Hvordan laver man en kampagne?

Hvert bureau og hver rådgiver, der har arbejdet med at lave politiske kampagner, har deres model. Vores model får du her – en tilgang der er blevet modnet gennem årene, efterhånden som medierne har ændret sig og der også skal noget andet og mere til.

I et særafsnit af “Det politiske kampagnestøberi” talte vi om kampagnens 6 byggesten: Målsætning – Research – Fortælling – Platform – Kampagneplan – Mål på effekt, som er den hurtige version af en model, man kan bruge.

De seks byggesten kan pakkes ud som følger:

  1. Målsætning – Dybt banalt, men der er en verden til forskel på, om du bare skal have 2 millioner danskere til at se et budskab 3 gange, eller om du skal motivere en Folketingspolitiker til at trykke på en bestemt stemmeknap. Start her.
  2. Research og indsigter – Mange kampagner fejler, når indsigterne ikke er på plads. F.eks. er det en etableret sandhed, at det er kvinden, der bestemmer de fleste af vores køb i hjemmet. Skal man så målrette inspirationsannoncen til manden? På samme måde starter mange kampagner med at adressere en politiker på en platform eller et sted, hvor politikeren slet ikke færdes. Det er efterhånden ret let at se, om Søren Pape er på LinkedIn eller Twitter, og hvad han er ordførende for.
  3. Fortælling og kreativitet – Læs min bog “Fra Modtager til Medtager“. Du skal give den, du fortæller til en fortælling, de kan se sig selv i, dig og sagen i. Og så skal der oftest være et kreativt greb, der vækker opmærksomhed. Det ultimativt sværeste ved at lave kampagnen.
  4. Platforme og greb – Målgrupperne har aldrig været flere, mere forskellige, og med mere fragmenterede medieforbrug end lige nu. I min egen lille husstand har vi seks forskellige medieforbrug og skal adresseres i seks forskellige lingoer og formater for at flytte os til en holdning eller handling eller et køb. Du skal være knivskarp på, hvilken platform og format og tone, du vil flytte din målgruppe i. Og du må ikke gætte eller lave kampagne ud fra, hvad du selv tænker og tror. Målgruppen er ikke dig.
  5. Kampagneplan – Den gode kampagne har noget dynamik. Den har et anslag, måske i form af en kronik, eller en stor annonce, der starter. Og så fungerer den i tempi, måske over flere uger. Du skal have en kampagneplan, og så skal du gribe de små snebolde, der opstår og rulle dem til laviner. Læs mere om den sneboldsteknik her. I den kampagneplan er sociale medier ikke en tilføjelse og noget, man smører på til sidst. Det er en speeder og en bremse på kampagnen og en integreret del.
  6. Mål på effekt og justér – Har du tilrettelagt din kampagne godt, er der plads til at evaluere og justere undervejs, når kampagnen alligevel ikke får den rækkevidde eller det engagement, du havde forventet. Sociale og digitale medier er en stor talmaskine, hvor du kan se, hvis du har sat det rigtigt op, hvor din målgruppe flytter sig hen, eller ikke flytter sig hen. Spørg hos de allerbedste bilforhandlere. De ved præcis om kundens interesse stoppede ved “Meld dig til og prøvekør bilen på søndag”, eller om den stoppede ved “Her er en bil. Har du lyst til at læse mere om den”.

Og så er der eksekveringen. Er alt forarbejdet gjort, og det hele sidder i skabet, så nytter det ikke, at man taber effekten, når man skal trykke på knappen. Der findes mange kampagner i Danmark, der burde have en fejlstøvsuger eller en nitty gritty godkender til allersidst. Se f.eks. på NNF her, der har fået en supergod idé – at lave et promoveret tweet lige når Folketinget har deres åbningsdebat og skal tale nedslidning. Problem? At de glemmer det vigtigste hashtag, som politikerne rent faktisk selv debatterer på under debatten #ftlive – det betyder bare, at idéen kun bliver den gode, men knap så effektive idé, hvis målsætningen var, at ramme 179 folketingspolitikere i det modus, hvor de allerede er åbne for diskussionen. 

Læs i øvrigt også den lidt længere version af vores samtale om kampagne. Den finder du i Altingets “Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen“, hvor Astrid Haug og jeg giver hvert vores bud. Det ender med en god samling af råd.

Podcasten med de seks byggesten finder du i temanummeret af podcasten “Det Politiske Kampagnestøberi” nedenfor.

 

 

 

 

Vores kurser
Kommunikationen på sociale medier er svær, og kravene ændrer sig hurtigt. Du sidder måske alene med opgaven og savner inspiration til at holde dig opdateret. Her er netværket i 5 episoder til dig.
25. oktober, 2022

Trekronergade 149
2500 Valby

Klassisk kommunikationschef eller pressechef med særlig kærlighed for alt, der ikke er digitalt? Her er din mulighed for at blive opkvalificeret til at tænke på tværs af medier, i højere grad tænke sociale og digitale medier og greb med ind i din kommunikation og til at ansætte, lede og arbejde sammen med medarbejdere, der løfter på sociale medier.
30. januar, 2023

Trekronergade 149
2500 Valby

På to dage får du overflyvningen og afprøvningen af de aktuelle krav og muligheder på hver enkelt platform, hvordan du anvender dem bedst som journalist og hvordan du får din historie til at arbejde på tværs med udgangspunkt i det håndværk, du allerede besidder.
31. januar, 2023

Trekronergade 149
2500 Valby

Elberth Kommunikation tilbyder en uddannelse over tre dage til dig, der er ansat til at administrere sociale medier og digitale medier i en politisk funderet organisation, som f.eks. en kommune, en styrelse eller en interesseorganisation.
21. februar, 2023

Trekronergade 149
2500 Valby

Du bliver indført i at bruge visuelle medier med særligt fokus på TikTok og Instagram.
28. februar, 2023

Trekronergade 149
2500 Valby

På dette kursus lærer du, hvordan du laver en samlet strategi for din organisation på Twitter, hvordan du bruger de mest effektive værktøjer ifm. interessentanalyse, interessenthåndtering, digitale tryk og effekt, og hvordan du konkret bygger organisationens brug af Twitter op.
1. marts, 2023

Ny Banegaardsplads 55
8000 Aarhus C

Om os

Elberth Kommunikation er et lille heftigt bureau med 7 medarbejdere. Vi er specialister i kommunikation på tværs af medier med afsæt i digitale og sociale medier. Vi yder rådgivning med afsæt i København og i Aarhus i krydsfeltet mellem klassiske og nye discipliner inden for PR, PA og salg.

Besøg os på sociale medier:

Kontakt

Elberth Kommunikation
Trekronergade 149
2500 København

Ny Banegårdsgade 55
8000 Aarhus C

Telefon: +45 23961545
Mail: benjamin@elberth.dk

Om cookies

Elberth.dk opfylder kravene defineret af EU’s to love om anvendelse cookies, hhv. ePrivacy-direktivet (ePD – også kendt på dansk som Cookieloven) og Databeskyttelsesforordningen (GDPR).

Rediger cookie indstillinger

© 2022 Elberth Kommunikation

[scc_calculator type='text' idvalue='8']