Fuckups på sociale medier – eller chefen, der ikke vil lytte?

Nogle mennesker burde have våbentilladelse for at få lov at bruge sociale medier og deres kommunikationschefer ekstra tillæg for svie og smerte. For de ødelægger alt for deres brand, for den kampagne og det udtryk, som resten af organisationen prøver at føre og ødelægger måneders positionering og fortællingsskaben. Dette blogindlæg er et medfølende kondolence-brev til de kommunikationschefer, der skal forsøge at rydde op efter Oleg, Karsten og Anders.

Kan du lave et digitalt tryk? Så sætter du dagsorden

Prøv at tælle minutter, næste gang du ser skabelonen: Et stykke harme opstår på nettet. Avis skriver nyhed om person, der er harm. Helst med overskriften ”Kunde raser over …” eller ”xxxx under beskydning for xxxx”. Forleden skrev en kunde sin harme ud på Facebook over, at to ekspedienter i Joe & The Juice taler nedladende om kvinder. Bum. Netaviserne gik amok, og brandet skulle forklare sig. Hvorfor kan det lade sig gøre? Fordi journalisternes rolle har ændret sig, og medierne fanger deres historier digitalt. Kan du skabe et digitalt tryk, rammer du medietid, og tvinger din sag igennem. Og det er ren teknik.

Når det shitstormer

Har du prøvet at stå i det, ved du, hvor meget adrenalinen pumper. Dit brand har en dårlig sag, og brugerne strømmer til for at skrive deres mening om det – du er midt i en shitstorm. Trykker du som moderator på de forkerte knapper, skriver journalisterne, hvor håbløst brandet tackler kritik. Skriver eller siger du ikke præcist nok undskyld som presseansvarlig, hælder du benzin på bålet. Her er din værktøjskasse og Danmarks længste bloganalyse om shitstormens faser, faldgruber og potentialer.

To be verified! Tempoet der truer med at dræbe troværdig journalistik

Jeg læser avis, netaviser og de der uddøende knitrende nogen, for at få fakta, analyser og historier, der holder. Det lykkes bare ikke altid godt for branchen at levere det. Jeg har tidligere skrevet her på bloggen og i artikler om digitale tryk, der skaber avisoverskrifter i politik og om det tempo, der gør, at flere medier oftere bare formidler rygter og ikke fakta. Gårsdagens lille bide-øvelse fra Suarez understreger endnu en gang, at danske medier lige nu skal sætte sig ned på redaktionsmøderne og formulere en strategi for, hvordan de ikke falder for tempoet og mister troværdighed, når især Twitter går i selvsving. Der skulle et enkelt bid til, før Twitter på dansk grund producerede over 5000 tweets.

(Update 26/6: Siden jeg skrev dette, har tweeps henledt min opmærksomhed på Serey Die-sagen, hvor medier først skrev, at han havde mistet sin far ti timer før kampen og nu skriver, at det var en and (MX). På sagen om Ronaldo, der skulle have klippet et mønster i sit hår (BT) for en syg dreng, men hvor det kan være en and (EB). Og en sag uden for det politiske, der var et viralt hit (JP), men måske også er en and. Flemming Fjeldgaard har baseret et helt indlæg på hårsagen for Ronaldo. Hvor efterlader det læserne, HVIS det er en and?)

Her er partiernes webstrategier for Folketingsvalget – Enhedslisten, LA og Alternativet

Rotationsprincip hos Enhedslisten besværliggør webstrategien. Liberal Alliance måske bedste debattører på nettet og kan blive valgkampens store overraskelse. Og så er der (spinkle) muligheder for Alternativet, der kræver et oneman-show af Uffe Elbæk. Her er tredje og sidste del af analysen om partiernes digitale strategier frem mod Folketingsvalget. (Læs om V, S og DF her, og læs om K, SF og R her).

Her er partiernes webstrategier for Folketingsvalget – Radikale, Konservative og SF

Mens de tre største partier i høj grad har sat sig på Facebook, er der for alvor åbnet for eksperimenterne hos både SF og K. Radikale har sat sig på Twitter og på den intelligente annoncering. Her er analysen af den digitale folketingsvalgkamp for de tre partier, der traditionelt ligger lige omkring de 8-9% af stemmerne. (Læs analysen af S, V og DF her)