(stort åndedrag, fordi du selvfølgelig er hoppet direkte herind efter at have læst første halvdel af platformsgennemgangen i Kommunal- og Regionsvalget 2017) … Og når du har fået styr på hjemmeside og Facebook, er der reelt en eneste sikker ting, du skal huske. De tests, du bliver inviteret til. Fra Altinget, DR, lokalavisen osv. For vælgerne tager dem faktisk og sætter deres kryds ud fra, hvem de er mest enige med.

Resten herefter er tilvalg, som du skal vælge til og fra, alt efter hvem du er, eller om du skal til at bruge dem helt forfra eller er garvet bruger:

Twitter
Jeg har ændret min rådgivning efter at have set effekten (eller mangel på samme) i Kommunalvalg 2013. Det er kun de største politikere, eller politikere, der har været på Twitter længe, der har en mulighed for at få effekt. Og den kommer ikke ved at overtale Twitterbrugere direkte på kanalen – den kommer i form af den samtale, man har med journalister eller vigtige interessenter på kanalen, som så senere i nogle dynamikker giver stemmer, fordi man rammer pressen eller en event, hvor vælgeren har spidset ører eller øjne. Er du Niclas Bekker, Christian Haugk, Sophie Hæstorp eller Lars Krarup, skal du være på Twitter. Fordi du enten har været der længe, har en fed Twitter-stil, eller fordi du er en stor politiker. Starter du forfra nu, er det kun din Google-søgning, det hjælper på (er du helt ukendt, kan det faktisk også være et argument). Man kunne herfra ligeledes skrive en bog om, hvordan du skal bruge Twitter. Du fik det på seks-syv linjer her. Det handler om at sætte sig på hver eneste dagsorden, der er dit lokalområde og mene noget om det, hvis andre nævner det på Twitter, eller hvis der ligger en journalist på lur bag et tweetdeck.

LinkedIn
Faktisk stadig undervurderet. Jeg skrev om det på Altinget i april 2016. LinkedIn er ud over at være en gave til politikeren, der gerne vil findes i søgeresultaterne på Google, også en platform, hvor man både kan blogge (LinkedIn Pulse-funktionen) og nå langt, og længe ud. Altså som i: Man når langt ud over en længere periode end man f.eks. gør på Twitter, fordi LinkedIn-posts cirkulerer så meget og længe. Til gengæld er det svært at mene alt for meget politisk på kanalen, så den gør sig stadig bedst til erhvervsstof. Annonceringsdelen af LinkedIn er alt for dyr. Du kan ramme en ingeniør i din lokale kommune, men det koster cirka 17 kroner pr. klik. Det er en voldsom pris, når du ikke engang bagefter er garanteret en stemme.

Snapchat
Det kan vi gøre kort det her: Er du snapper i forvejen, og har du følgere, du kan få til at stemme på dig, fordi du er ung og hip og har plejet dem i forvejen? Så kør på. Ellers ikke. Slut færdig. Det er ingen “first mover effekt”, hvor en redaktion gider skrive om dig, fordi du er den første på mediet. Det er du ikke. Snapchat-Teis fra SF tog den. Ligesom Tinder-Nichlas har taget overskrifterne om den første politiker på Tinder for længst.

Instagram
Ja. Der kan sagtens være effekt. Hvis du er en dygtig tekniker og har sans for at tage fede, underfundige billeder og køre dem igennem de rigtige filtre, pynte dem med de rigtige hashtags og skrive de rigtige tekster omkring dem. Og så er der noget potentiale i, at Facebook ejer Instagram, så du kan lave annoncering på tværs af medierne, hvis du har en Facebook-side. Det er der musik i. Du skal ikke starte din Instagram-konto nu. Du skal bygge videre på de mange følgere, du allerede har. Ellers når du det ikke!

Næste blogindlæg i føljetonen bliver teknikken i at mene noget og få det ud over rampen. Altså, hvad gør du, når du skal lave kampagne, gå på gaden, poste på Facebook og lave annoncer. Stay tuned.