt ud. Videoproducenter der påstår det modsatte skulle have tæsk med en defekt teleprompter. Hvorfor ved vi det? Fordi vi kan se, at Facebook sender opslag længere ud, hvis det er en video, der bliver set længere eller hvis der bliver klikket på ”Læs mere”-knappen på en post. Det ser ud til at være fordi Facebook i hvert fald i feedet lige nu gerne vil præmiere noget, der er længere og varer længere, og dermed burde have mere substans, end ”short video”-formater, der er smidt op i Reels og Stories.

Et eksempel på en side i vores formatoversigter. Vi ændrer, hver gang vi kan teste og frem til noget nyt. Og det er fuldtidsarbejde.

Algoritmerne i den lange version

Og så den lange version, hvor nogle af hypoteserne absolut er diskussionsværdige. Det er ting, vi tror på, fordi vi kan se effekten af det, når vi tester, målretter og markedsfører:

Facebook lytter ikke til vores samtaler eller det du siger. Endnu. Når vi får en udrulning af Metaverse, så kan det sagtens være, at de begynder på det, men indtil nu har det været helligt land, som Meta ikke ville røre ved, fordi de ved, at det ville overskride folks grænser for, hvor meget de vil puttes i kasser og overvåges. Metaverse kommer til at blive bygget på, at vi kan tale sammen og måske ikke er så skriftlige, så mon ikke det betyder, at Meta er nødt til at overskride den grænse for at kunne lave markedsføring og for at moderere, og så er der tegn i sol, måne og stjerner på, at de gerne vil være endnu bedre til at lytte til, hvad folk siger på en film, for at autogenerere undertekster til videoen – så teknologien er der. 

Når folk begynder at interessere sig for algoritmerne og selv teste det, er første indskydelse at Facebook lytter. Mangen en ung internet-ekspert har forsøgt at hviske hundemad 15 gange for at se, om det så gav annoncer for hundemad. Men det er aldrig blevet dokumenteret, at Facebook lytter, og de har heller ikke behov for det. De har hundredevis af andre ting, de kan klistre interesser på dig på baggrund af. 

Til gengæld er der god grund til at tro at Facebook lytter – til actions – som man kender det fra Google Tag Manager, hvor man som markedsføringsmenneske kan sætte lytning op på, om folk klikker på en knap og basere annoncer på det. Det foregår i grove træk ved at Tag Manager lytter. Prøv at skærmdumpe noget på Facebook. Så vil du se, at meget i hvert fald kunne tyde på, at Facebook kan ”høre”, at du skærmdumper og giver dig en interesse på baggrund af det.

Facebook ser, hvad vi skriver på Messenger. Ja. Jeg har masser af eksempler. Og jeg kan genskabe det hvert eneste minut: Se min samtale her med min Line. Vi skriver frem og tilbage på Messenger med indkøbssedler, at jeg skal købe blomster hos Interflora til min ven Anders, og så mit yndlingseksempel, hvor jeg får interessekategorien ”Fisk og Skaldyr” på min profil, fordi Facebook ser, at min Line og jeg skriver om, at jeg skulle have været med hende på festival, hvor de sidder og spiser Østers.

Med det samme min Line skriver til mig om skaldyr og jeg svarer, ryger Fisk og Skaldyr øverst i mine interessekategorier og jeg ser historier i feedet om “Den uønskede marmorkrebs”. That’s how it works. Derfor skal du som kommunikatør vide hvad interessekategorierne gør. Læs problemsiden her.

I alle de tilfælde jeg beskriver ser jeg flere fisk og skaldyr, flere billeder og tekster med elementerne fra indkøbslisten hun har sendt mig, og pludselig har samtlige i mit feed enten en blomsterbuket i hånden eller en plante på bordet. Jeg er i forvejen interesseret i cykling. Men når min Line og jeg skriver om, at nu har jeg bestilt blomster til Anders, så ser jeg oftere Jonas Vingegaard i mit feed med en blomsterbuket i hånden og ikke sammen med sin Svigermor fra den store bagedyst. Havde vi skrevet om svigermor og bagedyst, så ville jeg, hvis ellers nogle af de sider jeg følger, eller hvis en af mine venner havde postet noget om det for nylig, set Jonas Vingegaard sammen med sin svigermor fra den store bagedyst.

Når jeg snakker med min Line om blomster til Anders på Messenger, får alle i mit feed pludselig blomster i hænderne (billedet er klippet sammen af to scroll. Indimellem er der en post med fodbold i).

Facebook genkender ord og billeder i mine posts og kommentarer. Jep. Det ved vi. Jeg kan genskabe det uden problemer. Skriver jeg om hund og hundemad og smider et billede af en hund der spiser hundemad, får jeg interessekategorien hund og kæledyr på mig, og jeg ser mere hundemad – ikke kun i annoncer, hvis de er der, men også organisk i de tekster andre skriver. 

Facebook kan genkende og registrerer min civilstatus, mine relationer, og alt det jeg selv angiver om mig selv i min beskrivelse. Ja, åbenlyst. Jeg kan se det ud af mine interessekategorier – og det matcher hele annoncesystemet, hvor alle får lov at annoncere til forældre der har børn i den tidlige skolealder, folk der lige er begyndt i et forhold, folk med forskellige uddannelsesgrader, og folk der bor på forskellige lokationer. Det giver fuldt ud mening. En anden kilde til at forstå hvad Facebook samler op og målretter til er, ud over interessekategori-sektionen, annoncemodulet. Tager du en rundtur i det får du ikke kun at vide, hvad du kan annoncere til, du får også at vide, hvad du kan skrive til uden annoncekroner for at matche folks interesser.

Facebook kan genkende min lokation ud fra min telefon og GPS. Vi ved det ikke præcist, men Facebook ved i hvert fald ofte hvor du er – prøv selv at tage køreturen fra København til Skagen og se, hvilke ting du ser i dit feed før, under og efter. Jeg kan være sikker på, at når jeg holder oplæg i Aarhus for en kunde, så er der elementer fra Vejle, Aalborg og Aarhus i mit feed – ud over de elementer, jeg af andre grunde har vist interesse for. Vi ved også, at Facebook har en veludviklet evne til at finde ud af, hvornår folk er i langdistanceforhold – og at det af og til er et annonceparameter, man får lov at annoncere til. Jeg oplever selv, at jeg ser flere ting fra Amager når mine ældste unger hver anden uge er hos deres mor på Amager, og navlestrengen strammer mest. Men jeg kan ikke dokumentere det.

Facebook giver mig flere ting jeg lover, angryer, wow’er, sad’er og griner af, end jeg liker, og flere ting jeg liker, end ting jeg ikke liker. Det ved vi. Det er tydeligt, at jeg hurtigere får interessekategorier hæftet på mig, hvis jeg liker, og endnu hurtigere, hvis jeg bruger nogle af de andre emoji-svar, jeg kan respondere med. Jeg ser også flere ting fra samme menneske eller side, hvis jeg kommenterer længe på en post fra vennene eller siden, og jeg ser flere ting fra siden, hvis jeg går helt ind på siden og klikker rundt på siden. Jeg ser også flere ting fra vennen i feedet, hvis jeg klikker ind på deres profil, og mit feed bliver fyldt af personen de kommende uger, hvis jeg bladrer rundt i deres billeder. Altså kort fortalt – vi ved, at din aktivitet gør, at du får mere indhold baseret på den aktivitet. For en kommunikatør betyder det, at det kan give god mening at få en sides følgere til at skrive en lang kommentar, f.eks. i en konkurrence, eller love/angry/sad’e etc. noget. 

Behøver du som kommunikatør at skrive noget folk interagerer med? Nej, faktisk ikke, medmindre du gerne vil have selve posten til at nå en større del af følgerne på den Facebook-side, du skriver fra og måske ud over sidens bredder til andre, der ikke følger siden. Som udgangspunkt kan du klare dig fint ved at skrive præcist, og så rammer du i hvert fald de følgere, der har de interesser der matcher dit opslag.

Ser jeg flere videoer hvis jeg ser video? Ja, faktisk. Og det giver endnu en hage ved algoritmerne. Brugere der ser meget video, ser mere video. Brugere der ser Reels ser flere Reels. En væsentlig del af Facebooks annoncemodul er, at du kan målrette til folk, der enten sender mange beskeder, kommenterer meget, interagerer meget, ser meget video etc. Det vil sige, at Facebook samler det op og giver folk mere af det format, de ser meget af i forvejen. Og det vil sige, at du også skal sørge for at skrive med det rigtige format, billede, tekstpost, film, reel, story etc. hvis du skal ramme bestemte målgrupper.

Og så skal du ellers selv i gang med at teste – Prøv selv at bladre dine interessekategorier op og opøv noget forståelse af, hvad det er du gør, der får kategorierne til at ændre sig, og hvorfor du ser de ting du ser. Der er en grund – og det er derfor Facebook er en dybt skræmmende platform og en helt fantastisk uundværlig platform til at levere indhold til mennesker, der i forvejen er interesserede i det indhold, du gerne vil levere til dem.

Vores kurser
Kommunikationen på sociale medier er svær, og kravene ændrer sig hurtigt. Du sidder måske alene med opgaven og savner inspiration til at holde dig opdateret. Her er netværket i 5 episoder til dig.
25. oktober, 2022

Trekronergade 149
2500 Valby

Klassisk kommunikationschef eller pressechef med særlig kærlighed for alt, der ikke er digitalt? Her er din mulighed for at blive opkvalificeret til at tænke på tværs af medier, i højere grad tænke sociale og digitale medier og greb med ind i din kommunikation og til at ansætte, lede og arbejde sammen med medarbejdere, der løfter på sociale medier.
30. januar, 2023

Trekronergade 149
2500 Valby

På to dage får du overflyvningen og afprøvningen af de aktuelle krav og muligheder på hver enkelt platform, hvordan du anvender dem bedst som journalist og hvordan du får din historie til at arbejde på tværs med udgangspunkt i det håndværk, du allerede besidder.
31. januar, 2023

Trekronergade 149
2500 Valby

Elberth Kommunikation tilbyder en uddannelse over tre dage til dig, der er ansat til at administrere sociale medier og digitale medier i en politisk funderet organisation, som f.eks. en kommune, en styrelse eller en interesseorganisation.
21. februar, 2023

Trekronergade 149
2500 Valby

Du bliver indført i at bruge visuelle medier med særligt fokus på TikTok og Instagram.
28. februar, 2023

Trekronergade 149
2500 Valby

På dette kursus lærer du, hvordan du laver en samlet strategi for din organisation på Twitter, hvordan du bruger de mest effektive værktøjer ifm. interessentanalyse, interessenthåndtering, digitale tryk og effekt, og hvordan du konkret bygger organisationens brug af Twitter op.
1. marts, 2023

Ny Banegaardsplads 55
8000 Aarhus C

Om os

Elberth Kommunikation er et lille heftigt bureau med 7 medarbejdere. Vi er specialister i kommunikation på tværs af medier med afsæt i digitale og sociale medier. Vi yder rådgivning med afsæt i København og i Aarhus i krydsfeltet mellem klassiske og nye discipliner inden for PR, PA og salg.

Besøg os på sociale medier:

Kontakt

Elberth Kommunikation
Trekronergade 149
2500 København

Ny Banegårdsgade 55
8000 Aarhus C

Telefon: +45 23961545
Mail: benjamin@elberth.dk

Om cookies

Elberth.dk opfylder kravene defineret af EU’s to love om anvendelse cookies, hhv. ePrivacy-direktivet (ePD – også kendt på dansk som Cookieloven) og Databeskyttelsesforordningen (GDPR).

Rediger cookie indstillinger

© 2022 Elberth Kommunikation

[scc_calculator type='text' idvalue='8']