Ugens store samtale – Altinget har afdækket noget, der ligner bots eller falske profiler på Facebook, der har pumpet information af sted og har robotlignende adfærd. Så langt så godt. Mystikken breder sig om, hvem der sætter sådan noget i gang. Svaret er, at det kan være alt fra en eller anden ung gut i en kælder, der blev træt af at spille Fortnite, til en russisk destabiliserende enhed, der har interesse i at forvirre danske vælgere, så vi vælger en Trump (har vi sådan en?) og bliver ukampdygtige i fire år. Eller et dansk parti, der tester, hvad bots egentlig kan. Men ingen ved det.

Næste naturlige spørgsmål: Redaktionerne vil vide, om der er danske bots i danske valgkampe. Den er relativt let at svare på. Svaret er ja. For det har der allerede været i 2011, da tydelige bots på Twitter i hobetal tweetede på #fv11-hashtagget og #dkpol-hashtagget, at Villy ikke kunne tale engelsk og Helle ikke betalte sin skat. Det første vidste vi godt i forvejen. Det andet snakkede alle allerede om på det tidspunkt alligevel. Effekt? Det blev umuligt på valgdagen i 2011 for partier som Radikale med færre penge end alle de andre at udnytte deres dominans på Twitter. Flyttede det noget? Ingen idé. Danske forskere kan ikke nå at forske på det og ville aldrig kunne andet end at gætte. Mit bud: Det flyttede intet. Ligesom mit bud er, at Altingets afdækkede bots flytter nada, nul, intet.

 

Flytter bots stemmer? Er der noget lignende der flytter stemmer med samme fordækte setup?

Men der er to langt mere interessante spørgsmål, journalisterne med fordel kan stille: flytter bots stemmer/destabiliserer de noget/forvirrer de vælgerne i danske valgkampe? Og findes der ikke langt mere effektive kampagnegreb end bots i dansk politik, der netop flytter stemmer/destabiliserer vores politiske samtale/forvirrer vælgerne? Svarene på det, får du måske her:

Først og fremmest: Danske partier og ikke mindst deres ungdomsorganisationer, hangarounds, folk, der brænder så meget for politik i yderkanterne af partistrukturen, har siden 2008 været ekstremt kreative for at skabe noget, der ikke bare er positiv kampagne over radaren, hvor alle har fuld indsigt. De har arbejdet med opbygning af facebookgrupper uden tydelig afsender eller varedeklaration, de har arbejdet med digitale debattører, negative kampagner, de har arbejdet med at ”game” tv-afstemninger, når naive store tv-stationer lagde ud til ”Hr og Fru Danmark” at tweete deres meninger til skærmen under dueller, stille spørgsmål, som studieværten kunne viderebringe eller direkte påvirke de to gange i 2011 og 2015, hvor ”seerne” nu skulle afgøre, om partilederne i den afsluttende partilederdebat skulle tale om klima, miljø, eu eller noget helt femte. Flytter det noget? Vi aner det ikke. Vi ved ikke, hvordan Hr og Fru vælger reagerer, når de ser en tv-duel på Tv2 mellem Løkke og Helle, mens der er et tweet i bunden fra en partisoldat, hvor der står Løkke ikke har styr på sin politik. Flytter det noget, at de største partier spekulerer i at ramme på “second screens” under debatter? Jeg tror det. Jeg var selv med til at foreslå det og skabe det i årene 2008-2012 for Socialdemokraterne. De gør det massivt i USA. Der hedder det bare noget finere og bliver hyldet som “Obamas rapid response team”.

Vi ved ikke, om det reelt gør en forskel, at Helle og Villy i 2011 i den afsluttende tv-debat fik lov til at ”slippe” med at debattere miljø – en stor SF-mærkesag – og ikke ”Forbud”, i en tid, hvor Helle og Villy blev beskyldt for af de blå partier at ville forbyde hele verden med deres planer. Det ”slap” de med, fordi S og SF havde så meget styr på en telefonafstemning, at de sørgede for, at det blev Miljø som det afsluttende emne – Er det forbudt? Nej, faktisk ikke. Selvfølgelig skal S og SF udnytte, at de gerne vil tale miljø og få DSU og SFU til at trykke på tasten for miljø, så det efterladte indtryk før vælgerne går til stemmeboksen er, at en ny rød regering vil sikre miljøet bedre. 8483 stemmer skulle have flyttet sig i 2011 for at Helle Thorning ikke var blevet statsminister (https://www.bt.dk/politik/8.483-stemmer-afgjorde-valget) – Døm selv, hvor tæt det havde været, hvis Løkke havde tværet Helle og Villy ud i en forbudssnak i stedet for at stå og dukke sig i en miljøsnak på direkte tv. En ting er sikkert: En opfordring som nedenstående er en opfordring til at påvirke til de danske partier, der tror på det.

Nogle aktører derude er langt mere intelligente end dumme bots

Og så er der en lang række eksempler på, at nogle aktører i Danmark bare har gjort det her langt mere intelligent end bare at kode dumme danske bots, der kun kan beskyde lidt fiktive venner – Og hav lige for øje inden eksemplerne – de her platforme kan sagtens have været skabt af nogen, der bare havde en optur over at lave en politisk kampagne, men uden tilhørsforhold til et parti:

Alle børnene betalte skat, undtagen Helle – hun kunne ikke tælle

Facebook-siden Alle Børnene betalte skat undtagen Helle havde på et tidspunkt over 100.000 følgere.

 

På et tidspunkt ramte den side 725.000 mennesker om ugen. Man anede ikke, hvem der stod bag, men det var et kæmpe maskineri. Har det effekt? Døm selv, når den pumper budskaber ud på folks, journalisters, vælgeres second screen, mens de ser Løkke svede i et GGGI-pressemøde:

Blå blok indefra

Facebook-siden Blå blok indefra, der drillede Løkke i valgkamp 2015 med sponserede annoncer, virale videoer mv. Den havde kæmpe slagkraft. Flyttede den noget ud over at irritere Løkke? Ingen ved det. Men hvis vi ved fra forskning, at Facebook flytter stemmer, og vi ved fra forskning, at negativ kampagne koster stemmer hos den der bliver angrebet, men samtidig koster stemmer hos afsenderen, men at afsenderen her ikke er på valg – så kan du selv begynde at lave matematikken. Prøv at se dette opslag. 9038 delinger. 653.000 visninger. Og det er endda en af de uskadelige.

Rød blok indefra
Selvfølgelig var der en modsat pendant til Blå blok indefra i 2015. Kan du selv følge med her, kære læser i, hvad der er falsk og sandt i deres påstand her? Jeg kan ikke. Og det kan vælgerne heller ikke. Spørgsmålet er, hvad det flytter.

 

Løkke i hængekøjen
Twitterprofiler som ”Løkke i Hængekøjen”, ”Slotsholmen”, ”Sossebekendelser” med tilhørende websider, der med satire som udgangspunkt skød på Løkke og på Corydon. Man ved ikke, hvem der står bag, men de blev retweetet lystigt og var en del af debatten. Flytter det noget ud over, at 3600 journalister og journalistpraktikanter på Twitter ”loller” lidt over de ting, der bliver sendt rundt? Ingen ved det.

Digitale troldehære og partiernes egne negative kampagner
Digitale troldehære – Altså grupper af mennesker, der bare får information fra ovennævnte platforme og deler videre. Det er der masser af eksempler på. Og så er der partiernes egne kampagner under radaren. Når man i 2015 søgte på Venstre, fandt man Løkke på en bund af bilag. Virker det? Til Socialdemokraternes forsvar skal det da siges, at den er klart varedeklareret med dem som afsender.

Læk
Vi lever i et ”Lækker-land”: Der er godt nok mange ting, der bliver dryppet rundt og lækket i dansk politik. Helles skattepapirer, læk af dit og læk af dat. Så længe pressen gerne vil skrive om de læk, og anonymt, så behøver man ikke anonyme bots til at sprede budskaber. Det er helt normal praksis, at selv biografier om vores største politikere bliver skrevet på udsagn fra anonyme kilder. Vi har haft en hel bog med en socialdemokrat, der ikke ville fortælle, hvem han/hun var. Flytter det stemmer? Tja.

Humor og satire
Nu skal det jo ikke være så surt det hele. Det ved nogle politiske aktører godt. Derfor er det creme, når de sender sådan noget her af sted fra en anonym YouTube-konto. Virker det? Vi ved det ikke. Se i øvrigt videoen her og læg mærke til visningstallet. Det gav en runde i Natholdet, og en masse procesartikler på tabloid-aviser.

Vi ved også, at det i hvert fald flyttede Villy Søvndals lyst til at bruge sin Facebook-side. For sådan ser der ud i kommentarfelterne konsekvent, når der er så gennemgående en kampagne på tværs af medier. Så bliver det umuligt at trænge igennem med politiske forslag – Læg mærke til, hvor hurtigt den besked kommer, efter at Søvndal har postet – et minut. Mon ikke den kommentar allerede lå klar på et clipboard?

 

Danske aktører vil ikke fanges med en dum, virkningsløs bot

Konklusion: Danske partier vil ikke risikere at blive fanget i at bruge bots. Hvis aktører omkring partierne overhovedet historisk har lavet noget, der ligner det, har de gjort det langt mere intelligent: Ved at lave ”satire”-platforme, delegrupper, store Facebook-sider mv. Fælles for ovennævnte eksempler er, at vi ikke ved, hvem der er afsender på platformene. Det kan være partierne, eller der kan være tre drenge i en kælder, der får lyst til at lege kongemagere. Spørgsmålet er, om de lykkes eller allerede er lykkedes med det i danske valgkampe? Og så har vi ikke engang været igennem partiernes øvrige tusindvis af kampagnetricks.