Er TikTok kinesisk eller ej? Kaare Dybvad og Peter Hummelgaard er åbenbart græsk-katolske og betragter det som et mindre problem, de sagtens kan arbejde sig rundt om for at springe ud på kanalen. Det kan betyde, at TikTok bliver legitimt igen for en række virksomheder. Ministrenes entre på kanalen banker lige ind i den kanalhjemløshed, som mange organisationer føler lige nu.

Vi ved, at det giver forskydninger i mediebilledet og i hvilke kanaler andre bruger, når politikere begynder at tage kanaler i brug. Twitter blev stort i interessevaretagelsesland, da Margrethe Vestager hoppede på, og Facebook blev lynhurtigt stort, da Anders Fogh i sin tid gav det sin blåstempling ved at inddrage det i valgkamp. Mette Frederiksen bidrager aktivt til at gøre Instagram større.

Og nu er der valgkamp, og der skal fanges stemmer. Eller som Kaare Dybvad selv formulerer det i P1 Morgen: Socialdemokratiet har ikke været gode nok til at tale til de unge vælgere – og det skal ske nu med blandt andet tre ministre på kanalen: Dybvad, Hummelgaard og Heunicke. Skal vi vædde med, at flere kommer til?

Men hold fast, for på TikTok er de tre herrer selvfølgelig ikke ministre, ligesom Mette Frederiksen heller ikke fører sin Instagram som statsminister – selvom hun både under Covid-19 og under Drone25 brugte sin kanal som et uofficielt statsministerorgan. Forvirringen er total, og hyklerivinklen ligger lige til højreskøjten. I første omgang er Dybvad “Gamer”.

Justitsminister Peter Hummelgaard har så sent som i 2024 samlet vælgergunst ved at bruge TikTok som techmonster og fjendebillede – hvorefter han hopper på kanalen og bruger den som middel til at fange stemmer.

Men nu hvor de tre herrer har indset, at 1,8 millioner danskere er på TikTok, og at Center For Cybersikkerheds advarsler mod at have TikTok installeret på sin telefon fra ministeriet, i øvrigt lige som træningsappen Strava, hurtig kan overstås, hvis vi bare bruger egne telefoner, så er vi på den sikre side af hegnet og kan gemme os for TikToks ejere, der efter sigende skulle være kinesere, der bøjer sig i vinden, hvis en kinesisk regering vil have udleveret billeder af Dybvad der hopper i havnen uden for havnezonen, og hvad de ellers “kan suge af data” – Citat P1 Morgen. Ministrenes forsvar er forudsigeligt: “Vi bruger ikke vores regeringstelefoner. Vi bruger private enheder.”

Vi har i øvrigt allerede en sag, hvor det er bevist at Strava er en bagdør til rigets sikkerhed, fordi en række livvagter ikke kunne gennemføre deres løbetur uden at klokke den på Strava for at høste lykkefølelsen efterfølgende. Det har bare ikke noget med data-høst at gøre. Det har noget at gøre med livvagter der ikke tænker sig om, før de planter et virtuelt flag med “find ministeren på denne lokation”. Samme livvagter må også gerne tænke sig om, før de anmelder hotellet på Booking.com eller rater den hemmelige restaurant på Tripadvisor, og så må de gerne tage tyve armstrækkere, mens de staver til Camouflage.

I praksis er ministrenes argumentation om, at de er private og bruger private telefoner, hul. For når en minister taler, er det altid i kraft af embedet – Det understreger Mette Frederiksen jævnligt med sin brug af sine ikke så private sociale medier. Når en video med Kaare Dybvad dukker op i feedet, er det ikke privat-Kaare, men minister-Kaare, der taler. Dermed underminerer ministrene de anbefalinger, deres egen regering har lagt frem – og det kan skabe forvirring, ikke kun blandt borgere, men også blandt embedsmænd, styrelser og de mange organisationer, der har tøvet med at bruge platformen.

Skal vi pakke forargelsen væk, eller skal vi være rigtig bange?
Pyha, min indledning kunne være indledningen på et rigtigt forargelsesindlæg over Regeringens harceleren mod Techgiganter og efterfølgende brug af samme kanaler, mens de skifter ham til Folketingskandidater, eller privatpersoner. 

Men lad os prøve at bruge det til noget konstruktivt i stedet: Hvad kan vi lære af at tre ministre hopper på TikTok efter en periode hvor især styrelser, ministerier, offentlige myndigheder og politikere kunne få massiv kritik for at bruge platformen?

Selv i uddannelsesland hos gymnasierne, i NGO-land hos rettighedsforkæmpere og hos alle de andre good guys, har alle været helt bevidst om TikToks kæmpe rækkevidde specielt til unge målgrupper, men også så bevidst om de formaninger, Regeringen selv har iscenesat, at de ikke turde hoppe på platformen. Med Dybvad og Hummelgards indtog, Heunickes fornyede kærlighed til kanalen og Frederik Vad i kommentarfelterne, så får de en blankocheck og en blåstempling til at hoppe på og høste effekten – For den er der uomtvisteligt.

Organisationerne kan få forløst deres kanalhjemløshed
X er blevet Trump og Musk-land. BlueSky perifært. LinkedIn er blevet en “O at være en høne”-platform, hvor folk, når de har set tre appelsiner rulle ned af et frugt og grønt-display i deres lokale Netto absolut skal føle sig kaldet til at kæde det sammen med tre ting, det har lært dem om ledelse. Facebook er en brokkerøvsklub, der slukker for annoncering om lidt. Det gør en lang række organisationer kanalhjemløse – og det betyder, at de vil stå lige så meget på spring for at hoppe på TikTok, som Kaare Dybvad står på spring i Københavns Havn. De håber på noget, der kan give dem taletid. Det kan TikTok. Det har bare været illegitimt at søge den taletid.

Ministrenes indtog kan betyde, at TikTok bliver endnu større og ikke mindst legitimt at bruge igen for en lang række virksomheder – Når ministrene kan, så kan vi også. Bedre argument kan ingen få. TikTok bliver hot igen – Og det er tid til at springe i havnen med Dybvad, eller i det mindste springe ud med det indhold, man kan producere – Og der er masser af substans. Det er en gigant-boomer-myte, at TikTok kun er dansevideoer og skrald. En lækker avis med varm tryksværte eller Ritzau-Rullen bliver det aldrig, men der er masser af plads i mediebilledet til TikTok også i Danmark. Men kig engang ind til KristenDemokraternes Jeppe Hedaa – Og tjek kommentarfelterne ud – Rigtige mennesker diskuterer respektfuldt rigtig politik.

En lang række NATO-stats- og regeringsledere (Macron, Trump, Meloni, Stubb, Tusk, Merz osv.) er i øvrigt på, så hvis de kan være på, kan Danmarks beskæftigelsesminister og justitsminister måske også være på, også som privatpersoner. Europa-Parlamentet er også på.

Er TikTok så kinesisk eller ej?
Jeg blev selv spurgt i P1 morgen med det meget værdiladede ”Vi er jo blevet advaret af FE og andre landes efterretningstjenester mod at bruge TikTok, der er ejet af kinesiske ByteDance” og senere i interview med Kaare Dybvad kalder P1 det ”den kinesiske platform”. Og der starter diskussionen om TikTok – ofte med det tilsyneladende enkle spørgsmål: Er TikTok kinesisk – og hvorfor betyder det noget?

Det er et spørgsmål, som umiddelbart kan besvares med et ja, hvis det faktum, at kinesiske entreprenante typer har boet i Kina og været kinesere, da de startede moderselskabet bag TikTok. Dokumentationen er klar: TikTok ejes af ByteDance, et selskab stiftet i Kina og tidligere underlagt kinesisk lovgivning. Og kinesisk lovgivning forpligter virksomheder til at samarbejde med staten, hvis myndighederne kræver det. Men kan vi konkludere, at TikTok er ”kinesisk ejet” eller ”kinesisk” nu?

Med fare for at starte en nuanceret debat baseret på fakta, selvom jeg aldrig har været TikTok-fan:

Selskabet bag TikTok – Bytedance – er hverken ejet af staten Kina eller af kinesere. 58 % af aktierne i Bytedance er ejet af store globale investorer – heriblandt Carlyle Group, General Atlantic og Susquehanna International Group. Det er også på den baggrund, at danske ATP har været nævnt som en af investorerne i Bytedance. De øvrige 42 % af ByteDances aktier er fordelt med 21 % til medarbejderne – herunder de ca. 6.000 ansatte i Europa – og 21 % til stifterne. Til gengæld har ByteDance store kontorer i blandt andet Beijing, selvom TikToks direktør er FRA Singapore, mens ByteDances direktør er FRA Kina, men er flyttet til Singapore, men modsat hvad Wikipedianerne har tampet ind på Wikipedia, så har ByteDance ikke et stort globalt HQ i Kina, og TikTok har slet ikke, for de har deres hovedkvarter i LA og i Singapore. Det besværliggør diskussionen og ender med at gøre den akademisk, hvorfor alle er forvirrede, og det bliver umuligt at afgøre om man kan hoppe på TikTok eller ej.

Der er i øvrigt heller ingen der lytter til de fakta eller bliver klogere af den akademisering – TikTok er guilty by association – Altså hvis vi accepterer, at de er kinesiske, så er det ensbetydende med, at de også gør sig skyldige i den synd, som de vil være i stand til at gøre i yderste konsekvens – potientielt at dele data med en kinesisk regering, selvom de selv siger, at de ikke vil gøre det. Det siger den canadiske efterretningstjeneste i hvert fald.

Næste angrebspunkt – Deler TikTok data med den kinesiske regering?
Kernen i debatten om TikTok er sikkerhed. Når en minister eller embedsmand installerer appen på en regeringstelefon, åbnes en potentiel bagdør til data med national betydning, mener blandt andet Center For Cybersikkerhed. Center for Cybersikkerhed har gentagne gange advaret imod brug af TikTok og andre apps som Strava på offentlige enheder. Advarslen er ikke akademisk. Den bygger på en reel vurdering af, at data kan blive kompromitteret. Hvis man tager scenariet alvorligt, er spørgsmålet ikke, om TikTok vil blive brugt til overvågning – men om vi kan tillade risikoen for, at det kan ske. Det er nok til, at myndigheder i flere vestlige lande har forbudt appen på tjenstlige telefoner. P1 fremhævede selv i interview med Dybvad, at ”Canadiske efterretningstjeneste havde påvist, at Tiktok samlede ”rigtig mange data” som de ”kunne dele med den kinesiske regering””. Altså “kunne”. Som i “Det kan måske ske, og bare frygten for det gør, at vi ikke kan bruge platformen med telefoner fra offentlige myndigheder”..

TikTok huserer selv med en Q&A til politikerne, der har disse brudstykker:

Q: Can the Chinese government force ByteDance to share European TikTok user data? 

A: No, the Chinese Government cannot force another sovereign nation to provide data stored in that nation’s territory. TikTok Information Technologies UK Ltd. and TikTok Technology Limited, which offer the TikTok app in the UK and EEA, are incorporated in the UK and Ireland respectively and are subject to UK, Irish and EU laws. Neither is subject to Chinese law. Under Project Clover, our European user data is now stored by default in a dedicated European data enclave, currently hosted across data centres in Europe and the United States. 

Og i forlængelse har eksperter konkluderet: 

“The data collected by TikTok can only be of espionage value if it comes from users who are intimately connected to national security functions and use the app in ways that expose sensitive information. These risks arise from the use of any social media app, not just TikTok, and cannot be mitigated by arbitrarily banning one app.”

Alligevel er svaret ikke så ligetil. For i den politiske debat bliver spørgsmålet hurtigt pakket ind i formuleringer om datacentre, om hvor appen teknisk set er installeret, og om hvor data lagres. Det bliver hurtigt en diskussion, hvor man kan hævde, at TikTok “ikke er kinesisk” i praksis – men når man spørger direkte: “Kan den kinesiske stat kræve adgang til data?” – er svaret stadig ja.

Dermed bliver spørgsmålet ikke kun et teknisk ejerskabsspørgsmål, men et spørgsmål om tillid. Kan man stole på, at en platform, som er født i Kina og stadig har rødder i det kinesiske retssystem, kan adskilles fra kinesiske interesser?

Tja. Lad os igen prøve at berige debatten med lidt fakta, selvom det kan virke som en rød klud på eksperter, der har brandet sig selv på at have techgiganter som fjendebillede: Jeg var selv ved at pisse i bukserne, da jeg så Musk og Zuckerberg flankere Trump i hans valgsejr. Det er kanaler, jeg har betroet mine data til – og jeg har dokumenteret gang på gang, hvor vilde både Facebook og Microsofts LinkedIn er i deres datatilgang og hvad de høster, hvor de lytter og hvad de bruger det til. TikTok er spejderdrenge ift. LinkedIn. For at blive verificeret til LinkedIn, skal jeg smide mit pas op i bagdelen på LinkedIn – De prøver konstant at lure i min mailboks og min kalender, fordi Outlook og LinkedIn begge er Microsoft-produkter. Facebook har igennem flere år direkte lyttet til, hvad vi skrev på Messenger og formet vores interessekategorier efter det, på trods af at der ligger et EU-direktiv, der siger at de ikke må. Det skriver jeg ikke for at frikende TikTok – men hele debatten er fuldkommen blottet for fakta og unuanceret, fordi der er gået totalt rundhyl i den, mens regeringen selv har udpeget sig fjendebilleder uden at vide noget som helst om platformene. 

TikTok fremhæver selv, og det må læseren jo så vælge, om de er diskvalificeret på forhånd:

TikTok har strengere databeskyttelsesregler end deres peers, de har data opbevaret i deres europæiske enklave, bl.a. datacentre i Norge (og Finland på vej) og de har en uafhængig tredjepart – britiske NCC Group – der holder øje med, om data bliver opbevaret sikkert og at de ikke bliver sendt andre steder hen. 

Næste angrebspunkt – Er TikTok skyld i, at vi bliver skærmafhængige?
Endnu en debat, som er lige så nuanceret og gavnlig at kaste sig ind i, som hvis man skulle diskutere Gaza-konflikt, Kamphunde, Gensidig Forsørgelsespligt og Ligestilling. Don’t go there, Simba. For meget verbale debattører vil altid kunne råbe af dem der siger: “ja, alt med måde” eller “Det er smartphonen i kombination med internettet, der ødelægger os”. Facebook har designet hele deres brugerflade for at holde os fast og har baseret deres tjeneste på algoritmer, som gør, at vi altid ser noget relevant baseret på den adfærd vi har. Sådan er sociale medier bygget. Folk ved det, men forlader ikke platformene – Fordi værdien åbenbart er større, end det vi mister. Jeg har ikke svaret – bortset fra, at jeg har talt varmt for i mere end 10 år, at vi skulle tvinge techgiganterne til at lægge deres algoritmer åbent frem, så vi ved, hvorfor vi ser det vi gør og selv kan træffe mere oplyste valg. TikTok er bare ikke en større slyngel end de sociale medier, vi er vokset op med – Det er sådan sociale medier er bygget. Elsk det, eller had det. Men der må være en grund til, at du heller ikke forlader sociale medier, for du fandt dette blogindlæg på sociale medier.

24K mennesker finder i øvrigt deres madopskrifter hos Danish Crown på TikTok. Det kan du også gøre. Spørgsmålet er om du skal.

Hvorfor alligevel TikTok?
Fordi målgruppen er uomgængelig. Der er effekt. Ellers som KristenDemokraternes landsformand Jeppe Hedaa siger, efter mærkbar succes på TikTok: Målgruppen er langt mere respektfuld i kommentarfelterne end på mange af de andre sociale medier.

TikTok er især populær blandt unge mellem 15 og 29 år. En generation, der i stigende grad får nyheder, kultur og politiske indtryk fra sociale medier frem for aviser, radio og tv. For Socialdemokratiet – og andre partier – er det et oplagt sted at jagte relevans. Maskinstormere vil påstå, at det ikke er ”rigtig information” unge får på TikTok eller at det ikke er lige så rigtigt, som hvis vi f.eks. læste en avis. Men det er åbenbart godt nok til cirka 1,8 millioner danskere.

En positiv mulighed midt i alle advarslerne
Hop i havnen! Måske er dette netop øjeblikket, hvor vi skal lægge den ensidige forargelse bag os. For når tre ministre – og en række yngre politikere – tager springet ind på TikTok, åbner de samtidig en dør for andre eller leverer i hvert fald et kæmpe argument for, at vi kan hoppe på TikTok. Dybvads havnespring vil give dønninger – Ikke fordi han har en overkrop der er som skabt til TikTok, men fordi manden i øvrigt har skrevet tre debatbøger og er kendt for at være en tankefuld fyr, en god kampagnemager og en velargumenteret en af slagsen – Når han kan, så må vi også.

Det betyder, at styrelser, kommuner, uddannelsesinstitutioner og organisationer nu kan tage skridtet uden at frygte kritik for at legitimere en “forbudt” kanal. Når ministrene selv gør det, er platformen blåstemplet. Det bliver i hvert fald nemmere at overbevise chefen om, at vi må hoppe på, hvis vi er kommunikationsmedarbejdere på det lokale gymnasium – Jeg vil anbefale, at man tager sig en grundig snak om advarselslamperne i dette indlæg, og selv vælger sig en vej, med åbne øjne, så man står på mål for, hvad der er sundt og usundt, ligesom alle bør følge debatten – Hvis den skulle ende med at blive mere nuanceret, for lige nu gør den ikke nogen klogere.

Dermed kan TikTok blive en legitim kanal for dem, der faktisk har meget på hjerte over for unge målgrupper: Gymnasier, der vil tiltrække elever. Kommuner, der vil engagere unge i demokrati og lokalpolitik. Styrelser, der vil informere om arbejdsmarked, klima eller sundhed. NGO’er, der vil nå de næste generationer med deres dagsordener. Man kan starte med at lure hos DSB – Der gør Simone Sørensen vejene sikre med sin profil:

For hvis ministrene kan bruge TikTok til at vinde vælgere, kan de offentlige institutioner og organisationerne bruge den til at skabe viden, engagement og deltagelse. Og den mulighed er for værdifuld til at lade passere – i hvert fald indtil nogen kan præsentere en rygende pistol, hvor væsentlige data er kompromitteret og brugt af den kinesiske regering, for lige nu ser det ud til, at de rygende pistoler ligger hos andre sociale medier.