Hvis du er talsperson for en organisation, eller ekspert, forsker eller en der skal begå dig i pressen og på tværs af medier, så ved du, hvor hurtigt det går galt, når talspersoner ikke er trænet til det rigtige format, den rigtige kanal og det rigtige publikum.
Her er din mulighed for at få målrettet træning, hvor den første teori og praktiske træning foregår i plenum sammen med andre, så får du individuel træning og sparring, og så foregår den sidste teori og træning igen i plenum: To fulde kursusdage, og en tre-timers session individuelt, hvor vi arbejder intensivt med dine stærke og svage punkter, og træner dig.
Det er emnet på to dages kursus med mellemliggende individuel træning i at skabe og medietræne talspersoner på tværs af kanaler.
Du bliver trænet med:
- Vores tværmediale medietræningskit og træningstilgang.
Vi arbejder ud fra et målrettet træningskit, og den skabelon, du arbejder med undervejs og får med hjem som værktøj. Du får vores specialudviklede playbook og konkrete værktøjer til, hvordan du bruger den, træne dig selv eller andre talspersoner og skaber et fundament af konkret viden og talelinjer under dem, så du lykkes. Undervejs møder du værktøjer som DNA-hjulet, nichefinderen, SEO- og GEO-audit, artikelbunden, nøgleordsgeneratoren, personlig brand-nøglen og guiden til den virtuelle stylist. - Identifikation af andre talspersoner og deres stærkeste kanaler, som du skal lære af
Ud fra DNA-hjulet inspirerer vi dig til at matche dig selv op mod talspersoner med de stærkeste kanaler ud fra din og andre talspersoners personlighed, karakteristika og målsætninger - Konkret medietræning
Den bedste medietræning foregår på egen krop. Du får selv medietræning og prøver at hjælpe med at medietræne andre – i et trygt og nysgerrigt rum faciliteret af medietræneren. - Styling
Råt for usødet med blid hånd. Vi giver dig individuel sparring på dig som brand, din tone og dit udtryk. - Hvordan bruger du sociale medier
Du får viden og træning i at bygge dine sociale medier, række ud og pitche digitalt, sætte dig på en dagsorden og bruge sociale medier til at modstå kritik, distribuere og meget mere. - Hvidbogen om danske talspersoner
Du får viden og konkrete eksempler om, hvordan andre talspersoner er bygget op, hvordan de rækker ud, hvad de gør godt ud fra blandt andet hvidbogen om danske talspersoner.
Her er 20 uundgåelige danske talspersoner, og deres bedste hits. Sådan gør de, og det kan du lære. - Brug AI til at ghostwrite eller understøtte talspersonen
Vi viser dig, hvordan du skaber AI-hjælp, der sørger for, at du som talsperson får uvurderlig AI-hjælp til at komme op i tempo og kvalitet, og til at analysere på din egen performance
Undervisere
Benjamin Rud Elberth giver dig redskaberne til at være tdlsperson på tværs af medier. Benjamin har medietrænet personer på tværs af medier i over 10 år. Er selvstændig rådgiver og en af de mest erfarne inden for tværmedial kommunikation. Han hjælper i dag virksomheder med at kommunikere mere strategisk og præcist end nogensinde før i et stadig mere fragmenteret og komplekst mediebillede.
Tid:
- Onsdag den 13. januar 2027 kl. 09.00-15.30
- Individuel sparring, som vi booker sammen
- Onsdag den 10. februar 2027 kl. 09.00-15.30
Sted: Klub, Linnesgade 25, København
Pris: 7995 kr. ekskl. moms
Forplejning: Du får let morgenmad, god frokost og forplejning dagen igennem.
Præsentation: Vi sender kursusmaterialet til dig dagen efter kurset er slut.

PROGRAM
DAG 1
Sådan bygger du dig selv op som talsperson
Velkommen og det fragmenterede mediebillede
Hvis du skal være talsperson i dag, skal du kunne begå dig i et mediebillede, der er langt mere fragmenteret end tidligere. Journalister arbejder hurtigere, sociale medier reagerer øjeblikkeligt, og dine budskaber kan blive udfordret på mange platforme samtidig. Vi starter med at give dig overblikket over det moderne mediebillede og de krav, der stilles til dig, hvis du skal stå stærkt i offentligheden.
Introduktion til vores tværmediale medietræningskit
Du bliver introduceret til det træningskit, som hele kurset arbejder ud fra og som du kan bruge som din egen udviklings-playbook. Det er en konkret playbook og en skabelon, som du arbejder i under kurset og får med hjem. Den hjælper dig med systematisk at udvikle din rolle som talsperson, så du får et klart fundament af budskaber, indhold og talelinjer, der gør dig stærkere i mødet med medier og offentlighed.
DNA-hjulet – hvor er du stærkest?
Ikke alle talspersoner fungerer bedst på de samme kanaler. Med DNA-hjulet analyserer du din egen profil og finder ud af, hvor du står stærkest: i interviews, i debat, på sociale medier eller i mere forklarende formater.
Nichefinderen – hvad skal du være kendt for?
De stærkeste talspersoner er kendt for noget bestemt. Vi arbejder med nichefinderen, som hjælper dig med at finde det område, hvor du kan opbygge autoritet og gennemslagskraft.
SEO- og GEO-audit – sådan bliver du fundet
Når journalister, interessenter eller borgere leder efter ekspertise, starter de ofte med en søgning. Derfor arbejder vi med en konkret SEO- og GEO-audit, hvor du analyserer, hvordan dine budskaber og dit indhold bliver synligt – både i klassiske søgninger og i AI-baserede svar.
Artikelbunden og nøgleordsgeneratoren
Hvis du vil stå stærkt som talsperson, skal du have et fundament af indhold under dig. Vi arbejder med artikelbunden og nøgleordsgeneratoren, som hjælper dig med at opbygge en base af viden, analyser og talelinjer, du kan trække på, når du udtaler dig.
Personlig brand-nøgle og den virtuelle stylist
Din gennemslagskraft handler ikke kun om, hvad du siger, men også om hvordan du fremstår. Vi arbejder med værktøjerne personlig brand-nøgle og den virtuelle stylist, som hjælper dig med at finde en tone, et udtryk og en fremtoning, der understøtter dine budskaber.
Sådan begår du dig på tv, radio og i aviser
Tv, radio og aviser fungerer forskelligt – og derfor skal du også kommunikere forskelligt i de tre formater. Vi gennemgår de vigtigste principper for hvert format: hvordan journalister arbejder, hvordan du skærper dine budskaber, og hvordan du svarer kort, klart og præcist.
Undervejs arbejder vi med små øvelser i plenum, hvor du prøver kræfter med interviewsituationer og får erfaring med at formulere dine svar skarpere.
Brug sociale medier til at styrke din stemme og din position
Sociale medier giver dig mulighed for selv at sætte en dagsorden og nå direkte ud til dine målgrupper uden at gå gennem journalister som gatekeepere. Vi viser, hvordan du bygger dine kanaler op, formulerer indhold der bliver delt, og bruger sociale medier til at forklare, reagere og distribuere dine budskaber. Samtidig arbejder vi med, hvordan du håndterer kritik og modstand i åbne digitale rum.
INDIVIDUEL SESSION
Personlig sparring og intensiv træning
Mellem de to kursusdage mødes vi til en individuel session på tre timer, hvor vi arbejder intensivt med dig som talsperson.
Analyse af din profil
Vi gennemgår dine styrker og svagheder og arbejder videre med de værktøjer, du har mødt på dag 1.
Personlig medietræning
Du trænes i konkrete situationer fra din egen hverdag – interviews, kritik, debat eller sociale medier.
Styling og personlig gennemslagskraft
Råt for usødet med blid hånd. Du får konkret sparring på din tone, din fremtoning og dit udtryk som offentlig stemme.
Sessionen bookes individuelt mellem de to kursusdage.
DAG 2
Fra værktøjer til gennemslagskraft
Opsamling på de individuelle træninger
Vi samler op på erfaringerne fra de individuelle sessioner og diskuterer de vigtigste læringer.
Hvad kan du lære af stærke danske talspersoner?
Vi analyserer en række danske talspersoner, der lykkes med at trænge igennem i medier og offentlig debat – og diskuterer, hvad du kan lære af deres måde at kommunikere på.
Hvidbogen om danske talspersoner
Du får indblik i 20 uundgåelige danske talspersoner og deres bedste greb. Hvordan har de opbygget deres position? Hvordan rækker de ud? Og hvad kan du konkret bruge fra deres tilgang?
Brug AI til at understøtte dig som talsperson
AI kan være en stærk sparringspartner, hvis du bruger den rigtigt. Vi viser, hvordan du kan bruge AI til research, sparring og ghostwriting – og hvordan du kan bruge den til at analysere din egen kommunikation og blive bedre.
Medietræning i plenum
Vi arbejder videre med praktisk træning i plenum. Her træner vi hele vejen fra interviewsituationer, håndtering af kritiske spørgsmål og måder at formulere klare og præcise budskaber på til brug af sociale medier til alle dele af processen.
Din plan som talsperson
Kurset afsluttes med, at du udarbejder en konkret plan for, hvordan du arbejder videre som talsperson:
– hvilke kanaler du skal prioritere
– hvilke budskaber du vil stå på
– hvilket indhold der skal understøtte din rolle.








