Din Formel 1-bil af en LinkedIn-profil? Du kører i en gammel Skoda med håndbremsen trukket – Byg din profil på LinkedIn, før du bruger den

Størstedelen af os har sprunget det allerførste trin over – at bygge vores personlige profil på LinkedIn, så vi får slagkraften.

Jeg fandt mit første fysiske visitkort forleden. Dengang jeg hed Jensen og var en ung håbefuld masterstuderende, der arbejdede med marketing i Nykredit, og da skulle have mig et visitkort ligesom de voksne. Årstallet var cirka 2007. Jeg brugte uanede mængder af tid på, at det visitkort skulle sidde skarpt og signalere alt det rigtige. Det kunne jo være nøglen til evig berømmelse, eller måske næste job, næste kunde, fortune, fame og freedom på en og samme tid. Det handlede om positionering (trommehvirvel). Old school analogt.

Visitkort

Samme år i 2007 kan jeg se, at jeg trådte ind på LinkedIn. Forleden i 2024 kunne jeg altså fejre 17 års jubilæum på LinkedIn. Det er sådan en ting, LinkedIn smider i hovedet på en, som man kan poste, hvis man ikke havde andet at skrive – og endnu et bevis på, at LinkedIn lever af at være en belønningsgenerator. 

Det har faktisk effekt, når nogen kigger på min profil, og jeg kan se det, eller når jeg kigger på deres, og de kan se det. Det har effekt, når nogen liker, lover eller hylder, eller kommenterer mine posts, eller jeg deres – Hvis jeg ellers har en nogenlunde normal kemisk balance på øverste etage. For 10 år siden sammenlignede jeg relationsmulighederne på LinkedIn med dating-mekanismer i en bog, jeg blev interviewet til – Du kan flytte mennesker med kemi, fordi LinkedIn er så stærkt et relationelt værktøj. Der er bare mange, der ikke kommer dertil, fordi de har slør på deres forståelse og deres data – Det har de, fordi de render rundt med to små fabriksfejl.

LinkedIn kan to ting: Nå generelt langt ud eller nå specifikt ud
Hovedparten af os rundt derinde med fabriksfejl 1, hvor vi tror, at det udelukkende handler om at knække algoritmerne for at få så mange likes og komme så langt ud som muligt. Vi misser, at LinkedIn både kan nå langt ud, hvis vi vil acceptere at vi skal skrive 1200-1600 tegn uden tags, uden hashtags og uden links, uden at redigere – og bare have et billede på højkant, og at LinkedIn kan nå specifikt ud, hvis vi vil glemme at komme langt ud og i stedet målrette vores post med ord, geografi og alle de andre lækre algoritmer, der er bundet op på data. Hvis du har bygget din profil optimalt op, så er du klar til den rejse og algoritme-rundgangen her.

Men endnu værre er fabriksfejl 2: størstedelen af os har sprunget det allerførste trin over – at bygge vores personlige profil, så den er optimal. 99 ud af 100 mennesker på et kursus i LinkedIn kan stadig 17-18 år efter vi fik LinkedIn i Danmark bruge den første time på at rette deres profil. Selv store kloge erhvervsfolk med masser af slagkraft kører rundt med en LinkedIn-profil, der ikke er bygget optimalt. Eller som jeg plejer at sige på kurser: Du tror du kører i en formel 1-bil, men du kører faktisk i en gammel Skoda med håndbremsen trukket. Og det betyder effekttab, spildt potentiale og alle de der faresignaler, man som konsulent får kløe i fingrene over.

Der er to grunde til at man skal bygge sin profil ordentligt 
Grund nummer 1 til at du skal bygge din profil ordentligt: Der er suverænt mange muligheder for, når man alligevel bruger sin profil, at man har lavet en ordentlig headline, en ordentlig om-sektion, og en fremhævet-sektion med de elementer, som man gerne vil have modtageren finder, når de fatter interesse for en og selv klikker sig rundt og lurer på profilen. Benjamin Rud Jensen på 27 vidste godt i 2007, at det var vigtigt at det fysiske visitkort var fejlfrit, skarpt, indbydende. Benjamin Rud Elberth på 44 ved godt 17 år senere, hvor vigtigt det er, at LinkedIn-profilen sidder skarpt med alle de muligheder der er, når jeg nu alligevel bruger det som et dynamisk visitkort. Der skal være kælet for ord og billeder. De skal pege frem mod den position man har og gerne vil have, og det man gerne vil være, når man bliver stor. 

Sådan bygger du din LinkedIn-profil
Grund nummer 2: Jeg får flere point i min motor, og jeg giver LinkedIn mere præcise informationer om, hvad jeg gerne vil se, og hvem jeg gerne vil ramme, når jeg har bygget min profil ordentligt op. Ja! Jeg får mere slagkraft, når jeg nu alligevel skriver, hvis min profil har ”Star quality” – og det er så uhyggeligt let. Hos Operate bliver det smurt ind i den kasse, der hedder ”At opbygge kundens kapacitet før de træder ind i samtalen” – Eller renset for konsulentlingo: Der er en pokkers masse mennesker der de seneste 17-18 år har kørt rundt på LinkedIn og troet, at de kørte i en Formel 1-bil, når de i virkeligheden har kørt i en gammel Skoda med håndbremsen trukket – Fordi de ikke har:

  • Headline – Skriv en tekst over 75 tegn med din organisations værdimæssige overligger eller gode søgeord
  • Coverbillede – Sæt et billede ind, der viser, hvad du og din organisation står for.
  • Profilbillede – Sæt et billede ind, hvor vi kan få øjenkontakt med dig
  • Om-sektion – Skriv noget med tone om dig selv og sæt telefonnummer og mailadresse ind før “læs mere”
  • Vanity Url – tjek under kontaktoplysninger om du hedder en talkode til sidst eller ej og ret det til dig eget navn
  • Udbygget CV-sektion – Der skal stå mere end bare titel og sted. Uddyb, hvad du har lavet de forskellige steder
  • Fremhævet-sektion – Sæt dine bøger, din PHD, din virksomheds vigtigste jobannoncer, politiske program eller andet ind
  • Den grønne synligheds-knap tændt – Sørg for at folk kan se, hvornår du er online
  • Verifikation – ja, nu kan det betale sig at fyre sit pas igennem.

Og så kan du vælge at gøre yderligere for at få mere slagkraft: Køb premium, verificer profilen med dit pas, giv lov til at Microsoft kan snuse i dine ting, men min liste ovenfor er fuldt ud tilstrækkelig.

Internationale forskere på LinkedIn mener også at man skal have udmærkelser, publikationer og meget mere for at have optimal slagkraft, men start med den liste jeg har her.

Hvordan retter du det så? Prøv dig frem! Eller google det eller spørg en robot. Eller træk mig i ærmet, næste gang du ser mig analogt. 

Test det selv med social selling index
Prøv at hoppe ind på http://www.linkedin.com/sales/ssi – Du har fire parametre, der tilsammen giver en score – En motorkraft, om man vil. Som du kan se nedenfor er min motorkraft 64 lige nu. 

Jeg kan gøre noget aktivt for at få den højere op – så jeg rammer flere og mere præcist. Det har jeg fire parametre til, der har hver sin logik. Og det er en videnskab for sig – men se på den øverste – hvor jeg har 19.15 i Establish your professional profile – Piller jeg mit coverbillede af, ryger den efter 14 dage ned på 16, og så mister jeg 3 point i min samlede slagkraft. Hvis jeg skal op på 25 ud af 25 skal jeg uploade en lønseddel, synkronisere med alle mine Microsoft-produkter og meget meget mere. Lige nu har jeg faktisk selv problemer med at verificere min konto, fordi LinkedIn komponerer dårlig teknik pr. default, men når jeg er igennem skal jeg nok fortælle, om det giver mere eller mindre slagkraft. 

Salesindex

Du vil opdage, at dit Social Selling Index retter sig i øverste parameter – ”Establish your professional profile”, men først 14 dage senere, og derfor er det så svært at isolere og teste sig til  – Men ret, og du vil opdage, at det bevirker, at dit samlede index stiger, og du får mere slagkraft. Du kan ikke se med det blotte øje, at det også bevirker, at du ser mere relevante ting i dit feed, og at du optræder mere relevant i søgninger, at du kan ramme mere præcist med algoritmer, når du vil ramme specifikt. Men det er det, der sker. Det tager vi en anden god gang – For skriver vi snydekoderne til det nu, så trykker du på speederen på din bil, inden du har bygget den ordentligt, og det var det, der var pointen. 

Imens kan du begynde at overveje, hvor mange organisationer der egentlig har bygget deres Instagram, Twitter, YouTube eller andre kanaler op, før de tog dem i brug. Mit bud? Maksimalt 3% af danske organisationers kanaler er bygget rigtigt. Potentialet er enormt.

Vores kurser
Skal du være mediedirigent i fremtidens kommunikationsafdeling? På to dage sammen med Kommunikationsforum viser vi dig vejen.
22. oktober, 2026

Kosmopol
Fiolstræde 44
1771 København K

Vil du have styr på de mest brugte sociale medier og opdateret din AI-værktøjskasse samtidig? På to dage den 2. og 3. november 2026 gennemfører vi på et højt niveau to dages kursus i interesseorganisationers brug af LinkedIn, Facebook, Instagram, TikTok, YouTube, X og BlueSky med de bedste AI-værktøjer oveni.
2. november, 2026

Klub
Linnésgade 25
1361 København

Bruger du allerede AI som f.eks. ChatGPT – men ved, at du kun udnytter en brøkdel af potentialet og skal du mestre AI på et niveau, hvor du kan implementere det for hele din organisation? Dette to-dages kursus er for dig, der allerede har prøvet AI – fx ChatGPT – men som mangler at bruge AI langt mere målrettet og professionelt.
9. november, 2026

Klub
Linnesgade 25

København

Sådan laver du en kommunikationsstrategi
Løbende netværk for kommunikationschefer og kommunikationsansvarlige. Du har måske allerede fået uddannelse eller rådgivning fra Elberth Kommunikation – nu vil du bare gerne vide, hvad der er nyt, og hvordan du stadig holder dig opdateret med viden på digitale, sociale medier og AI, når det skal bruges i tværmedial kommunikation.
16. november, 2026

Klub
Linnesgade 25
København K

Vil du have styr på de mest brugte sociale medier og opdateret din AI-værktøjskasse samtidig? På to dage den 5. januar og 6. januar 2027 gennemfører vi på et højt niveau to dages kursus i interesseorganisationers brug af LinkedIn, Facebook, Instagram, TikTok, YouTube, X og BlueSky med de bedste AI-værktøjer oveni.
5. januar, 2027

Klub
Linnésgade 25
1361 København

Bruger du allerede AI som f.eks. ChatGPT – men ved, at du kun udnytter en brøkdel af potentialet og skal du mestre AI på et niveau, hvor du kan implementere det for hele din organisation? Dette to-dages kursus er for dig, der allerede har prøvet AI – fx ChatGPT – men som mangler at bruge AI langt mere målrettet og professionelt.
7. januar, 2027

Klub
Linnesgade 25

København

Søgning