Som led i maratonindlægget “Hvordan laver du en strategi for sociale medier?” kan du her se de elementer, som med fordel kan tages med i en strategi for organisationens medier – og dynamikken på tværs af medier.

Tværmedial strategi eller mediestrategi laver du, hvis du tror på, at det er en selvmodsigelse at lave en social media-strategi, fordi I i jeres organisation vil forfølge stringent, at sociale medier ikke er en tilføjelse, der skal smøres på som tryllestøv, men er en integreret del af alle kommunikationsaktiviteter, og hvor du tror på, at hver enkelt kommunikationsdisciplin har en digital og social medie-understøttelse. Strategien bruger du, fordi du gerne vil være visionær, tage et fremsynet og modigt greb på alle strukturer i organisationen og trimme formater, brug af platforme, brug af kommunikation og eksperimentere dig vej til at få gennemslagskraft på tværs af medier med fokus på dynamikker. Du er i en organisation, hvor det hedder mediechef og ikke pressechef, hvor I har strukturer, der gør, at I bruger en mediedirigent til at arbejde på tværs af medier, og hvor I tænker i at understøtte alt med digitale og sociale medier. Og du bruger strategien, hvis du gerne vil sikre det optimale tryk på tværs af kanaler, på tværs af medier og på tværs af discipliner internt i jeres organisation. Hvor kanalstrategien fokuserer på primært egne kanaler og platforme, ser den tværmediale strategi bredere på al den kommunikation, der flyder igennem, ud og ind af organisationen.

Strategien er ikke udbredt endnu – fordi det er min egen filosofi – udformet i bogen “Fra Modtager til Medtager”, der bygger på, at alle klassiske kommunikationsdiscipliner uanset om det er lederens tale, pressemeddelelsen, mødet med politikeren, konferencen eller andet, skal underbygges med digitale og sociale medier for at virke og for at sikre, at målgruppen ikke er modtager, men medtager, medfortæller og medskaber.

 

Mange af argumenterne for at lave en tværmedial strategi finder du i bogen “Fra Modtager til Medtager” – Eller på sociale-medier.dk

Eksempler på strategier andre har lavet
Der findes endnu ikke offentlige eksempler på en tværmedial strategi. Jeg har selv lavet strategier af den kaliber for politikere, og i brudstykker for offentlige organisationer, men strategiformen vil blive udbredt. Jeg kommer til at arbejde med denne form som den primære måde at lave strategi på, fordi det er ambitiøst og fremtidssikret.

Jeg tror på, at du skal have følgende elementer med i en tværmedial strategi for at lukke alle de diskussioner, der kan være på tværs af en organisation og sikre fremdriften:

Målsætning
Hvad skal mediestrategien sikre ift. forretningsstrategien de næste 5 år? Hvad er ændringsmålet? Hvad er forretningsværdien, hvis vi når dertil?

Udfordringer

Hvad er hovedudfordringerne for at komme dertil? (Brug evt. noget så klassisk som SWOT-Analysen).

Målgrupper/Interessenter
Hvilke målgrupper skal flyttes til hvad? (Brug evt. Personas og interessentafdækning) – Hvordan skal de gøres til medtagere, medfortællere eller medskabere?

Mærkesager/Emner/Must Win Battles
Hvilke emner skal organisationen sidde på enten helt eller delvist? Hvilke dagsordener skal organisationen eje, og hvilke skal organisationen “bare” være meddebatterende på?

Konkurrentsituation
Hvilke andre organisationer sidder på de dagsordnener vi gerne vil sidde på, hvor er det realistisk at overtage det ejerskab, og hvem kan vi bruge som alliancepartnere?

Vigtigste budskaber
Hvad er vores væsentligste budskaber, der skal slås fast i målgruppernes bevidsthed?

Tonalitet
I hvilken tone kommunikerer vi, og hvordan kommunikerer vi ikke? (brug evt. toneskema som værktøj).

Hvilke kommunikationsdiscipliner i organisationen skal understøttes hvordan?
Hvilke af organisationens kommunikationsdiscipliner inden for branding, salg, public affairs, presse og intern kommunikation skal vi understøtte med sociale og digitale medier?

Indsatser
Igennem hvilke indsatser skal vi styrke vores kommunikation og sikre målsætningen? Hvordan sikrer vi en generel opgradering i organisationens samlede tværmediale modenhed og i den tværmediale modenhed og forståelse hos hver medarbejder i alle funktioner?

Medievalg
Hvilke medier på tværs af egne, andres og betalte skal vi gøre brug af som udgangspunkt?

Platforme
Hvilke platforme bruger vi? Hvilke sociale og digitale medier satser vi på? Hvad bruger vi til intern kommunikation?

Beredskab
Belært af Coronakriser og elementer, der er ude af vores hænder – Hvad kommunikerer vi på, hvis vi i krisesituationer ikke kan kommunikere i samme grad fra mund til mund?hvilke platforme kan vi kommunikere igennem i vores daglige arbejde internt og eksternt, hvis vi ikke har fysiske møder som mulighed (læs her)

Afsendere
Hvem skal være organisationens afsendere og stemmer? Og hvordan skal vi opkvalificere dem til at varetage rollen og sikre resultaterne?

Indhold og tone
Hvilket indhold i hvilken tone/lingo flytter optimalt målgruppen ift. de platforme vi har valgt? Hvordan producerer vi det indhold og kuraterer og poster og annoncerer det?

Teknik
Hvad er de optimale teknikker på platformene, så målet nåes? (f.eks. er annoncering på Facebook et must, overvågning et must på Twitter).

Afsender og format
Hvem er de optimale afsenderstemmer på vores sociale platforme og i de mediedynamikker der skabes som følgevirkninger, så målet nåes, og hvilke formater? (Læs bogen Fra Modtager til Medtager om formater og afsenderstemmer, så du ved, hvor stor forskel der er på effekten)

Taktik og taktiske værktøjer
Hvilke taktiske værktøjer skal vi have på plads for at kunne kommunikere optimalt (overvågning, interessentafdækning, samtaleafdækning mv.). Hvad er vores taktik for at sikre målsætningerne, og hvad kræver platformene taktisk for at vi kan kontrollere kommunikationen optimalt (f.eks. en mødestruktur, når en interessent liker på Twitter, eller et kodeks på Facebook).

Måling og justering
Hvordan måler vi og justerer på alle indblik og tal på hver platform? Hvad er KPI’er, og hvordan lever vi op til dem?

Organisering/struktur
Hvordan skal vi organisere kommunikationen, så vi kan sikre målsætningen? Hvordan skal strukturen være i de kommunikationsprocesser vi skal have og har? Hvad kræver strategien af støttefunktioner, værktøjer og medarbejderressourcer? (Brug evt. et budget med ressourcer og årsværk).

Cykli i kommunikationsopgaver
Hvordan fastlægger vi cyklus for hver kommunikationsopgave og træner kontinuerligt?

Ansvar og ejerskab
Hvem ejer strategien, og hvem har ansvaret for at implementere den hvordan?

Fremdrift
Hvordan måler vi på og sikrer fremdriften?