Kan du lave et digitalt tryk? Så sætter du dagsorden

Prøv at tælle minutter, næste gang du ser skabelonen: Et stykke harme opstår på nettet. Avis skriver nyhed om person, der er harm. Helst med overskriften ”Kunde raser over …” eller ”xxxx under beskydning for xxxx”. Forleden skrev en kunde sin harme ud på Facebook over, at to ekspedienter i Joe & The Juice taler nedladende om kvinder. Bum. Netaviserne gik amok, og brandet skulle forklare sig. Hvorfor kan det lade sig gøre? Fordi journalisternes rolle har ændret sig, og medierne fanger deres historier digitalt. Kan du skabe et digitalt tryk, rammer du medietid, og tvinger din sag igennem. Og det er ren teknik.