Fuckups på sociale medier – eller chefen, der ikke vil lytte?

Nogle mennesker burde have våbentilladelse for at få lov at bruge sociale medier og deres kommunikationschefer ekstra tillæg for svie og smerte. For de ødelægger alt for deres brand, for den kampagne og det udtryk, som resten af organisationen prøver at føre og ødelægger måneders positionering og fortællingsskaben. Dette blogindlæg er et medfølende kondolence-brev til de kommunikationschefer, der skal forsøge at rydde op efter Oleg, Karsten og Anders.

To be verified! Tempoet der truer med at dræbe troværdig journalistik

Jeg læser avis, netaviser og de der uddøende knitrende nogen, for at få fakta, analyser og historier, der holder. Det lykkes bare ikke altid godt for branchen at levere det. Jeg har tidligere skrevet her på bloggen og i artikler om digitale tryk, der skaber avisoverskrifter i politik og om det tempo, der gør, at flere medier oftere bare formidler rygter og ikke fakta. Gårsdagens lille bide-øvelse fra Suarez understreger endnu en gang, at danske medier lige nu skal sætte sig ned på redaktionsmøderne og formulere en strategi for, hvordan de ikke falder for tempoet og mister troværdighed, når især Twitter går i selvsving. Der skulle et enkelt bid til, før Twitter på dansk grund producerede over 5000 tweets.

(Update 26/6: Siden jeg skrev dette, har tweeps henledt min opmærksomhed på Serey Die-sagen, hvor medier først skrev, at han havde mistet sin far ti timer før kampen og nu skriver, at det var en and (MX). På sagen om Ronaldo, der skulle have klippet et mønster i sit hår (BT) for en syg dreng, men hvor det kan være en and (EB). Og en sag uden for det politiske, der var et viralt hit (JP), men måske også er en and. Flemming Fjeldgaard har baseret et helt indlæg på hårsagen for Ronaldo. Hvor efterlader det læserne, HVIS det er en and?)

Den aften Ritzau tog røven på Twitter

Jeg plejer at turnere med pointen om, at Twitter har ændret nyhedens anatomi. Jeg har siden det blogindlæg fremhævet adskillige eksempler på, at Ritzau kunne gå hjem og lægge sig, når BT på Twitter breakede Qvortrups afgang 16.35 og Ritzau først flashede den 16.38. I de mellemliggende tre minutter er der allerede sket så meget, at Ritzaus flash er forældet, før den breaker. “News don’t break. They tweet”. Bortset fra hos Ritzaus Bureau, der ganske enkelt ikke har en strategi om at breake nyheder på Twitter (for så udhuler de deres kundegrundlag, der betaler for at få historierne før Twitter).

Regeringen skal fange nyhedens ændrede anatomi

Det mest læste blogindlæg her på bloggen er ”Twitter ændrer nyhedens anatomi”. Faktisk læst så meget, at den blandt andet er havnet i en række specialer og er pensum blandt andet på kandidatuddannelser på Aarhus Universitet. Det varmer en bloggers hjerte. Hovedpointen i blogindlægget er, at mediebilledet har flyttet sig ekstremt, så Twitter er blevet hvidbørshandel for at dele historier, journalisternes kildenetværk og i yderste konsekvens en platform til at forhandle historier menigmand, politikere, meningsdannere, brands og journalister imellem.

Regeringen tager i dag et initiativ. Man kan som del af regeringsseminaret stille spørgsmål til ministrenes på deres (private) Facebookprofiler og sider. Og Helle svarer. I en halv time mellem 17 og 17.30. Jeg har utallige gange problematiseret, at Helle Thorning ikke svarer, men nu bliver det altså som før Folketingsvalg 2011 konceptualiseret. Et par netanalytikere har allerede pippet lidt om, at det at være social er at svare jævnligt. Man kan spørge lidt drilsk, om regeringen ikke er i en situation, hvor de skulle vælge en halv time om året, hvor de ikke svarer, så de tager dialogen med hver eneste stemmeberettiget vælger frem til valgdagen. Man kan diskutere, om regeringen ikke også bør se indgående på sin egen kommunikative anatomi og se, på det eksempel Magnus Heunicke skaber i morges med Twitter (scroll ned, hvis du ikke kan vente).

Leder du på sociale medier?

Ledere på sociale medier leder stadig. Men de leder ikke længere forgæves. Effekten kommer nu for de ledere, der er visionære, tør at smide klassiske ”Return on investment”-analyser til side og tør satse på især Twitter, Facebook og LinkedIn. En række ledere er ved at finde ud af, at de som del af deres ledelse kan gå forrest på sociale medier. Og det vil kunne ses på presseklip, i den interne kultur og på virksomhedens bundlinje. Lær af de bedste eksempler her.

Stilstudiet Soile Friis. Sådan kommer du i gang på Twitter

Jeg har de seneste 2 uger holdt Twitter-intro i en eller anden sammenhæng for ca. 70 mennesker i alt, fordelt på 3 kurser og et oplæg. Og det slår mig hver gang, hvor svært det er for nye på Twitter at forstå, hvordan de skal komme i gang. Læringskurven er stejl, og man skal forstå mediet, at man kan komme til skade ved at skrive noget rod, at der er en tweetikette, og at man skal bryde ind i hinandens samtaler, at der er noget der hedder Hashtags, retweets og meget mere. Varm tanke til Leoparddrengen og hans Twitterguide.dk, når han selv har fanget mange af de nye, vi har sendt ud på Twittermotorvejen, og budt dem velkommen (men det kræver altså at man følger ham, så han opdager, at man er ny).

Løkke genopstår på Twitter – alle kigger på Helle

Mens SF havde kvaler for åben skærm i DGI-byen onsdag aften, skete der noget opsigtsvækkende på social media-fronten i dansk politik. Løkke genopstod på Twitter, og noget virker som om, at han er blevet moden til også at bruge det. Det lægger yderligere pres på en regering, der halter ekstremt på sociale medier.

Jeg nåede i går eftermiddag at udtale mig komplet skævt i forhold til den sag til et stort dansk medie, da jeg blev spurgt om, hvorfor Digital Chef for Venstre, Henrik Andersen, havde ”nulstillet” Løkkes Twitterkonto ved at affølge followers og slette alle tidligere tweets. Jeg havde ikke set, at det kunne være forberedelsen til Løkkes genopståen og ville nok have svaret, at det var en lettere kluntet måde at gøre det på, hvis profilen skulle genaktiveres. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at det var forberedelsen til et Twitter raid fra Løkke.