Som led i maratonindlægget “Hvordan laver du en strategi for sociale medier?” kan du her se de elementer, som med fordel kan tages med i omdømmestrategien. Kræftens Bekæmpelse har haft succes med at bruge den, og har lagt en mindre version af den offentligt ud på nettet.

Omdømmestrategien (eller imagestrategien) laver du, hvis du har brug for et løsere pejlemærke f.eks. i en mere fri organisation præget af frivillighed og mere anarki eller en organisation, der har mange forgreninger og lang vej ud til medlemmerne, der også er en del af kommunikationen – f.eks. Landbrug og Fødevarer, der har landmændene i yderste led. Den strategi slår fast, hvad målgrupperne skal tænke om organisationen, og hvordan de skal opleve organisationen, men dykker ikke ned i hvordan man gør på hvert medie. Den er friere, mindre stringent og anviser en retning. Du vælger typisk den strategi, hvis organisationen har en meget fri kultur med masser af ildsjæle, der bare skal tunes en smule ind på at kommunikere skarpere ift. budskaberne og tonen, men uden at deres engagement bliver hæmmet. Sådan en har Kræftens Bekæmpelse haft succes med.

Eksempler på omdømmestrategier andre har lavet
Du finder ikke mange offentlige omdømmestrategier, som du kan downloade på nettet. Heller ikke her, fordi kunderne ganske enkelt vil have dem og skal have dem for sig selv – men ud over Kræftens Bekæmpelse, kan du finde inspiration hos Sørum Kommune i Norge eller Norsk Forening for farligt affald eller du kan læse dig ind i, hvordan Rema 1000 har arbejdet med en omdømmestrategi eller hvordan Landbrug & Fødevarer har arbejdet med deres omdømmestrategi – eller se med hos Forbrugerrådet Tænk på noget, der ligner elementer af en omdømmestrategi.

Jeg tror på, at du skal have følgende elementer med for at lukke alle de diskussioner, der kan være på tværs af en organisation og sikre fremdriften:

Målsætning
Hvad skal omdømmestrategien sikre ift. forretningsstrategien de næste 5 år? Hvad er ændringsmålet? Hvad er forretningsværdien, hvis vi når dertil? Hvilke udfordringer tackler den tilgang?

Evt. vision, mission og værdier
Omdømmestrategien er lidt mere drømmende og inspirerende. Derfor må der gerne være visioner i, eller næste afsnit, filosofier og pejlemærker for kommunikationen.

Pejlemærker/principper/filosofi for at kommunikere

Hvad er det, vi søger at gøre med vores kommunikation? Hvad er filosofien bag?

Hvordan skal vi opleves?
HOVEDBESTANDDELEN I STRATEGIEN og det, der skal fylde mest og være bærende: Hvordan skal alle vores interessenter og målgrupper opleve os, når vi kommunikerer? Hvad skal de tænke om os, når de møder vores kommunikation? (Jeg har brugt ordskyer som værktøj hos flere organisationer, fordi det er en fantastisk brainstorm-øvelse med konkret resultat, når man er færdig).

Evt. Mærkesager/Emner/Must Win Battles
Hvilke emner skal organisationen sidde på enten helt eller delvist? Hvilke dagsordener skal organisationen eje, og hvilke skal organisationen “bare” være meddebatterende på?

Tonalitet
I hvilken tone kommunikerer vi, og hvordan kommunikerer vi ikke? (brug evt. toneskema som værktøj).

Organisering/struktur
Hvordan skal vi organisere kommunikationen, så vi kan sikre målsætningen? Hvem skal man spørge, hvis man er i tvivl, når man ikke ellers bare kører løs?

Ansvar og ejerskab
Hvem ejer strategien, og hvem har ansvaret for at implementere den?

Fremdrift
Hvordan måler vi på og sikrer fremdriften?

Og hvorfor har man så ikke hårde målsætninger med, meget faste strukturer, præcise målgruppeanalyser? Fordi denne type strategi modsat de andre strategier er løsere og skal signalere frihed under ansvar og ikke kvæle engagement i strukturer og formalia. Det er hensigtserklæringer, der fører os fremad – men ikke sætter alt for faste spændetrøjer på nogen.