Sådan får kommunikationschefen kommunikation til at flytte mennesker

Vi er i anno 2026. Kommunikation er blevet så svært, at det kræver, at kommunikationschefen har styr på en række elementer for at få kommunikationen til at virke – fra strategi, til taktik, til organisering, til eksekvering og til måling, evaluering og justering.

Var jeg kommunikationschef og trådte ind i en organisation, som jeg skulle have til at fungere ift. at sikre, at forretningsstrategien blev udmøntet i kommunikation, ville jeg starte med at gennemføre min egen kommunikationsaudit: Fraregnet konsulentbullshit er en hel liste af spørgsmål, der gør ondt, som jeg ville teste organisationen på, og en hel række elementer, jeg ville udvikle – sammen med mine medarbejdere. 

Og i forlængelse ville jeg lade mit arbejde koncentrere sig om en kommunikations- og kanalstrategi. Mere om det senere.

Kommunikationsaudit giver overblik over, hvad der skal løses og forretningsudvikles
Inden vi kommer dertil: De dårlige nyheder er, at kommunikationsauditten kan synes som en gigantisk overskuelig liste og kaster en række opgaver af sig, fordi alle ”Nej det har vi ikke styr på” kaster opgaver af sig, så I får styr på det.

De gode nyheder er, at hvis man tager sin forretningsudviklings-hat på og angriber hvert enkelt element for sig, så kommer man til at stå godt og få resultater, når organisationen skyder kanonerne af.

Kommunikationsauditten er udviklet efter snart 20 år i kommunikationsbranchen, hvor jeg selv har arbejdet med brudstykker og sammenhæng – Fået lov til at hjælpe eller kigge en række organisationer over skulderen, hvor de her elementer er blevet udarbejdet og danner grundlag for organisationens kommunikation.

Jeg har stillet de spørgsmål og været med til at udarbejde svarene – Men jeg har aldrig stillet de samme spørgsmål til to forskellige organisationer – Hvor en organisation har et benspænd med en meget lidt visionær direktør eller bestyrelse, der ikke kan bide til og formulere, hvad forretningen skal helt oppe i forretningsstrategien, har andre organisationer ikke kompetencerne til at udmønte den kommunikation som en ellers visionær bestyrelse og direktør tydeligt har formuleret.

Når du tager kommunikationsauditten for din organisation, vil du føle lettelse, hver gang du kan svare ”Det har vi styr på”, mens du vil få et lille nederlag eller et lille stykke sult for at udbedre det, afhængigt af dit mindset, når du må svare ”Det har vi ikke styr på”.

Har du ikke tålmodighed til at læse hele listen, eller gennemgå alle spørgsmålene enkeltvis, kan du springe over hvor gærdet er dejligt lavt, men barren stadig høj, og gå direkte til kommunikations-audit’en. Robotificeringen af alle de spørgsmål, en klog konsulent har stillet og kan stille til en kommunikationschef, der har mod på at få kommunikationen til at virke og være effektiv.

Kommunikation er så svær at det kræver en struktureret tilgang
Tilgangen er nødvendig. Jeg har de seneste mange år skrevet side op og side ned om, hvor svært det er at kommunikere for en organisation. Det er egentlig ikke svært at sige og skrive og poste noget, men det er svært at få effekt med kommunikationen. Det er ganske enkelt blevet sværere at flytte sine målgrupper til den opfattelse og den handling, man gerne vil have dem flyttet til. 

Mediebilledet er fragmenteret i en grad, hvor målgrupperne ikke bare er forskellige – mennesker og målgrupper lever i hver deres virkelighed. De færdes i hver deres forskellige sammensætninger af kanaler, hver deres formater og hver deres forventning til formaterne, hver deres tempo og hver deres forventninger til, hvad der er relevant.

Det er nemt at illustrere med min far på 78 og min søn på 16. Min far kan stadig finde på at trykke på en radio-start-knap klokken 11.59.59, høre rådhusklokkerne og lytte sig nærmest andægtigt igennem en hel radioavis, inkl. vejrudsigt. Min søn på 16 har slet ikke samme forventning til, hvordan en nyhed skal opleves, hvor den findes, og i hvilket tempo den skal konsumeres – Det kan lige så godt være femten sekunder af en TikTok eller en YouTube Short.

Deres kanalforventninger er forskellige, de værdisætter ikke formaterne ens, og de har ikke samme forståelse af selve udgivelsen. De opfatter og reagerer også vidt forskelligt. Deres feedback og behov for at aflevere feedback er vidt forskellig. Kommer vi til skærmbrug, er deres forståelse af, hvad en skærm er, vidt forskellig. Faktisk så forskellig, så min fars skærm hænger på en væg og er vandret og i flow, mens min søns sidder på en telefon og er lodret og rent on-demand eller algoritmestyret og dermed egentlig en usynlig pull, hvor min søn når han scroller egentlig får det han selv har bedt om baseret på de data, han selv afsætter i hver eneste lille bevægelse. Min fars opmærksomhed er trænet i et tempo, hvor han kan virke, som om han har uanede mængder af tid, når han taler, skriver, konsumerer medier, mens min søns opmærksomhed er flygtig, konstant afbrudt, flyvende og flakkende.

Skalerer vi op til alle målgrupper, så er min søn på 16 væsensforskellig fra en 16-årig dreng i Ringkøbing eller en i Slagelse. De har ikke samme mediesammensætning, ikke samme mængde indtryk og ikke samme fysiske tilgang til deres venner. Og skalerer vi op til alle danskere bliver det ofte sværere at se store populationer, der agerer ens. Ind fra siden har vi fået endnu en mulighed for at søge – med stemmestyret AI, eller bare AI, så vi nu har en før-Google-generation, en Google-generation, en social media-generation og en AI-generation med hvert deres søgemønster, hver deres opfattelse af, hvad der er mest sandt og rigtigt. 

Organisationerne mærker det her – Alt imens det er sværere på forhånd at afgøre, hvor man skal fange målgruppernes opmærksomhed og hvordan, er mediebilledet under et kæmpe tillidspres, der er kritik af platformene, så nogle af os har modvilje mod mange af kanalerne og giver op på samtalen eller interaktionen. 

Det kan organisationerne se i dalende engagement, færre visninger, færre besøgende, at der er længere til konvertering, det er sværere at se, at ”der er rotter i fælden” kombineret med en øget kompleksitet i, at det er svært at vide, hvad der virker. Skal vores kommunikation virke, så skal vi vide præcis, hvem vi skal flytte til hvad på hvilke kanaler med hvilke formater med hvilket indhold og hvor meget tryk. Vi skal have de rette strategier som underlag, vi bliver hjulpet bedst, hvis vi har de rette taktiske værktøjer, den optimalt sammensatte organisering med de optimale kompetencer, og formår at eksekvere så godt som det overhovedet er muligt.

Kommunikationschefen uden mandat er ikke kommunikationschef
Inden jeg som kommunikationschef træder ind i organisationen og begynder at arbejde med at få kommunikationen til at fungere effektivt, skal jeg sikre mig mandatet. Stort set alle problemer i kommunikationsauditten kan fixes – det tager tid, men det kan lade sig gøre.

Men et problem kan ikke fixes: Hvis kommunikationschefen ikke har mandatet, har en leder der mener, at denne er klogere, eller en bestyrelse der modarbejder. En kommunikationschef, der ikke har mandatet til at gennemføre opgaverne og ledelsesretten til at hyre, fyre, lave strukturer og processer og tage afgørelser, er ikke kommunikationschef, for så kan de ikke træffe og eksekvere på de nødvendige beslutninger og diskussioner, der skal tages og lukkes undervejs. Når man udarbejder en kommunikations- og kanalstrategi er det primært for at lukke en række diskussioner og få retning. Kan man ikke lukke dem, får man ikke retningen.

Vi ser desværre stadig kommunikationschefer, der kæmper med en CEO, der uden de nødvendige kompetencer og erfaring med kommunikation blander sig uden for sin ramme: En CEO skal være i den forretningsstrategiske boks, og så skal de give størst muligt mandat til, at kommunikationschefen arbejder ud fra den strategitype, de modeller og de strukturer, som kommunikationschefen skal have kompetencer til at arbejde ud fra. Der er stort set ikke noget værre for kommunikationen end en CEO eller en bestyrelse, der hæmmer udviklingen ved at tro, at de er klogere på alt fra kommunikationsstrategi til platforme til indhold. Det giver organisationer hvor kommunikationschefen skal arbejde på en bund af mistillid, og det æder opgaven op indefra.

Kære kommunikatør, der troede, du var kommunikationschef i en organisation, men en omnipotent CEO stikker hænderne ned i dine opgaver og hæmmer dig – Du er kommunikatør. Vil du være kommunikationschef, så skal du finde dig et job, hvor du har mandatet, medmindre du kan tilkæmpe dig det ved at tage magtkampen. Det bliver aldrig rigtig godt. Jeg kan nævne de første 10 organisationer i Danmark, hvor det er tilfældet, at CEO eller bestyrelse på den måde har sørget for, at kommunikationen aldrig får slagkraft, fordi kommunikationschefen er en kransekagefigur eller sidder på en uriaspost.

Mængden af problemer er enorm – angrib dem strukturelt
Jobbet som kommunikationschef giver en række problemer. Det ligger i jobbet, at man skal fjerne forhindringer for kommunikationen, så den er effektiv, og der kan være fejl i alle dele af maskineriet, der skal fungere optimalt som små tandhjul, der friktionsløst griber ind i hinanden og driver kommunikationen fremad: Ud over den alt for kloge CEO, der kan være hovedproblemet, så er der potentialer for problemer i alt fra de overordnede budskaber, ned til ressourcemangel, mangel på kompetencer, kolleger fra andre siloer der kan modarbejde dit arbejde, eller måske endda medarbejdere, der ikke fungerer i den kultur, du prøver at skabe. The human factor er en djævel – Det kan virke helt utroligt uoverskueligt f.eks. at have en medarbejder med en nej-hat på, der prøver at kompensere for manglende lyst til at udvikle sine egne kompetencer ved at være trodsig for en sikkerheds skyld.

Som kommunikationschef skal du ofte både være strateg, forretningsudvikler og personaleleder med alle de motiverende overtalelses- og ledelsesevner, du kan mobilisere. Optimalt set har du et team af mennesker, der er forandringsparate, har sult på at lære, vil hinanden og dig det godt, og kan se idéen i at angribe kommunikationsopgaverne og strukturen af dem strukturelt – Optimalt set i et miljø og en kultur, hvor vi alle bliver bedre, tør at lære noget, ved, at vi skal øve os konsekvent. Derfor hedder mange af mine oplæg rundt i organisationerne ”Øv dig i at kommunikere i fremtidens kommunikationsafdeling” – nogle Nej-hatte læser det første ord konsekvent som ”Øv”, og af og til skal de angribes meget strukturelt ved at få præsenteret en kompetencebeskrivelse for deres job, få understreget, hvilke samarbejder de bør indgå i, hvordan de skal indgå i de samarbejder, og hvordan de skal øve sig, lære noget, tage ansvar for at lære noget og skrue en ja-hat på – eller i det mindste sørge for, at Nej-hat-kritikken ikke bliver pakket ind i ”Nu leger jeg lige djævelens advokat”-sætninger, hvor de ikke er interesseret i løsningen, men har indtaget rollen som fejlfinderen.

Du kan også, selvom det ikke føles sådan, angribe de problemer der opstår i den menneskelige faktor strukturelt – Der findes værktøjer til at tydeliggøre på personniveau, hvad en medarbejder skal mestre, og der findes taktiske samarbejdsværktøjer, som de skal kunne indgå i, ligesom det lykkes på rigtig mange andre danske arbejdspladser og organisationer, hvor det virker, og hvor medarbejderne virker og virker sammen, fordi problemerne bliver adresseret og medarbejderne motiveret til at være med og ikke imod.

Men lad os skære ind til benet her: Det er også et strukturelt værktøj at coache medarbejdere ud og remplacere dem, som det hedder på organisationsdansk – Der vil af og til være behov for at hjælpe medarbejdere med at finde andre jobs i andre organisationer, der ikke har samme ambitioner for kommunikationen som din organisation og du har. Det er et ledelsesværktøj at sætte sit eget team, og det kan være nødvendigt, akkurat som det er et ledelsesværktøj at sørge for, at du ansætter de rigtige med de rigtige kompetencer. Og på den måde er det muligt at angribe hvert problem strukturelt – Du vil opleve, hvis du læser eller undersøger længe nok, at andre organisationer har værktøjer eller strukturer der tackler det problem, du sidder med – Og derfor skal du selv søge inspirationen, ja hos en konsulent, der ser mange organisationer og problemer, eller hos nogle kolleger, der har prøvet det.

Du vil i øvrigt også opleve, at det styrker dit mandat, hvis du kan sige ”Organisation X, der ligner os, tacklede det problem, som vi også har, ved at angribe det strukturelt med værktøj y. Det bør vi også forsøge”. Der er ikke noget bedre end at kunne vise, at man mestrer værktøjer, der er ”best practice” og som er gennemprøvet. Det kræver bare, at du kender dem – Det ligger i din job- og kompetencebeskrivelse at du skal mestre de forskellige aspekter af at lede og de værktøjer, som lederen og kommunikationschefen har til rådighed.

Hvordan måler man at man ingen slagkraft har?
En organisation kan gå i en fejlagtig opfattelse af, at de egentlig flytter noget med deres kommunikation og at de eksekverer optimalt. Ofte er det i organisationer, hvor der er medarbejdere, der er lykkedes med at overbevise hinanden om, at det godt kan være, at de ikke kan se trafik, engagement og konverteringer, og at det er svært at måle om stakeholders, medlemmer og offentlighed har den rigtige opfattelse og handler på det, organisationen ønsker, fordi ”kommunikation er svær”.

Det er heller ikke ualmindeligt, at man ser medarbejdere der forståeligt nok beskytter sig selv mod krav fra omverdenen og deres nærmeste leder ved at fremhæve tal, der egentlig ikke flytter noget, fordi de har ekspertisen til at udlede og fremhæve de tal, som ingen andre rigtigt forstår.

Man får sig en brat omvågnen, hvis man faktisk begynder at måle, benchmarke sig op mod konkurrerende organisationer og kigger på de tal, andre har ift. ens egne. Eller også får man sig den bratte opvågnen, når en eller anden kæk konsulent enten skriver analysen på Altinget, eller træder ind i rummet og giver en spejlingen med den viden, de har fra andre organisationer.

Kan du ikke selv måle, eller ved du ikke hvad ”benchmark” er ift. andre organisationer, hvor stort tryk der skal til, før målgrupperne flytter sig, og du hverken udfører medlemsundersøgelse, stakeholderanalyser, kendskabsanalyser i den brede offentlighed, eller måler på share of voice eller en af de andre relevante ting, du skal måle på – så få dig et virkelighedstjek, enten ved at kigge på andres tal og lave en top ti over målepunkter ift. dem, eller ved at lade konsulenten give dig virkelighedstjekket – Det er endnu et godt værktøj at arbejde ud fra, hvis du da tør, fordi det også afslører egen utilstrækkelighed – Optimalt set har du lavet en nulpunktsmåling, inden du selv har ændret for meget – så kan du også demonstrere din og dit teams store fremgang, når tallene ændrer sig til det bedre, fordi I arbejder struktureret.

Et taktisk værktøj, jeg ville vælge
Skulle jeg som kommunikationschef i en organisation, der er afhængig af at flytte mennesker til opfattelse og handling, skære helt ned til et simpelt værktøj, fordi jeg ikke kan overskue total-entreprisen, og har jeg mandatet, ville jeg vælge personas – Altså at udvikle 7-8 stærke personas med dybdegående analyse af, hvor og hvordan de skal findes og flyttes.

Personas er en selvstændig disciplin, men når alt kommer til alt det vigtigste taktiske værktøj for en kommunikatør – Ved vi ikke hvem vi taler til, så kan vi ikke finde dem og flytte dem.

Personas skal laves helt anderledes dybdegående end dem vi ser rundtomkring i organisationerne – Det er slut med at lave en beskrivelse a la “Her er Else, hun er 56 og den fællesskabsorienterede socialistiske feinschmecker” – I stedet skal vi kende personas medieadfærd, søgeadfærd, deres alder, køn, geografi, og Allervigtigst Interesser. Ikke sådan noget overordnet “Hvad synes de er spændende” – men interesser, som Facebook definerer interesser – Deres pains, passions, håb og drømme. For det der dem, der trigger dem i algoritmer og i de budskaber de møder. Flere organisationer i Danmark arbejder intensivt med personasskabeloner og dynamisk udvikling af de personas, efterhånden som de lærer noget nyt om målgruppen – det kan de både bruge til at hænge op på væggene og være fælles kommunikerende om og til, og de kan smide dem i en digital tvilling i en robot, der kan støtte dem i at kommunikere til den personas.

Hele pakken – kommunikationsaudit fra A til Å
Men vil jeg have kommunikationen til at være effektiv, vil jeg slå konkollegaerne, har min organisation ambitioner, og vil de lykkes, så giver det mening at arbejde med hele kommunikationsauditten. Ikke som en rapport, men som et arbejdsredskab. En måde at skabe overblik på. For når man folder det hele ud, ligger der et solidt og ambitiøst program foran én med opgaver, der kan løfte organisationens kommunikation markant over de næste par år. 

Hvis jeg var kommunikationschef og trådte ind i en organisation i dag med opgaven fra A til Å, og fik et tydeligt mandat, så ville jeg starte med at skabe det overblik. 

Jeg ville begynde med retningen – og det er den måde spørgsmålene i auditten er udformet, selvom man godt kan hoppe midt ind i punkt 7 eller ned i eksekveringen. For som udgangspunkt skal kommunikation oversætte og udmønte noget, der allerede er besluttet: Det forretningsstrategiske afsæt. Derfor handler det om at få helt skarpt på, hvad organisationen vil. Hvad er målene de næste tre til fem år? Hvilken position vil man indtage? Hvad er det man skal sælge enten produktmæssigt eller budskabsmæssigt og til hvem? Hvad er det for en forandring i verden, organisationen bidrager til? Og hvordan står man i dag – hos interessenter, medlemmer eller kunder og i offentligheden? Er du velsignet af en visionær og dygtig ledelse og eller bestyrelse, så har de allerede sikret en fast forretningsstrategisk bund – for det er reelt ikke kommunikationchefens opgave. Jeg ville selv løbe skrigende bort fra en jobsamtale, hvis jeg søgte et job som kommunikationschef i en organisation, hvor forretningsstrategien ikke er på plads. Kommunikationschefens job og mandat starter reelt med at udkrystallisere af forretningsstrategien, hvordan kommunikationsstrategien skal understøtte og være en motor for, at forretningsstrategien lykkes. Alligevel ser vi kommunikationschefer, der er nødt til at stikke hånden op i ledelseslaget over dem og motivere deres uformående eller uforstående direktør og bestyrelse til at formulere – helst en skreven – forretningsstrategi. Hjælpespørgsmålene er stadig i kommunikationsaudittens punkt 1.

Med det på plads bliver det muligt at arbejde med det kommunikationsstrategiske afsæt – audittens punkt 2. Her skal organisationen have formuleret sin værdimæssige overligger – den sætning, der udkrystalliserer eksistensberettigelsen. Den kernefortælling, som alle kan gentage. Og de få, afgørende Must Win Battles eller prioriterede kommunikationsindsatser, for dem der ikke kan lide krigsretorikken, de målsætninger, der styrer prioriteringen i hverdagen og sikrer, at kommunikationen arbejder i samme retning. Undervejs i kommunikationsstrategien, som er grundværktøjet i hele processen.

Dernæst handler det om målgrupperne. Ikke som brede kategorier, men som konkrete mennesker. Hvem skal flyttes – og til hvad? Hvilke handlinger og opfattelser er det, kommunikationen skal skabe? Hvordan bevæger målgrupperne sig fra første kontakt til relation og handling? Det er her, kommunikation bliver operationel.

Herefter kommer disciplinerne. Presse, public affairs, marketing, intern kommunikation, ledelseskommunikation, medlemskommunikation og de øvrige områder, der tilsammen udgør organisationens samlede kommunikationsindsats. De skal alle fungere – og de skal hænge sammen.

Parallelt med det skal kanal- og medielogikken på plads. Hver kanal har sin funktion, sine formater og sine præmisser. Arbejdet består i at kortlægge alle kontaktpunkter og sikre, at de bruges bevidst og effektivt – på tværs af både digitale og analoge greb. 

Under det hele ligger fundamentet. Det tekniske setup, platforme, data, vidensbanker, design og skabeloner. Alt det, der gør det muligt at arbejde hurtigt, konsistent og med høj kvalitet i det daglige.

Og så organiseringen. Kommunikation fungerer bedst, når den er tænkt på tværs. Når kompetencerne spiller sammen, og når der er klare roller, ansvar og mandat til at prioritere og eksekvere. Når medarbejderne, og de rette medarbejdere, har kompetencer og mindset selv til at løse opgaverne, og til at løse opgaverne i fællesskab.

Med det på plads bliver eksekveringen stærk. Indholdet, historierne og kampagnerne kan leve på tværs af formater og kanaler, fordi de er forankret i en klar retning og en fælles struktur.

Til sidst binder data, test og læring det hele sammen. Målepunkter, evalueringer og løbende justeringer sikrer, at kommunikationen udvikler sig og bliver skarpere over tid. Fordi vi skal øve os konstant og lære noget, justere, blive klogere, og uden at det skal blive en selvrealiseringsroman – vi skal fejle, lære, rette fejl.

Det er sådan, jeg ville gribe opgaven an. Ikke som enkeltstående indsatser, men som et samlet arbejde med at få alle dele til at spille sammen. Prøv at klikke dig ind til hver del af værktøjerne i kommunikationsauditten – De bliver beskrevet og forfinet løbende alt imens jeg selv bliver klogere og møder bud og værktøjer på problemløsningen ude i felten.

Og værsgo – Her er den samlede tjekliste og kommunikationsaudit, du kan gennemføre og arbejde ud fra:

Kommunikationschefens tjekliste og Kommunikationsauditten:

Forretningsstrategisk afsæt (før du overhovedet må tale om kommunikation)

  • Bygger organisationen på en klar og helst nedskrevet forretningsstrategi?
  • Er der klare mål for organisationen de næste 3-5 år?
  • Er det tydeligt, hvad organisationen vil forandre i verden, og hvordan den formulerer sin egen organisation som svar til de store problemstillinger, som verden byder lige nu?
  • Er der taget stilling til, hvilke samfundsforventninger, reguleringer, værdikampe, teknologiske skift eller markedsbevægelser, der kan ændre organisationens forretningsmæssige og kommunikative vilkår de næste 3-5 år?
  • Er der en tydelig positionering – altså hvor brandet eller organisationen placerer sig ift. konkurrenterne og ift. den position, der er mest fordelagtig ift. at brandet kan blive toneangivende
  • Er produktet i orden? Er det, organisationen tilbyder et produkt, der gør, hvad det skal?
  • Har organisationen tal og data og viden på, hvor de befinder sig på tre brandbundlinjer: Hos interessenter/stakeholders/det politiske, hos medlemmer/kunder og i offentligheden?
  • Er der en tydelig risikoforståelse for organisationens omdømme, politiske legitimitet, medlems-/kundetillid og kommercielle eller økonomiske robusthed?
  • Er der en kultur, der understøtter kommunikation – eller modarbejder den?
  • Har kommunikationschefen mandatet til udføre opgaverne, eller overskrider ledelsen deres rolle og hæmmer kommunikationschefens mulighed?

Kommunikationsstrategisk afsæt 

  • Findes der en kommunikations- og kanalstrategi? Og er den nedskrevet? Bliver den brugt?
  • Findes der en værdimæssig overligger, der er udkrystalliseret af forretningsstrategi og position – og bliver den brugt? 
  • Findes der en skarp kernefortælling – som alle kan gentage?
  • Er der defineret 3-5 Must Win Battles eller prioriterede kommunikationsindsatser – som faktisk styrer prioritering og er i overensstemmelse med forretningsstrategien? 
  • Er der klare hoved- og underbudskaber?
  • Er der en klar prioritering af, hvilke dagsordener organisationen vil eje, hvilke den vil påvirke, hvilke den vil reagere på, og hvilke den bevidst vil holde sig fra?
  • Har I defineret de vigtigste ord, begreber, frames og sproglige positioner, som organisationen vil eje, forsvare, berige, berigtige eller besidde?
  • Er der klare målepunkter på, hvilken opfattelse og handling man gerne vil skabe eller opretholde hos hvem?
  • Er tonaliteten defineret – og konsekvent? Er den udmøntet tydeligt tekstuelt og visuelt, måske endda i en visuel identitet og i en vedtaget sprogtonalitet?
  • Er der taget stilling til, hvordan organisationen balancerer synlighed, troværdighed, aktivisme, myndighed, kommerciel appel og politisk legitimitet?
  • Er strategien godkendt og forankret på ledelsesniveau, så I har mandatet til at eksekvere og ikke bliver hæmmet af et ledelseslag, der ikke har respekt for prioritering, budskaber, tonalitet eller flyttemål?
  • Er bestyrelsen eller det øverste governance-lag klædt på til at forstå kommunikationens rolle, så de ikke spænder ben, når prioriteringer, kriser eller svære fravalg rammer?

Målgrupper og flyttemål 

  • Findes der reelle målgruppebeskrivelser, helst i personas – baseret på data, ikke mavefornemmelser og bliver de brugt? 
  • Ved I præcis, hvem der skal flyttes – og til hvad både ift. handling og opfattelse?
  • Har I kortlagt målgruppernes rejse fra første kontakt til relation, handling, loyalitet, medlemskab, donation, køb, opbakning eller ambassadørskab – og ved I, hvor kommunikationen skal flytte dem videre?
  • Er der defineret mikrohandlinger og makrohandlinger, så vi ved både, hvad målgruppen skal udføre af små og store handlinger?
  • Ved I, hvor målgrupperne er – og hvordan de opfører sig?
  • Har I styr på stakeholderlandskabet (politikere, presse, medlemmer, samarbejdspartnere), er der taget stilling til, hvilke relationer, netværk, alliancer organisationen skal have?
  • Ved I, hvem der er modstandere, kritikere, skeptikere og potentielle kriseaktører – og hvordan de kan påvirke organisationens dagsordener og hvordan de skal håndteres?
  • Har I kortlagt interne målgrupper lige så præcist som eksterne – ledelse, mellemledere, medarbejdere, frivillige, lokalafdelinger, bestyrelse, sælgere, rådgivere eller andre, der kan bære eller ødelægge kommunikationen?

Discipliner

  • Har I sikret, at hver enkelt disciplin virker som udgangspunkt: Corporate kommunikation, krisekommunikation, Public Affairs, Stakeholderkommunikation, pressearbejde, markedsføring, ledelseskommunikation, medlemskommunikation, rekruttering, intern kommunikation og forandringskommunikation?
  • Er corporate kommunikation effektiv, så I sikrer, at brandet bliver kommunikeret?
  • Er krisekommunikation effektiv, så I har foretaget issue management, har et beredskab og evner til at opdage og tackle kriser når de opstår?
  • Er interessevaretagelsen effektiv, så I leverer præmissen på de vigtigste emner og nøgleord for organisationen, har de rigtige relationer og kan påvirke lovgivning, offentlig opinionsdannelse, er i dagsordenssættende, når I vil mv.?
  • Kommunikerer I optimalt til jeres stakeholders og vigtigste interessenter, så I har opbakning, relationer og har medløb?
  • Er pressearbejdet effektivt, så I har et setup, hvor I kan skabe proaktiv presse, har relationer til medier og journalister og få fortjent omtale også med jeres talspersoner og eksperter?
  • Er jeres markedsføring effektiv, så I kan sælge de produkter eller løsninger, som I ønsker at sælge og jeres donations- og fundraisingsetup effektivt, så I kan rejse penge fra små og store donorer?
  • Er ledelseskommunikationen effektiv, så direktion, formand, bestyrelse og nøgleledere kommunikerer tydeligt, troværdigt og i overensstemmelse med strategi, kernefortælling, tonalitet og organisationens vigtigste prioriteringer?
  • Er jeres medlemskommunikation effektiv, så den bidrager til at medlemmerne har en positiv opfattelse af jer, føler at det værd at være medlem og kan motiveres til handling?
  • Er jeres rekruttering effektiv, så I kan fastholde og tiltrække de rigtige profiler, og formår I at få medarbejderne til at være ambassadører? Er employer branding effektiv, så organisationen fremstår som en attraktiv arbejdsplads med en klar fortælling om kultur, formål og faglighed?
  • Er jeres interne kommunikation effektiv, så den bidrager positivt til eller understøtter kulturen, sikrer at der er optimal grad af information og videndeling?
  • Er forandringskommunikationen effektiv, så større strategiske, organisatoriske, digitale, kulturelle eller politiske forandringer bliver forklaret, forankret og omsat til handling internt og eksternt?

Kanal- og medielogik

  • Har I en reel kanalstrategi – eller bare konti, og er det nedskrevet?
  • Er alle kanaler kortlagt og prioriteret ift. formål, teknik, formater, indhold og eksekvering f.eks. i en kanaloversigt og en formatoversigt?
  • Er kanaloversigten fyldestgørende så der både er fysiske, analoge kanaler, kanaler fra det virkelige liv, digitalt, sociale medier mv. og dækker samtlige kontaktpunkter I har og skal have ud til jeres målgrupper?
  • Virker hver kanal på de præmisser, kanalen optimalt skal virke på? Ved I hvornår kanalen ikke virker, og hvad der skal til, før kanalen virker?
  • Har I styr på, hvilke kanaler der er kontaktpunkter til hvilke målgrupper på tværs af disciplinerne og hvordan de bidrager til de overordnede målsætninger for hver disciplin?
  • Bruger I kanalerne på den rigtige måde og optimalt ift. effekt og ressourcer? Har I f.eks. sikret, at I ikke bruger tid på at skrive nyheder ingen læser, eller producere noget, som ikke har effekt?
  • Har I taget det kritiske blik på de kanaler, som bliver holdt i live uden effekt, så I har tvunget jer selv til at analysere ud fra ”Fix eller forlad”?

Fundament

  • Har alle kanaler og kontaktpunkter korrekt opbygning teknisk og indholdsmæssigt og bliver de brugt som de skal?
  • Er alle talspersoner og eksperters kanaler bygget korrekt op?
  • Følger I sprogligt og visuelt den vedtagne tonalitet?
  • Er jeres hjemmeside og websites bygget og struktureret korrekt teknisk og indholdsmæssigt?
  • Er alle kanaler og kontaktpunkter baseret på en optimal tilgang til at kunne bruges for sig og i sammenhæng og på tværs af en analog og en digital virkelighed?
  • Er der tydelige indgange og optimalt friktionsløse tilgængelige muligheder for alle målgrupper. – f.eks. et tydeligt presserum til journalister, en tydelig mulighed for at melde sig ind og donere for potentielle medlemmer, et mærkesagsafsnit til politiske interessenter mv. og er det optimeret til forskellige målgruppers forskellige søge- og læseadfærd? 
  • Har I en opdateret vidensbank med fakta, cases, argumenter, Q&A, billeder, talspersonsprofiler og dokumentation, så organisationen kan reagere hurtigt og konsistent?
  • Har I en politisk og kommunikativ værktøjskasse med positionspapirer, onepagers, høringssvar, faktaark, regneeksempler, cases, talepunkter, Q&A, argumentkort, modargumenter og dokumentation, så organisationen hurtigt kan levere substans til presse, politikere, embedsværk og interessenter?
  • Har I styr på annoncekonti, pixels, tracking, målgrupper, permissions, kampagnestruktur, UTM-tags, dashboards, budgetstyring og den tekniske annonceinfrastruktur, så betalt distribution kan bruges professionelt og måles ordentligt?
  • Har I en opdateret kanal- og adgangsoversigt, så I ved, hvem der ejer hvilke profiler, passwords, annoncekonti, domæner, mailplatforme, værktøjer, dashboards og systemer?
  • Har I styr på designsystem, skabeloner, billedstil, videoformat, grafiske pakker, præsentationsskabeloner, SoMe-skabeloner og alt det praktiske, der sikrer, at organisationen ikke opfinder sig selv visuelt forfra hver uge?
  • Har I tydelige retningslinjer, guidelines og playbooks til de medarbejdere i organisationen, der kommunikerer, men som ikke er en naturlig del af kommunikationsafdelingen?
  • Har I en model for agency management, freelancere og eksterne leverandører, så bureauer, grafikere, videofolk, analytikere og konsulenter bruges rigtigt og ikke bare bliver dyre hænder?

Organisering

  • Er der et tydeligt talsmandshierarki og etableret tydelige strukturer, så organisationen problemfrit og aktivt kan mønstre slagkraftige eksperter og talspersoner på tværs af medier.
  • Sidder alle der kommunikerer fra marketing, presse, PA, Internt, HR og kommunikation samlet – eller i hver deres siloer?
  • Er der klare roller og ansvar?
  • Har kommunikationsafdelingen mandat til at gennemføre kommunikationen – eller bare opgaver?
  • Er der klare roller og ansvar ift. hvem der skal have hvilke kompetencer og opgaver?
  • Er ressourcerne fordelt optimalt overordnet og ift. hver opgave, så de opgaver, der giver mest værdi også har de optimale ressourcer, og de kanaler I bruger giver optimal return on investment?
  • Er kulturen blandt medarbejderne i kommunikation fremmende for opgaverne og samarbejdet, eller er der forhindringer i form af medarbejdere, der modarbejder? 
  • Er der de nødvendige specialistkompetencer (data, content, annoncering, analyse)?
  • Kan hver specialist det, de skal kunne ift. deres arbejdsopgaver?
  • Kan hver specialist finde ud af at optræde i samarbejder med andre specialister og generalister, så vi befrugter hinandens viden?
  • Arbejder I ud fra tydelige arbejdsbeskrivelse og kompetencebeskrivelser, så medarbejdere kender kravene til deres egen stilling, og så I kan ansætte de rigtige kompetencer fremadrettet?
  • Har I tydelige forventningsafstemninger og måske endda formaliserede aftaler for, hvordan I vil gå til opgaverne optimalt set i et læringsmiljø, hvor man øver sig, er konstruktiv, hver medarbejder forstår, at de indgår i en kultur, hvor de skal være fremmende med mindset, samarbejde og tilgang til opgaverne?
  • Har I de optimale formaliseringer, strukturer og værktøjer for, hvordan I arbejder sammen om kommunikation, f.eks. årshjul, faste mødestrukturer og vidensopsamling, taktiske værktøjer, som I udvikler i faste aftaler?
  • Gør I brug af de optimale taktiske værktøjer – årshjul, formatoversigter, personas, tonalitetsbeskrivelser?
  • Tænker I i hybride sammenhænge og forstår at kombinere digitalt og analogt? 
  • Har I en redaktionel motor, hvor organisationen fungerer som sit eget mediehus med redaktionsmøder, idéudvikling, publiceringsrytme, aktualitetsberedskab, evergreen-indhold, kampagneindhold og løbende prioritering af historier?
  • Arbejder I ud fra en fælles kanalcyklus og profiler, der med tydeligt mandat kan sikre, at der bliver kommunikeret optimalt, når I tænker hybridt?
  • Arbejder I tværmedialt – eller poster I bare det samme overalt?
  • Har I styr på forskellen mellem analog og digital effekt?
  • Forstår I algoritmer, formater og distributionslogik?
  • Har I en plan for SEO og GEO (Også AI-svar, ikke bare Google)? 
  • Har I lavet en tydelig struktur og modus operandi for, hvordan I kommunikerer i de forskellige discipliner som presse, public affairs, intern kommunikation, corporate kommunikation, rekruttering, medlemskommunikation og markedsføring?
  • Har I lavet en tydelig struktur for brug af AI?
  • Har I styr på al compliance omkring dataetik, GDPR, brug af billeder, rettigheder, etik og retningslinjer for brug af AI, cookieregulativ mv.? 
  • Er event-, møde- og konferencekommunikation effektiv, så fysiske og hybride møder bliver brugt som strategiske kommunikationsformater og ikke bare som kalenderfyld?
  • Er der psykologisk tryghed i kommunikationsteamet og organisationen og er der f.eks. tryghed til at sige stop, hvis en kampagne eller kommunikation er på vej i den forkerte retning, hvis vi er pressede eller laver fejl?
  • Er lederen af kommunikationen stringent, tydelig, kan følge strategien, kan prioritere, en dygtig leder og en optimal personaleleder, der formår at understøtte en positiv kultur og er en motivator for kommunikationsmedarbejdere og opgaver?

Eksekvering

  • Arbejder I konsekvent ud fra det strategiske afsæt og Must Win Battles i alt indhold?
  • Eksekverer i hvert stykke kommunikation optimalt ift. kanal, format, indhold, algoritmer, og at det potentielt skal kunne leve på tværs af medier?
  • Bliver historier fortalt på tværs af formater (tekst, video, presse, SoMe), når det giver mening?
  • Har I styr på versionering, så samme kernebudskab kan blive til pressehistorie, LinkedIn-post, video, tale, nyhedsbrev, PA-notat, intern nyhed, annonce, Q&A og websiteindhold uden at blive copy-paste-kommunikation, og kun hvor det giver mening?
  • Har I tydelige overvågningsredskaber, og bruger I dem optimalt?
  • Har I stærke analyseværktøjer, og bruger I dem optimalt?
  • Har I styr på kvalitetssikring, korrektur, faktatjek, juridisk tjek og godkendelsesflow, så I ikke formidler fejl, upræcise tal eller farlige formuleringer?
  • Sørger I for at undersøge hvad der sker fremadrettet f.eks. i det politiske, så I ved, hvad der rammer jer og kan agere og ikke bare reagere?
  • Lykkes stærke talspersoner – med tydelig stemme og optimal tonalitet og teknik?
  • Er der sammenhæng mellem budskab, format og kanal?
  • Får I den rækkevidde og det engagement I skal have for at flytte målgruppen?
  • Er kommunikationen optimal og virker?
  • Bruger I AI optimalt i analyse-, produktion- og distributionsfasen?
  • Har I et AI-mindset, hvor I konsekvent finder nye optimale veje at hente effekt, eller bruger I de samme værktøjer, som I brugte for tre måneder siden uden at justere?
  • Har I en fælles forståelse af nyhedsværdi, aktualitet og timing, så I ved, hvornår en historie skal pitches til pressen, hvornår den skal leve på egne kanaler, hvornår den skal bruges i PA, og hvornår den bare ikke er stærk nok, og forstår I, hvornår en historie kun skal have levetidsværdi, kun nyhedsværdi eller begge ting på en gang?
  • Formår I at udkomme med det rigtige indhold i det rette format på den rigtige kanal og i sammenhæng med de andre kanaler, når det giver mening og flytter det effektivt de målgrupper, I skal flytte?
  • Formår I at omsætte dokumentation, analyser, rapporter, medlemsviden, kundedata og faglig viden til kommunikation, der faktisk kan forstås og bruges?
  • Har I et tydeligt setup for community management og dialog, så kommentarer, kritik, spørgsmål, medlemsreaktioner, shitstorms, henvendelser og muligheder for relationer håndteres hurtigt, klogt og i den rigtige tone?

Data, test og læring

  • Har I defineret tydelige målepunkter, der flugter med de overordnede forretningsmæssige målsætninger, de prioriterede kommunikationsindsatser og hvem I skal flytte til hvad?
  • Måler I jævnligt på de tre brandbundlinjer: Hos interessenter/stakeholders/det politiske, hos medlemmer/kunder og i offentligheden?
  • Lykkes I med at flytte dem i skal flytte til den ønskede opfattelse og handling?
  • Har I defineret KPI’er, der måler på såvel passive tal (visninger mv.), engagement og handlinger?
  • Måler I også på omdømme, tillid, share of voice, sentiment, relationel styrke, politisk gennemslag, medlems-/kundeloyalitet og intern forståelse – ikke kun kanalperformance?
  • Tester I systematisk indhold, formater og budskaber?
  • Tester I centrale budskaber, ord, vinkler, claims, kampagnespor og politiske positioner, før I bruger store ressourcer på presse, kampagner, annoncering eller interessevaretagelse?
  • Evaluerer I løbende?
  • Bruger I data aktivt til at ændre retning?
  • Har I indført reelle evalueringsmøder, hvor I opdaterer f.eks. personas som et dynamisk taktisk værktøj og forbedrer kommunikationen?
  • Har I etableret interne kommunikationsveje i teamet, hvor I formår at dele læringer og implementere dem i justering?
  • Lykkes I med at indsamle den nødvendige inspiration til konsekvent at justere jeres kanallandskab og justere på f.eks. format eller algoritmeændringer? 
  • Træner I kommunikationsscenarier, f.eks. krise, brug af AI, medietræning mv.?
  • Træner I kriser med de faktiske beslutningstagere, så direktion, kommunikation, jura, HR, PA, kundeservice/medlemsservice og relevante fagpersoner ved, hvem der beslutter hvad, hvornår og på hvilket grundlag?
  • Udbreder I kendskab til og kultur omkring og træner I kommunikation og AI, så I forløser alle potentialer i alle dele af organisationen?
  • Har I en sandbox at træne i og har I en struktur for at teste og eksperimentere med nye kanaler, formater, greb mv.?
  • Lykkes I med at kompetenceudvikle alle medarbejdere, der skal løfte opgaverne?
Vores kurser
Bruger du allerede AI som f.eks. ChatGPT – men ved, at du kun udnytter en brøkdel af potentialet og skal du mestre AI på et niveau, hvor du kan implementere det for hele din organisation? Dette to-dages kursus er for dig, der allerede har prøvet AI – fx ChatGPT – men som mangler at bruge AI langt mere målrettet og professionelt.
9. november, 2026

Klub
Linnesgade 25

København

Sådan laver du en kommunikationsstrategi
Løbende netværk for kommunikationschefer og kommunikationsansvarlige. Du har måske allerede fået uddannelse eller rådgivning fra Elberth Kommunikation – nu vil du bare gerne vide, hvad der er nyt, og hvordan du stadig holder dig opdateret med viden på digitale, sociale medier og AI, når det skal bruges i tværmedial kommunikation.
16. november, 2026

Klub
Linnesgade 25
København K

Tre dages kursus med Benjamin Rud Elberth og Peter Mose, rådgiverne og forfatterne bag den aktuelle bog, ´Påvirk politik på alle platforme´, om hvordan du sætter dagsordenen på Christiansborg, i ministerierne og over for offentligheden i et stadig mere fragmenteret og stakåndet beslutningsbillede. Og hvordan du bruger kunstig intelligens til at effektivisere påvirkningsarbejdet og gør AI til din nye kollega, uanset om du er en mindre NGO eller interesseorganisation.
1. december, 2026

Altinget
København

Tre dages kursus med Benjamin Rud Elberth hos Altinget for offentlige kommunikatører, der skal sætte dagsorden.
11. december, 2026

Altinget
København

Vil du have styr på de mest brugte sociale medier og opdateret din AI-værktøjskasse samtidig? På to dage den 5. januar og 6. januar 2027 gennemfører vi på et højt niveau to dages kursus i interesseorganisationers brug af LinkedIn, Facebook, Instagram, TikTok, YouTube, X og BlueSky med de bedste AI-værktøjer oveni.
5. januar, 2027

Klub
Linnésgade 25
1361 København

Bruger du allerede AI som f.eks. ChatGPT – men ved, at du kun udnytter en brøkdel af potentialet og skal du mestre AI på et niveau, hvor du kan implementere det for hele din organisation? Dette to-dages kursus er for dig, der allerede har prøvet AI – fx ChatGPT – men som mangler at bruge AI langt mere målrettet og professionelt.
7. januar, 2027

Klub
Linnesgade 25

København

Søgning