
Uddannelse: Opkvalificering af Social Media-medarbejdere
onsdag, 14. april, 2021 - fredag, 21. maj, 2021
DKK6995
Uddannelse: Opkvalificering af Social Media-medarbejdere
Kan du det, du skal i arbejdet med sociale medier for at fylde din stilling ud? Er du ansat til at arbejde med sociale medier, men mangler et par elementer i værktøjskassen for at skabe resultater?
Elberth Kommunikation tilbyder en uddannelse over tre dage til dig, der er ansat til at administrere sociale medier og digitale medier i en politisk funderet organisation, som f.eks. en kommune, en styrelse eller en interesseorganisation. Du skal mestre en række forskellige tekniske elementer, mens du skal have strategisk og politisk forståelse, forståelse af tonalitet, viden om at lave både daglig drift og kampagne, og du skal have evnen til at rådgive andre i din organisation.
Dette er uddannelsen, hvor du fra et godt grundniveau omkring sociale medier bliver trænet til at operere på et højere niveau og får en komplet profil, så du kan understøtte organisationens kommunikation.
Undervisere/ Oplægsholdere
Underviser er Benjamin Rud Elberth, rådgiver og indehaver af Elberth Kommunikation. Benjamin er specialist i digital kommunikation og rådgiver om, hvordan man skaber effekt med sociale medier og digitale platforme og udformer og styrer digitale strategier. Benjamin er efter mange års arbejde for bl.a. politiske partier og politiske organisationer specialist i at flytte holdninger med nettet og i at påvirke mediebilledet med digitale medier. Benjamin har igennem årene hjulpet adskillige organisationer med at rekruttere sådan nogen som dig og ved, hvilke tekniske og kommunikative kompetencer der kræves for at sidde i din stilling.
Tid og sted
Uddannelsen gennemføres på Villa Workspace, Ewaldsgade 7, 2200 København N.
Du kan enten vælge:
- Onsdag den 14/4
- Torsdag den 15/4
- Fredag den 16/4
Eller du kan vælge:
- Onsdag den 19/5
- Torsdag den 20/5
- Fredag den 21/5
alle dage fra 9.00-15.30.
Kan du ikke på det tidspunkt og vil gerne deltage, så skriv dig til [email protected] for datoer i slutningen af 2021.
Pris
Prisen er 6.995 + moms alt inklusiv. Prisen dækker undervisning, materialer, forplejning og et eksemplar af bogen “Fra Modtager til Medtager – Sådan understøtter du klassiske kommunikationsdiscipliner med digitale og sociale medier” fra marts 2020. Vi accepterer maksimalt 10 deltagere på holdet, så der er plads til skræddersyet program.
Målgruppe
Alle medarbejdere, der er ansat til at håndtere sociale og digitale medier i politiske organisationer, offentlige organisationer og interesseorganisationer f.eks. som social media-medarbejder, webansvarlig eller lignende. Du er i forvejen vant til at bruge sociale medier, men du er på et niveau, hvor du din profil kan blive mere komplet, og hvor du kan blive dygtigere og stærkere til det, du laver. Måske synes din chef, at du mangler den allersidste viden for at jeres kommunikation, kampagner og daglige opgaver for alvor bliver understøttet optimalt. Er du i tvivl om niveauet er for højt eller for lavt for dig, så skriv til [email protected]
Udbytte
Du får den nyeste viden fra dygtige undervisere, primært fra kursusleder Benjamin Rud Elberth, der til dagligt rådgiver en bred vifte af organisationer og virksomheder. Du bliver i stand til at løfte dine opgaver med en solid grundviden inden for alle gængse sociale medier, inden for tone, politisk forståelse, strategisk og taktisk forståelse, rådgivning og kampagner. Vi gør brug af gæsteundervisere i enkelte af programpunkterne afhængigt af, hvilke deltagere der melder sig til og ift. niveau.
Detaljeret program
Onsdag:
Introduktion til social media-medarbejderens opgaver og det, du skal kunne på tværs af politisk forståelse, daglig drift, kampagnetænkning og rådgivning.
- 9.15-10.00 – Social Media-medarbejderens arbejdsopgaver. Hvilket niveau skal du kunne rådgive på, hvordan sikrer du den politiske forståelse, og hvad skal du vide om elementerne uden om dine arbejdsopgaver for at kunne varetage dine arbejdsopgaver?
- 10.00-11.00 – Strategi og taktik. Hvordan når du et grundniveau og hvordan arbejder du strategisk og taktisk og laver en strategi?
- 11.00-11.30 – Rådgiverrollen. Hvordan rådgiver du andre i din organisation? Hvordan sikrer du engagement hos andre og rådgiver en leder?
- 11.30-12.30 – Kommunikation på tværs af medier. Hvordan understøtter du PR, salg, PA, Taler og andre klassiske discipliner med sociale og digitale medier?
- 12.30-13.00 – Frokost
- 13.00-13.30 – Øvelser. Taktiske og strategiske dilemmaer, og dilemmaer ift. den svære politiske sag. Øvelser i politisk og strategisk forståelse.
- 13.30-14.15 – Kampagner. Hvordan udformer du og understøtter kampagnen?
- 14.15-15.15 – Websitet. Hvordan skal det se ud, hvad skal du kunne?
- 15.15-15.30 – Opsamling
Mandag:
Sociale og digitale medier for eksperter og det gode indhold. Det du skal kunne for at arbejde med sociale og digitale medier på et højt niveau.
- 9.00-12.00 – Twitter, Facebook, LinkedIn og Instagram fra en ekspertvinkel. Vi dykker helt ned i algoritmerne.
- 12.00-12.45 – Det gode indhold, kreativitet, kuratering og at skrive til forskellige medier. Hvilke værktøjer kan du gøre brug af?
- 12.45-13.15 – Frokost
- 13.15-14.30 – Lyd og video. Podcast, YouTube og film. Rollen som producent eller vejen til at briefe et bureau.
- 14.30-15.15 – Grafik, gif’er, infografikker og animationer
- 15.15-15.30 Opsamling
Torsdag:
Digitale discipliner og greb. Når du skal sætte skub i den gode sag, eller bremse den dårlige.
- 9.00-10.00 – Annoncering på digitale og sociale medier.
- 10.00-11.00 – Employee Advocacy og Employer Branding. Hvordan sikrer du resultater, når du slipper medarbejdere løs på sociale medier, og hvilke taktiske værktøjer skal du bruge?
- 11.00-12.00 – Måling, KPI’er og evalueringsværktøjer.
- 12.00-12.45 – Frokost
- 12.45-14.15 – Negativ kampagne og shitstorm. Hvordan garderer du dig og håndterer shitstormen? Den dårlige sag.
- 14.15-14.45 – SEO
- 14.45-15.15 – Fremtid, Trends og tendenser. VR, AI, Teknik – og din ekspertviden. Hvordan holder du dig opdateret og skarp?
- 15.15-15.30 Opsamling
Tilmeldingsfrist
10 dage før kursusstart. Du kan stadig tilmelde dig efter fristen, hvis der er plads.
Tilmelding til kursus