Tweetables. Sætninger, der bliver sagt med henblik på, at de skal vandre så meget som muligt på sociale medier. Hvorfra de vandrer ind i de klassiske medier og sætter dagsorden. Skabelonen er nem. Man kan have sin punchline stående på sin slide bag sig, eller man kan levere sætningen så præcist, at den går rent ind i øret og hånden på den tilhører, der har rækkevidde til at videreformidle den. Prøv at se på Troels Vig fra IBM, der kan få sine pointer om digitalisering i den offentlige sektor til at flyve uhyggeligt langt med den blå Twitter-fugl, når han står på en scene, leverer en sætning på 120 tegn, og holder sin kunstpause. Han behøver faktisk aldrig trykke på den blå fjederpen på Twitter selv – det klarer tilhørerne for ham, når de gengiver sætningerne. Sætningen skal være et stykke under 140 tegn. Så er der plads til at kreditere afsenderen.

Teknikken kræver lidt sprogforståelse, eller f.eks. ministerieskribenter med sans for rubrikker. A la Fogh(s folk) som kunne finde ud af at sætte tryk på ”Der er ikke én frø, der er ikke én fugl, der er ikke én fisk, der har fået det ringere som følge af regeringens miljøpolitik.” Voila. 125 tegn. En dejlig længde til et tweet, bortset fra at Twitter ikke var opfundet i 2003, da Fogh sagde sætningen. Dengang handlede det om at ramme andre medier med sætningen. Den sætning blev mejslet ind i Foghs eftermæle.

Trump er selvfølgelig den ubestridte mester. Og der er masser af eksempler: ”Frankly, if Hillary Clinton were a man, I don’t think she’d get 5 percent of the vote.” rydder avisoverskrifterne.

I den forgangne uge fik Erhvervsminister Brian Mikkelsen leveret en sætning, som ifølge politiske analytikere burde have fået ham til at tænke, før han taler. Besserwisserne behandlede sagen og smækkede endda et skilt på med sætningen, som Brian Mikkelsen skulle have sagt til en journalist (og i øvrigt forsøgt at rette til en Polo efterfølgende) og var lidt små-uenige, om sætningen rent faktisk var skadelig. Brian Mikkelsen rammer jo faktisk et segment, som ikke gider misundelsesretorik og gerne vil have topskattelettelser. Også på Lamborghini’er, selvom han har været ude og forsøge at slå sætningen ned – på Twitter selvfølgelig.

(fra Besserwisserne)

Uanset om sætningen er sagt med forsæt, eller om det er en freudiansk lapsus, er sætningen en gave til politiske modstandere, og noget, der er meget svært at putte ned i sækken igen. Lidt a la Thornings ”Der kommer en god løsning i morgen” eller Vestagers ”Sådan er det jo”. Sætninger, der bider sig fast, ikke kun i danskernes bevidsthed, men også på politikerens omdømme. Især hvis den får lidt ekstra hjælp fra politiske modstandere.

101 tegn har sætningen: ”Hvis man f.eks. vil købe en lækker Lamborghini, så må man godt gøre det, fordi det er ens egne penge.”, og det betyder, at den teknisk er fuldkommen optimal til at vandre på nettet og i overskrifter. De sidste 39 tegn kan man bruge til at sætte ”Brian Mikkelsen har tabt sutten:” og et #dkpol i enden, hvis man bider et enkelt punktum af. Og det er præcis, hvad der skete i Twitter-land. I Besserwisserne taler Hans Engell stadig, som om det er fuldkommen ubetydeligt, når ”Anders Samuelsen sender en Twitter af sted”. Brian Mikkelsens sætning er bare lige præcis eksemplet på, at der er afregning ved kasse 1, eller belønning ved samme, afhængigt af, om Brian Mikkelsen rent faktisk var interesseret i at få sætningen til at flyve eller ej. 101 tegn er også dejlig nemt at skrive på en grafik, som efterhånden er Socialdemokraternes hovedvåben:

Og hvor flyver sådan en sætning så hen?

I første omgang flyver den på en enkelt dag 335 gange på danske sociale medier, hvor man kan måle det (fra Overskrift.dk).

Socialdemokraterne er der i øvrigt bare hver gang. Tidligt bliver Brian Mikkelsen udnævnt til ”Bugatti-Brian” og senere bliver Regeringens reform til Lamborghini-reformen. (var aktiebeskatningsforslaget overhovedet en del af en reform? Sådan noget er der ingen der interesserer sig for, når musikken spiller. Jeg aner det stadig ikke.)

Almindeligt drilleri fra Wammen? Nej, det sætter sig hos befolkningen, og indrammer det arbejde, Regeringen kommer til at lave i den kommende tid. Sætninger er vigtige, sætninger, der kan være tweetables er endnu vigtigere – for de har en tendens til at vandre helt ind i det politiske tovtrækkeri og kampen om vælgerne. Især fordi også analytikere og journalister optager ordlyden og bruger det i deres artikler og analyser. Der er en verden til forskel på, når den skal sælges til vælgerne, om reformen hedder “Rødvinsreform” eller “Gang i fremtidens Danmark”, eller som det her bliver til: Løkkes Lamborgini-reform.

I øvrigt kan man lære en helvedes masse af eksemplet: Har du en dårlig sag, så tal sort og længe, så du ikke får leveret det, som min første chef kaldte en ”Hit me”-sætning. Altså sådan en sætning, der bare lyser op og beder om, at en eller anden bruger den til at slå en i hovedet med. Har du en god sag, skal du lære dine tweetables. Det må være op til andre analytikere at bedømme, om Brians sag er god eller dårlig her. Nevermind, for til sidst bliver Lamborghini-reformen til Løkkes Lamborghini-reform. Tilsat lidt digitalt tryk. Keine Hexerei, nur Behändigkeit. Som altid giver Twitter front row seats til dansk politik, når Knud Løkke Rasmussen er første mand til at pointere det åbenlyse som svar til Wammen.

Vi slutter med et lille grin, som man også får ud af at følge politikerne helt nede i krogene af deres egne sociale medier, hvor de kan finde på at drille hinanden. Søren Pind har valgt en speciel uge at smide et billede af en bil på Instagram. Det ligner det, man i Basketball ville kalde en Alley-oop: En basketspiller kaster en bold op i luften mod kurven til en anden spiller, der i luften kan smaske bolden i kurven. Slam-Dunk. Griberen hedder Peter Skaarup. Han skal ud til vælgerne og vende tommel ned eller tommel op, til det der nu hedder Lamborgini-reform. Den bliver svær at sælge til DF-vælgeren.