Står du stille, bliver du skudt

Fredag aften holdt jeg oplæg for (endnu) en VL-gruppe, der typisk rummer chefer, der virkelig kan favne noget inspiration. Men at de lytter, smiler og nikker, betyder ikke nødvendigvis, at de er parate til at tage action på den inspiration, de får. For det jeg fortalte dem mellem linjerne: ”Står I stille, bliver I skudt”. Det var budskabet. Indtil videre har de hørt det, men de har ikke mærket konsekvensen på hverken bundlinje eller egen krop endnu. Når de gør det, skal de nok flytte sig. Det lød som om jeg vil skyde dem. Det vil jeg ikke. Men jeg vil skyde på deres evne til at adaptere deres ledelsesstil, kundefokus og menneskeopfattelse.

Sociale medier og digitalisering har ændret og ændrer lige nu journalistik, politik, salg, mødet mellem mennesker, menneskers virkelighedsopfattelse og alt teknisk omkring os. Sværger du til at gøre som du altid har gjort med klassisk pitch til journalister, klassisk interessevaretagelse, klassisk salg og klassisk personaleledelse, så kan du ikke klare dig i konkurrencen fra andre ledere, der gør alt klassisk, men med en solid digital understøttelse og overbygning. Det har mange gange stået som et løst postulat i luften, når oplægget har været færdig. Vi er i en tid nu, hvor postulatet begynder at manifestere sig i mange konkrete eksempler.

Jeg hader i øvrigt selv ”Står du stille, bliver du skudt”-sætningen, der lyder som en halvmilitær selvtillidsøvelse indbygget misforstået mindfulness. Min tidligere chef yndede at bruge sætningen til at indlede personalearrangementer, der skulle værdiledes. Det kom der ikke altid skidemeget værdi ud af.

Lederens undskyldning for ikke at flytte sig får mig til at afsikre min violin
Den typiske forsvarsmekanisme, når du bliver udfordret på, at du skal ændre handlemønster vil for nogle give så meget adrenalin i kroppen, at man kæmper eller flygter, mens andre bliver apatiske og gør intet. Det er faktisk superfedt, at vi har apati som forsvarsmekanisme, for det gør, at jeg ikke skriger hele vejen ned, mens jeg styrter ned med et fly. Et inspirationsoplæg a la mit, hvor jeg skitserer fremtidsscenarier, medfører typisk en række undskyldninger a la ”Vi er jo B2B, som ikke skal bruge sociale medier”, ”Kommer der ikke en modreaktion, hvor kunderne stadig gør som de plejer?” eller ”Jeg kan godt se, at nogle målgrupper tænker sådan, men der er stadig en stor kundegruppe, som vores, der stadig vil …”. Kommentarerne kom da også på fredagsoplægget. De er sikre hver gang. Det er ren forsvarsmekanisme, for cases, praktiske eksempler eksisterer efterhånden i overflod på, at selv de virksomheder, der har levet i en boble af at være et lovebrand med monopol, også har været nødt til at flytte sig.

Er lederen lidt forbeholden, virker denne video næsten altid på samme måde. Lederen siger “Hold da kæft, hvor er det vildt, hvad man kan nu” og tilføjer “… i USA”.

 

Genoplev selv oplægget

Oplægget, som du kan finde i sin helhed her har mange slides med eksempler i sig, men især sliden, der desværre er verdens værste wall of text er værd at dykke ned i, selvom det kan lyde som gajol-mundheld af den lettere kaliber – Bladr selv igennem præsentationen og se eksemplerne – og hold øje her på siden, efterhånden som hver enkelt element bliver udviklet lidt mere i andre blogindlæg:

  • Alt bliver bare langt mere smart. Er dit produkt ikke smart, bliver du valgt fra.
    Jeg er supertræt af gps’en i min bil, der ikke opdaterer automatisk. Og at jeg kun har bak-sensor, men ingen frontsensor. Verden er blevet for kort til produkter, der er mindre smarte, end dem der bare virker. Jeg skifter bilmærke næste gang. Sådan vil flere og flere tænke, efterhånden som teknologi og de stærkeste brands vænner kunden til, at alt bare spiller og bliver smart. Den dag jeg så min vens Sonos-højttaler, smed jeg mit stereoanlæg ud. Det kunne alligevel ikke spille de numre, jeg fandt på YouTube. Det kan Sonos. Har du et produkt, der er et stereoanlæg, er du på røven, når Sonos opfinder deres højttaler.
  • Vi kommer i højere grad til at arbejde med mennesker, der ikke har samme rumlige stedsopfattelse.
    Teknologi og sociale medier gør vores behov for at mødes fysisk mindre. Hvis jeg tror, at jeg kan lokke folk i biografen, når de har en hjemmebiograf ved et tryk på en knap, får jeg et problem. Hvis jeg tror, at alle møder skal holdes face to face, taber jeg konkurrenceevne. Folk vil i højere grad, som Søren Schultz har formuleret det, være til tide, ikke til stede. Gymnasieklassen vil blive messengerfeltet, hvor eleverne sidder 24/7. Facebook Live-eventen med vælgermødet vil blive mere besøgt end vælgermødet i forsamlingshuset.
  • Fremtidens (for)brugere er drevet af convenience og lysten til nye muligheder.
    Jeg bliver stadig mere doven som forbruger. Kan jeg downloade tidskrifter på nettet, i stedet for at gå på biblioteket, gør jeg det. Det er bibliotekets opgave at sørge for, at jeg fremover finder tidsskrifter på deres app, hvis de vil overleve. Og så synes jeg som forbruger at det er sjovt og udfordrende, at verden er for enden af min tommeltot. Det vil drive endnu mere innovative produkter.
  • Forbrugeren skal flyttes ved at blive rørt ved på flere flader, fordi reglerne for marketing har ændret sig. Kampagner kan ikke undvære et digitalt ben.
    Skal et brand eller en organisation skabe et stort nok tryk til at flytte en kunde eller en bruger, er det slut med at tro på, at det kan gøres på en enkelt platform. Det er slut med at tro, at man kan sætte dagsorden, hvis man bare kommer på tv. Alt skal fungere på flere flader, hvis man vil flytte mennesker.
  • Fremtidens sociale fællesskaber er i højere grad formet af interaktion på tværs af medier og flader. Ikke nødvendigvis fysisk.
    Cykelrejseindustrien vil blive presset af, at vi sidder hjemme på vores meget virkelighedstro Bkool Hometrainer og kan konkurrere med andre ligesindede i den virtuelle BKOOL-liga. Flere industrier vil se samme mønster. Når teknologien spiller hundrede vil virtuel sex udkonkurrere den fysiske, fordi den fysiske er for besværlig. Vi vil prøvekøre biler med virtual reality-briller, når vi også kan dufte læderindtrækket gennem duftmasken.
  • Vi vil stadig se mennesker. Medierne er sociale. Menneskerne er sociale. Men vi vil få lyst til at møde mennesker i en anden form end tidligere.
    Intet giver mere engagement på sociale medier end øjenkontakt (ud over forargelse og frygt). Ingen gider interagere med et logo. Men vi kommer til at blive stadig mere tilfreds med at tale med mennesker igennem deres sociale medier. Se lige Kim Simonsen fra HK tage den ultimative konsekvens af det.
  • Kampagner og budskaber skal spille på flere sanser og kan ikke længere være ”Se en video om” eller ”Hør hvordan”.
    Skal du flytte en modtager, skal modtageren ikke bare høre eller se. De skal røre, kommentere, dele og engageres. Det er det nye ”rule of marketing”. Derfor skal du kunne formidle med formater, der får dem til det. Kanyleteorien døde i markedsføring, da vi fik sociale medier.
  • Dårlige sager og gode potentialer og samtaler kan opstå først på sociale medier og har ændret nyhedsbilledet.
    Twitter har ændret nyhedens anatomi. Vinkler bliver fundet, forhandlet og skudt ned på sociale medier. Det vil sige, at de kilder og historier hr. og fru Danmark ser i den trykte avis oftere er fundet på sociale medier.
  • Interessentafdækning foregår også online. Man skal forholde sig til, hvem der har digital magt.
    Tidligere kunne man afdække sine vigtigste interessenter ved at se, hvem der havde mest magt offline. Følgere er den nye magtfaktor. Har dine interessenter eller modstandere mange følgere, skal du vide, hvordan du håndterer det.
  • Q&A skal være på 140 tegn eller passe til at blive skrevet på Facebook.
    Kriser skal også håndteres på sociale medier. Og der er ikke plads til at tale sort i flere minutter. Det bindende svar fra juristen skal også skrives om til 280 tegn til Twitter. For det er på Twitter tonen sættes.
  • Intern kommunikation flyder ud til pressen via sociale medier. Intern kommunikation er blevet ekstern.
    LinkedIn og Facebook grupper har afløst intranettet. Det betyder, at din interne kommunikation i højere grad er blevet offentlig. Eller bliver lækket til andre platforme, hvis du prøver at inddæmme den.
  • Talen skal kunne fungere på flere flader på tværs af rum og tid Konferencen skal kunne leve uden for konferencesalen.
    Der findes tre slags talere. Dem, der taler uden at vide, hvordan man flytter et publikum. Dem, der taler og ved, at der skal ethos, pathos og logos for at flytte et publikum. Og dem der taler, og ved, at der skal ethos, pathos, logos og tweetables til at flytte et publikum på tværs af konferencesalen og resten af virkeligheden. Læs her, hvordan en konference skal konstrueres på en helt ny måde.
  • Ministeren, chefen eller direktøren er nødt til at have sine egne platforme. Enten for at betragte, berige eller berigtige.
    I flere politiske organisationer begynder man at kræve af medarbejderne, at de både læser dagens avis og ser, hvad der sker på sociale medier, hvis de skal kunne overskue de vigtigste samtaler. Flere og flere ledere finder ud af, at det er særdeles fordelagtigt at have egne platforme til at tale med, så man kan berige med information og berigtige myter i de samtaler, der opstår digitalt.
  • Kundeservice skal robotificeres. Hold øje med Chatbots og kunstig intelligens.
    Oda i kundeservice er skidesød. Men hun kan ikke følge med robotten, der også opsamler kundens kritikpunkter og analyserer på kundens ordlyde i spørgsmålene, så hjemmesiden kan opdateres ift. SEO-strategien. Og nej, vi vil ikke hellere have langsom menneskelig kontakt, hvis vi skal sidde i telefonkø for evigt. Vi vil have svar nu og her. Robotten kan også lære at være sødere end Oda.
  • (Facebook)data og måleredskaber er blevet must til at analysere og bruge i især budskabsudformning.
    Analyseinstitutterne, der får danskerne til at svare det, de tror analysefirmaet gerne vil høre, kan ikke hamle op med den præcision, du får ved at måle på, hvad respondentens reptil-hjerne klikker på, når respondenten lader paraderne falde. Det ved Trump. Og det ved de største brands.

Resten er historie. og allerede forældet, for siden jeg har holdt det oplæg, har flere af deltagerne alligevel nærlæst mit indlæg her igen. Det kan jeg se, fordi jeg måler på, hvem der læser og hvor længe de læser. Det kan være, at fremtiden ikke er så langt væk for dem alligevel.

 

 

Vores kurser
Trænger din organisation til at få styr på jeres setup omkring interessevaretagelse, så du skærper den klassiske del og sikrer den digitale understøttelse, så I mestrer både den digitale og den analoge?
6. september, 2022

Trekronergade 149
2500 Valby

Du bliver indført i at bruge visuelle medier med særligt fokus på TikTok og Instagram.
9. september, 2022

Trekronergade 149
2500 Valby

Elberth Kommunikation tilbyder en uddannelse over tre dage til dig, der er ansat til at administrere sociale medier og digitale medier i en politisk funderet organisation, som f.eks. en kommune, en styrelse eller en interesseorganisation.
27. september, 2022

Trekronergade 149
2500 Valby

På dette kursus lærer du, hvordan du bruger LinkedIn med effekt. Vi bygger profiler, lærer salgsteknikkerne og lærer at skrive til data og med tone, uanset om du har en corporate konto eller en personlig LinkedIn-profil.
10. oktober, 2022

Trekronergade 149
2500 Valby

Kommunikationen på sociale medier er svær, og kravene ændrer sig hurtigt. Du sidder måske alene med opgaven og savner inspiration til at holde dig opdateret. Her er netværket i 5 episoder til dig.
25. oktober, 2022

Trekronergade 149
2500 Valby

Kurset er målrettet til dig, der skal udbrede ekspertviden, sætte dig på en dagsorden eller være thought leader på sociale medier og på tværs af medier.
3. november, 2022

Trekronergade 149
2500 Valby

Om os

Elberth Kommunikation er et lille heftigt bureau med 5 medarbejdere. Vi er specialister i kommunikation på tværs af medier med afsæt i digitale og sociale medier. Vi yder rådgivning med afsæt i København og i Aarhus i krydsfeltet mellem klassiske og nye discipliner inden for PR, PA og salg.

Besøg os

Kontakt

Elberth Kommunikation
Trekronergade 149
2500 København

Ny Banegårdsgade 55
8000 Aarhus C

Telefon: +45 23961545
Mail: benjamin@elberth.dk

Om cookies

Elberth.dk opfylder kravene defineret af EU’s to love om anvendelse cookies, hhv. ePrivacy-direktivet (ePD – også kendt på dansk som Cookieloven) og Databeskyttelsesforordningen (GDPR).

Rediger cookie indstillinger

© 2022 Elberth Kommunikation

[scc_calculator type='text' idvalue='8']