Så er der under et halvt år til d. 21 november og kandidaterne er ved at kunne mærke presset for at komme både tidligt og rigtigt i gang, med at vælge budskaber, platforme, strategi og taktik. Vi skrev allerede i oktober 2016, at det var en god idé for kandidaterne at komme i gang. Det er blevet til et “Nu er det nu”.
Vi ved fra analyser af kommunalvalget at sociale medier flytter stemmer – læs blandt andet Sociale medier flytter stemmer. Ligesom vi før seneste kommunalvalg vovede pelsen og inden valget udnævnte de kandidater der ville få et godt valg eller ligefrem springe lister, på grund af god brug af sociale medier.
Sådan kommer du i gang:
Når du går i gang, er der en række ting, du skal igennem. Under hver punkt får du vores anbefalinger. Følg i øvrigt med her på bloggen, hvor vi giver tips til hver enkelt del frem mod valget. Husk på, at der sagtens kan være ting der virker specifikt for dig, som strider imod anbefalingerne, eller i forhold til hvem du er som kandidat, så brug det som god inspiration til at komme godt i gang.
- Du skal vælge slogan eller kampagne-payoff
Vælgeren skal kunne mærke dine budskaber enten på pengepungen eller lige i hjertekulen. Det vil sige, at de kandidater, der vælger budskaber eller kampagne-payoff, som er for langt oppe på abstraktionsstigen, gør en fejl, der kan koste stemmer allerede i indledningen. Det er helt okay at gå til valg på værdier, men går du til valg på floskler som mangfoldighed, fællesskab og tillid, skal du som minimum kunne pakke dem ud, så de rammer vælgerens følelsesregister på sociale medier efterfølgende. Der er en kæmpe forskel stemmemæssigt på om man går til valg på bedre bemanding i vuggestuen eller større tillid til pædagogerne, og vi har set valg på valg, hvor kampen om opmærksomheden vindes af budskaber, der er langt nede ad abstraktionsstigen. Det er kun blevet endnu vigtigere med sociale medier.
- Du skal vælge overordnede mærkesager og valgprogram
Du skal aldrig lave designerpolitik, hvor du laver et valgprogram udelukkende efter, hvad vælgerne godt kan lide. Men du SKAL vælge dig en række mærkesager, der har potentiale til at flytte vælgere nede i en stemmeboks. Kan du tale til en pårørende, at hendes mor eller far skal have bedre forhold på plejehjemmet, fortælle en ung mor, at der skal være pladsgaranti i kommunen til hendes barn, eller kan du appellere til en ung ensom studerende med eksamensangst, at psykologhjælp skal være gratis? Så har du et fortrin frem for kandidater, der forsøger at ramme vælgere på budskaber, der ikke rammer følelsesregisteret på samme måde. Dan Jørgensen fik et kanonvalg i 2009 (Europa-parlamentet) ved at tale til dyreelskere. Dansk Folkeparti til de ældre og til nationalister. Vælg målgrupper, der også er aktivistiske nok eller har holdninger nok til at flytte sig ned i stemmeboksen for dig.
- Du skal vælge kampagnemetoder både offline og online
Du skal starte med at kaste et grundigt blik på dig selv. Har du overhovedet forudsætningerne for at føre kampagne på de sociale medier i den professionelle grad det kræver, eller er du langt bedre til at give det varmeste håndtryk, når man møder dig på gaden? En tredjedel af kandidaterne skal slet ikke være på sociale medier under valgkampen, og uanset hvilken social-media-dna du har, skal du lave dig et kampagnemix af at gå på gaden, uddele flyers, skrive læserbreve, gå til debatmøder, ringe til journalister, føre valgkamp på sociale medier og meget meget mere. Kig indgående på kampagnemetoderne og vælg dem der passer bedst til dig. Og vær lidt selvkritisk. Alt for mange fører valgkamp på Facebook, selvom de rammer ingenting, fordi de tror, at de er superbrugere.
- Du skal vælge, hvilke sociale medie-platforme, du skal være på og om du skal have en hjemmeside
Som udgangspunkt skal du have en hjemmeside. Ikke mindst for at bekræfte vælgeren, der googler dig, efter at have mødt dig på gaden, i at du er værd at stemme på. 99,9% af kandidaterne bør vælge partiets skabelon, hvis de er et stort nok parti til at have sådan en. Ellers ender du med at spilde alt for lang til på at vælge fonte eller farver eller om en kasse i venstre hjørne lyser grønt eller blåt. Med de maksimalt 500 mennesker, der kommer ind på din hjemmeside i hele valgkampen, er farvediskussioner ren spildtid.
Hvad angår sociale medier, bør du først og fremmest være på Facebook, så LinkedIn og Twitter, så Instagram og hvis du appellerer til de unge, Snapchat. Har du noget på hjerte blogger du, enten på en netavis eller på LinkedIn’s blogfunktion. Alle de nævnte medier er professionelle platforme. Det vil sige, at du skal starte med at tvinge stemmer ud af Facebook, der er den sikre, men også den svære vej til at få stemmer. Her på bloggen gennemgår vi platformene en for en. Herunder blandt andet, om du skal have en Facebookside, eller om du skal blive på din Facebookprofil. Vi kan afsløre allerede nu, at du med stor sandsynlighed skal have en side.
- Du skal lave kampagne, gå på gaden, poste på Facebook og lave annoncer
Så kommer selve udførelsen. Hvilket indhold skal du poste på Facebook, hvad skal du sige når du går på gaden, hvordan pitcher du en historie ind til en journalist? Også her er der teknikker, tips og tricks til hvert element. Vi gennemgår teknikkerne i de kommende måneder.
