
Uddannelse: Pressemedarbejder/Journalist på tværs af medier
tirsdag, 16. marts, 2021 - torsdag, 18. marts, 2021
DKK5995
Uddannelse: Pressemedarbejder/Journalist på tværs af medier
(Se også kurset for journalister, der skal kende politikere og organisationernes greb)
Arbejder du med journalistik eller pressearbejde, men mangler viden og forståelse om digitale og sociale medier? Mangler du viden om mediebilledet, f.eks. hvad det kræver af dig i arbejdet med gode og dårlige sager, at der er utallige greb på tværs af medier, ny teknologi og mulighederne på medier som Facebook, Twitter og LinkedIn og at der er helt andre dynamikker på spil, når pressearbejdet skal udføres med nettet som understøttelse?
Elberth Kommunikation tilbyder en uddannelse over tre dage til dig, der er arbejder med presse eller journalistik enten på et medie, i en interesseorganisation eller i en offentlig myndighed. Du er helt hjemme i, hvordan det klassiske pressearbejde fungerer, men mangler overbygningen til at kunne forstå mekanismerne på tværs af medier og selv kunne sætte strøm til pressemeddelelser og lignende.
Dette er uddannelsen, hvor du fra et godt grundniveau i pressearbejdet får viden om muligheder og faldgruber på digitale og sociale medier og bliver trænet til i højere grad at forstå og kunne agere med en større viden på tværs af medier. Du kommer til at forstå et nyt mediebillede og lærer at agere optimalt i det.
Undervisere/ Oplægsholdere
Underviser er Benjamin Rud Elberth, rådgiver og indehaver af Elberth Kommunikation. Benjamin er specialist i digital kommunikation og rådgiver om, hvordan man skaber effekt med sociale medier og digitale platforme og udformer og styrer digitale strategier. Benjamin er efter mange års arbejde for bl.a. politiske partier og politiske organisationer specialist i at flytte holdninger med nettet og i at påvirke mediebilledet med digitale medier. Benjamin har igennem årene hjulpet adskillige organisationer med at rekruttere sådan nogen som dig og ved, hvilke tekniske og kommunikative kompetencer der kræves for at sidde i din stilling. Ud over Benjamin optræder forskellige gæsteundervisere på uddannelsen, afhængigt af deltagernes niveau.
Tid og sted
Uddannelsen gennemføres på Villa Workspace, Ewaldsgade 7, 2200 København N.
- Tirsdag den 16/3
- Onsdag den 17/3
- Torsdag den 18/3
alle dage fra 9.00-15.30.
Kan du ikke på det tidspunkt og vil gerne deltage, så skriv dig til [email protected] for datoer i midten af 2021.
Pris
Prisen er 5.995 + moms alt inklusiv. Prisen dækker undervisning, materialer, forplejning og et eksemplar af bogen “Fra Modtager til Medtager – Sådan understøtter du klassiske kommunikationsdiscipliner med digitale og sociale medier” fra marts 2020. Vi accepterer maksimalt 10 deltagere på holdet, så der er plads til skræddersyet program. BEMÆRK: Udbydes også hos Mediernes Efteruddannelse, så der er mulighed for PU-støtte.
Målgruppe
Alle medarbejdere, der er ansat til at håndtere pressearbejde på medier, i politiske organisationer, offentlige organisationer og interesseorganisationer f.eks. som journalist, pressemedarbejder, presserådgiver, pressechef eller lignende. Du er helt hjemme i din klassiske presseværktøjskasse, men du er på et niveau, hvor du din profil kan blive mere komplet, og hvor du kan blive dygtigere og stærkere til det, du laver ved at forstå og agere på tværs af medier og med sociale og digitale medier som understøttelse. Måske synes din chef eller dine medarbejdere, at du mangler den allersidste viden for at jeres pressearbejde fungerer optimalt. Er du i tvivl om niveauet er for højt eller for lavt for dig, så skriv til [email protected]
Udbytte
Du får den nyeste viden fra dygtige undervisere, primært fra kursusleder Benjamin Rud Elberth, der til dagligt rådgiver en bred vifte af organisationer og virksomheder. Du får udbygget din profil, og du bliver i stand til i højere grad at forstå et nyt mediebillede, at se mekanismer og dynamikker på tværs af medier, og du bliver i stand til at løfte dine opgaver ift. pressearbejdet med værktøjer og greb fra sociale og digitale medier.
Detaljeret program
Tirsdag:
Introduktion til pressemedarbejderens opgaver i et nyt mediebillede. Hvad har ændret sig, og hvad giver det af potentialer og faldgruber i arbejdet med journalistik og presse?
- 9.15-10.30 – Et nyt mediebillede. Grundteori. Hvordan har brugeren, slutkunden, læseren og modtageren flyttet sig?
- 10.45-12.30 – Sociale medier i pressearbejdet. Twitter, LinkedIn og Facebook som understøttelse til at skabe benzin på gode historier og grus i maskineriet på dårlige. Sådan agerer de dygtigste organisationer, journalister og myndigheder.
- 12.30-13.00 – Frokost
- 13.00-14.30 – Øvelser. Sneboldstankegangen. Hvordan ruller du historier større på tværs af medier eller målretter med digitale og sociale værktøjer?
- 14.30-15.15 – Afdækning af flader og ruder. Hvordan aflæser du en redaktionel opbygning digitalt og finder muligheder og faldgruber?
- 15.15-15.30 – Opsamling
Onsdag:
Værktøjskassen. Hvad skal du have i dit eget arsenal til at agere på tværs af medier?
- 9.00-12.00 – Twitter, Facebook, LinkedIn og Instagram fra en ekspertvinkel. Vi dykker helt ned i algoritmerne.
- 12.00-12.30 – Frokost
- 12.30-14.00 – Det gode indhold, kreativitet, kuratering og at skrive til forskellige medier. Hvordan skal pressearbejdets forskellige discipliner udformes for at lykkes optimalt?
- 14.15-15.15 – Grafik, gif’er, infografikker, video, lyd og animationer. Hvordan sætter man strøm til tekst i nye formater?
- 15.15-15.30 Opsamling
Torsdag:
Digitale discipliner og greb. Når du skal sætte skub i den gode sag, eller bremse den dårlige.
- 9.00-10.00 – Annoncering på digitale og sociale medier. Hvilke muligheder findes der?
- 10.00-12.00 – Den dårlige sag på tværs af medier. Shitstormen. Hvordan tackler du den med de greb, der er til rådighed?
- 12.00-12.30 – Frokost
- 12.30-14.15 – Debatteknik og digitalt tryk. Hvordan agerer du, når der er pres på dig eller medarbejderen, og hvordan skaber du selv et debattryk?
- 14.30-15.15 – Fremtid, Trends og tendenser. VR, AI, Teknik – og din egen viden. Hvordan holder du dig opdateret og skarp?
- 15.15-15.30 Opsamling
Tilmeldingsfrist
10 dage før kursusstart. Du kan stadig tilmelde dig efter fristen, hvis der er plads.
Tilmelding til kursus