Kandidater der sprænger deres lister – kommuner der kommer til at overraske

Ved hvert kommunal- og regionsvalg siden 2013 har jeg vovet det ene øje og udnævnt kandidater, der kommer til at sprænge deres lister eller overrasker alle på grund af bedre kampagne end deres med- og modkandidater. Det har jeg gjort for at synliggøre, at kampagne virker og for at fortælle åbent, hvor vi analyserer ekstra meget for at lære noget af kampagnestrukturerne.

Jeg gør det igen nu – og det er de tal og eksempler, vi analyserer ud fra, når vi den 19/11 byder velkommen til morgenbrief – dykker ned i tallene og ser, om jeg fik ret, og hvad vi kan udlede af de kampagneaktiviteter vinderne og taberne har bedrevet. Hele analysen af hvad der har virket på sociale medier, kan du genlæse her og du kan se mit lille opråb til den internationale del af Facebook her. Vi kommer helt konkret til at se kommuner, hvor man undrer sig over f.eks. hvorfor en konservativ ikke kunne ride fuldt ud på Pape-power, og nogle af hovedgrundene vil være noget så simpelt, at de ikke har knækket Facebook-algoritmerne og godkendelsen til at annoncere.


Disclaimer: Nogle af de kandidater har jeg selv rådgivet. Kan du ikke lide det, så stop med at læse her. Det her et forsøg på at blive klogere og nørde i valgviden, ikke et forskningsprojekt renset for alt, hvad der ikke er signifikant.

En håndfuld kandidater, der sprænger deres lister/overrasker pga. langt bedre kampagne:
(Bedømt på deres aktivitet, tal fra sociale medier og tallene på Facebook Ads Library der er en god indikation om de har slagkraft).

  • Aarhus. Man burde fremhæve Anders Winnerskjold fra S, der får endnu et flot valg, hvis aarhusianerne præmierer god allround-kampagne med et stærkt Facebook-spor, men han er ingen overraskelse. Men jeg vil hellere fremhæve Kenneth Koustrup fra S, der ud over at være kæk nok til at stikke en chokoladefolder i hånden på mig forleden, også har et flot flow på Facebook og fede små kampagnetricks. Spørgsmålet er om vælgerne stemmer på en ung mand, der ikke rigtigt “stikker ud”, men bare er en dieselmotor.
  • Favrskov. Mette Nøhr fra Konservative får et kanonvalg. Hun er potentielt Danmarks stærkeste Facebook-bruger ift. den position hun har som kandidat og ikke valgt endnu. Hvis Facebook virker, så får Mette valuta for sine anstrengelser.
  • Herning. Pernille Kjellstrøm fra Venstre. Har sammen med Lisbeth Lauritsen fra Aalborg haft valgkampens stærkeste brug af Instagram. Virker Instagram kombineret med en stærk kampagne med emner og slogan, der passer til kandidaten, så er der en byrådsplads til Pernille. 
  • Mariagerfjord. Laura Holm. Fremragende flow på sociale medier. Eneste men er, at hun ikke har brugt annoncekroner. Men hun får et flot valg alligevel. 
  • Kerteminde. Malte Jäger. Han fik verdens største medierunde og var dygtig til at forsætte den på sociale medier fordi han har verdens flotteste overkrop på sin valgplakat. Han er fra Nye Borgerlige – Men han kan blive eksemplet på, at kampagne virker.
  • København. Fatima Hachem Ladefoged fra Socialdemokratiet. Navnet kan være imod hende på det mondæne Østerbro, men hun har ført en vanvittig flot kampagne inklusive en barsel. Vel den bedste tekniker blandt alle kandidater i København på Facebook. 
  • København. Cecilie Winther Kristensen fra DF. Hun er hæmmet af, at partiet ligger elendigt. Men hendes flow på Instagram og hendes valgplakat-beskydning burde give et flot valg. 
  • Køge. Jonas Bjørn Whitehorn fra S. Han har haft så mange kampagnegreb, og gjort så mange fede finurlige ting, at han bør få et fremragende valg.
  • Randers. Anne Hjortshøj. Supersolid valgkamp på tværs af Facebook-profil og Facebook-side. Så meget gennemslagskraft, at andre kandidater fra andre partier har brugt deres tid i hendes kommentarfelter.
  • Randers. Henriette Malland. Grafisk og skriftligt et niveau over mange andre kandidater. Kommer der annoncekroner nok i de sidste dage, så er der et godt valg der.
  • Ringsted. Andreas Karlsen fra Konservative. Er vokset til at være en reel trussel mod den siddende borgmester. Hele hans kampagne er et overflødighedshorn af alt fra Motorvejs-halm-balle-reklamer til LinkedIn, målrettet gadekampagne, Facebook, Instagram, topkvalificeret annoncering, husstandsomdelte magasiner og hele pivetøjet. Skulle man kåre stærkeste borgmesterkampagne, så går Oscar’en og Emmy’en til Karlsen. Eller hans hund Wilma som også lige røg med på en valgplakat.
  • Solrød. Ina Lindemark fra Vores Solrød. Hun bliver en stjerne, hvis hun bliver ved med at brænde så meget for politik. En arbejdshest på tværs af medier. Nok den stærkeste kampagnemager på tværs ift. udgangspunkt. Alt sidder som det skal.

3 kommuner, der overrasker analytikerne (en smule):

(Skal du læse de flotteste analyser af alle kommuner, så læs med hos Tom Ekeroth og Mads Brandsen hos Danske Kommuner på http://www.danskekommuner.dk/KV21)

  • Solrød. Hvis kampagnetallene holder, og man kan se noget ud fra hvor god gennemslagskraft og styrken baseret på kampagner, så hedder den nye borgmester Jonas Ring efter 1. januar, båret ind af blandt andet den stærke lokalliste ”Vores Solrød”.
  • Dragør. Hvis kampagnetallene holder (osv.), så er Liste T valgets vindere den 16. november.
  • København. København bliver et kæmpe rod. Sophie Hæstorp er ikke lykkedes med sin kampagne. Cecilia Lonning heller ikke. Jakob Næsager kører en voldsomt potentielt effektiv nichemarkedsføring til folk, der er irriterede over parkeringsbøvl og manglende idrætsfaciliteter ud over andre stærke mærkesager. Det kan blive en højdespringer. Sisse Marie Welling fra SF er der også alt for få, der taler om blandt analytikerne i det her valg. Hold øje med de to partier, når de snupper stemmer fra partierne lige uden om dem. Sophie Hæstorp får en overborgmesterpost, men kun fordi blå er bange for ultrarød.

Og så de sikre kommuner baseret på kampagnetal:

  • I Randers kommer borgmesteren til at hedde Torben, i Frederikshavn Birgit, i Høje-Taastrup Michael Ziegler, Martin i Kalundborg, Thomas i Herlev, Sofia i Lyngby, Henrik i Vallensbæk, Steen i Albertslund, i Holbæk Christina, i Aarhus Jacob, i Aalborg Thomas, i Viborg Ulrik og i Helsingør Benedikte. Det baserer jeg på deres tal på sociale medier, der også afspejler deres popularitet og slagkraft. Wilbek er ingen stjerne, men det er kun Mads Panny fra S i Viborg, der yder ham konkurrence.

Og så et par kommuner, hvor alt kan svinge:

  • Frederiksberg. Jeg kan ikke se på kampagnetallene, at det bliver spændende. Konservatives hold er alt for stærke. Boligsag eller ej, også selvom Aggesens exit fra Steggers interview kommer til at gøre det mere spændende end det behøves.
  • Kolding. Villy. Jeg vover for alvor det ene øje. Han er så overlegen i kampagneteknik og har fundet det rette mix mellem håbe-kampagne og lidt smånegativt over for modkandidaten, at jeg tror han rammer den. Den socialdemokratiske borgmesterkandidat sejler rundt på Facebook.
  • Kerteminde. Jeg tror den bliver Konservativ. Der er noget borgmesteraura rundt om den konservative spids, der ligner en valgfest.
  • Rudersdal. Konservative har mere end en reel chance for en borgmesterpost.
  • Vejle. Borgmesteren bliver Venstre-mand igen. Fordi de andre partier er dårligere til kampagne. Der er simpelthen store populære partier i den kommune, hvor spidsen ikke bruger kroner på Facebook, og det giver status quo.

Og et par enkelte regioner:

  • Hovedstaden. Konservative har en liste af vilde stemmeslugere. Ja, ja. København er rød, men hold øje med Facebook-tallene. Var Venstres kampagne slagkraftig, var der faktisk et bud på en alliance uden om rød.
  • Syd. Stephanie Lohse skal bare gå på en kampagnevideo. Så har hun stemmerne. Og det gør hun.
  • Midt. Kühnau leger nærmest med de andre.
  • Sjælland. Den dag, der kommer en kandidat med en ordentlig kampagne, er der en regionsformandspost inden for rækkevidde.
  • Nord. De er mærkelige de nordjyder. De stemmer mere efter, hvem de godt kan lide, end hvem der lige har klasket et par kroner i en FB-annonce.
Vores kurser
På dette kursus lærer du, hvordan du bruger LinkedIn med effekt. Vi bygger profiler, lærer salgsteknikkerne og lærer at skrive til data og med tone, uanset om du har en corporate konto eller en personlig LinkedIn-profil.
10. oktober, 2022

Trekronergade 149
2500 Valby

Kommunikationen på sociale medier er svær, og kravene ændrer sig hurtigt. Du sidder måske alene med opgaven og savner inspiration til at holde dig opdateret. Her er netværket i 5 episoder til dig.
25. oktober, 2022

Trekronergade 149
2500 Valby

Du bliver indført i at bruge visuelle medier med særligt fokus på TikTok og Instagram.
9. november, 2022

Trekronergade 149
2500 Valby

På dette kursus lærer du, hvordan du laver en samlet strategi for din organisation på Twitter, hvordan du bruger de mest effektive værktøjer ifm. interessentanalyse, interessenthåndtering, digitale tryk og effekt, og hvordan du konkret bygger organisationens brug af Twitter op.
17. november, 2022

Trekronergade 149
2500 Valby

Elberth Kommunikation tilbyder en uddannelse over tre dage til dig, der er ansat til at administrere sociale medier og digitale medier i en politisk funderet organisation, som f.eks. en kommune, en styrelse eller en interesseorganisation.
28. november, 2022

Trekronergade 149
2500 Valby

Vil du præstere bedre, have mere gennemslagskraft, være bedre til at performe, når du taler, kommunikerer, skriver, poster, forhandler og sælger enten din vare eller dit budskab?
16. januar, 2023

Trekronergade 149
2500 Valby

Om os

Elberth Kommunikation er et lille heftigt bureau med 7 medarbejdere. Vi er specialister i kommunikation på tværs af medier med afsæt i digitale og sociale medier. Vi yder rådgivning med afsæt i København og i Aarhus i krydsfeltet mellem klassiske og nye discipliner inden for PR, PA og salg.

Besøg os på sociale medier:

Kontakt

Elberth Kommunikation
Trekronergade 149
2500 København

Ny Banegårdsgade 55
8000 Aarhus C

Telefon: +45 23961545
Mail: benjamin@elberth.dk

Om cookies

Elberth.dk opfylder kravene defineret af EU’s to love om anvendelse cookies, hhv. ePrivacy-direktivet (ePD – også kendt på dansk som Cookieloven) og Databeskyttelsesforordningen (GDPR).

Rediger cookie indstillinger

© 2022 Elberth Kommunikation

[scc_calculator type='text' idvalue='8']