Digital værktøjskasse for interessevaretagelses-begyndere, der gerne vil være fortsættere

Denne samling giver små guides til og eksempler på de bedste digitale værktøjer, som man kan gøre brug af. Vær opmærksom på, at værktøjskassen hele tiden opdateres med den nyeste viden. Guiden indeholder kun meget sparsom teori for, hvorfor netop disse værktøjer fremhæves eller er brugbare. Det skal du finde enten i Podcasten ”Digital Dagsorden” eller i bogen ”Påvirk politik på alle platforme”.

Inden du går i gang, så læs om, hvorfor fundamentet er væsentligt og brug artiklen som rettevejledning. Abonner også gerne på Benjamins nyhedsbrev og se tidligere versioner her.

Website
Helt overordnet er der to slags websites i din værktøjskasse. Organisationens website/hjemmeside og evt. et kampagnesite, som kan bruges enten til en enkeltstående kampagne, eller i de tilfælde, hvor der er behov for at eje mere af bestemte ord i f.eks. Google-søgninger.

Organisationens website

Der er især tre elementer, der skal være på plads på organisationens website: 

1) Kontakt til presseafdeling 

2) Tydeligt persongalleri på for-/talspersoner 

3) Mærkesagsafsnit 

Derudover anbefales det, at sitet altid er responsivt, at det er søgemaskineoptimeret, og at der er en tydelig kernefortælling på sitet. Som det f.eks. ses hos Børns Vilkår.

Det anbefales også at øverste linje, når man googler efter organisationen er meningsfyldt – og gerne kernefortællingen i en kort version som hos Diabetesforeningen her. Til gengæld mangler de at gøre krav på Google Business-resultatet i højre side, så de kan ændre billedet:

Hvordan ejer du ord og bliver præmisleverandør? Tjek guiden til at betragte, berige, berigtige og besidde.

Hvordan arbejder du med GEO? På Altingets webinar understregede vi med udgangspunkt i vejledningen om “Fra Seo til Geo”, hvorfor det er en disciplin, man bør sætte sig ind i. Gense Webinaret her og læs hvorfor du skal gøre det, og læs hvordan du gør det som begynder.

I kampen om at eje ordet ”Bundtrawl” har Danmarks Fiskeriforening søgemaskineoptimeret på sitet https://fiskeriforening.dk/baeredygtig-fiskeri/fakta-og-myter-om-bundtrawl-og-dansk-fiskeri på deres website, så de har følgende resultat:

Den perfekte opbygning af talspersoner i kombination med hvidbøger?

Hofor har gjort det. Se deres ekspertsektion her og bladr ned i en af deres hvidbøger, som deres talspersoner kan stå på.

Tyve talspersoner på tværs af medier, du ikke kommer udenom

Se listen med de tyve stærke talspersoner på sociale medier og læs om DNA-hjulet, der er brugt til at sende nogle af dem ud på de rette platforme.

Kampagnewebsitet
Det kan give mening at lave et særskilt kampagnesite for at sætte ekstra tryk på enten en kampagne, eller for at sikre mere ejerskab af bestemte nøgleord på søgemaskinerne. Det er f.eks. sket med sitet Dynamiske Varmeregnskaber, som var et ”stand alone site” for at sikre, at politikere fandt de korrekte fakta om Dynamiske Varmeregnskaber, når de søgte:

Vil man lave et website, er det let at lave med en WordPress-løsning hostet hos f.eks. i123.dk, hvor man både kan købe domænet og websidehosting i samme løsning: https://www.i123.dk/bestilling/ eller se længere nede, hvordan man vibekoder det i f.eks. Lovable.

Wikipedia
Har man enten talspersoner, eksperter eller selve organisationen til stede på Wikipedia, må man gerne rette i opslaget – Men det skal optimalt set ske fra en brugerprofil, der ved, hvordan man bruger Wikipedia, har været på platformen i et stykke tid, har rettet flere artikler, og som ved, hvordan man holder sig på den rigtige side af at skrive leksikalsk i Wikipedianernes øjne. Ellers risikerer man, at Wikipedia-opslaget bliver karakteriseret som i strid med Wikipedias retningslinjer. 

Google Business Profile
Det kan være en fordel at eje sin egen virksomhedsprofil på Google. Det gør man ved at gøre ejerskab på profilen ved at klikke på ”Ejer du denne virksomhed”. Så kan man styre, hvad der kommer frem, når resultatet også viser virksomhedsprofilen.

Sociale medier
Helt overordnet kan det give mening at være til stede på sociale medier, enten fordi dem man skal tale til og med er på platformen, eller fordi det giver slagkraft og mere tryk på et budskab. Og helt overordnet ved vi, at mennesker flytter mere end logoer – Både på grund af algoritmerne og på grund af, at mennesker vil se mennesker – Lyt til podcastafsnittet fra Digital Dagsorden om ”Ti stærke profiler, man gerne vil have for sin virksomhed” – Og læs også den helt store tematiske tilgang til algoritmer.

Facebook
Facebook indeholder flere muligheder for at være til stede. Organisationen kan være der:

    • Med en Facebook-side for organisationen, som kan annoncere, men som er svær at få engagement og rækkevidde på, hvis man ikke bruger annoncekroner og ikke mestrer algoritmerne. Læs for Livet er et eksempel på en Facebook-side, der lykkes: https://www.facebook.com/laeslivet

    • Med en Facebook-gruppe, der ikke kan annoncere, men som ikke behøver at hedde organisationens navn. Den er f.eks. god til at mobilisere, men man har ikke samme redaktionelle styring som på en side. En Million Stemmer er et eksempel på en Facebook-gruppe, der lykkes: https://www.facebook.com/groups/bakopomdepaarorende

    • Med en Facebook-side for en forperson. Men som organisationens side er også forpersonens side svær at få engagement og rækkevidde på, hvis man ikke bruger annoncekroner og ikke mestrer algoritmerne. Som udgangspunkt har kun de allerstørste topledere og forpersoner egen Facebook-side i eget navn. Claus Jensen er et eksempel på en Facebook-side, der lykkes: https://www.facebook.com/metal.clausjensen

    • Med Facebook-profiler for personer i organisationen, men de skal bruges primært til fodfolket, der skal skrive i kommentarfelter eller poste noget som er fra græsrødder. Facebook-profiler kan i den nye version godt annoncere, men det kræver teknisk forståelse at omdanne profilen til en profil, der kan annoncere. Emil Nielsen fra Danmarks Naturfredningsforening er et eksempel på en profil, der lykkes på Facebook (inden han blev kandidat for SF): https://www.facebook.com/emilnielsen

    • Man kan være der kun med annoncering, uden at have et anker ned til en side. 

Her kan du læse mere:

LinkedIn
LinkedIn indeholder flere muligheder for at være til stede. Organisationen kan være der:

    • Med en LinkedIn-side for organisationen, som kan annoncere, men som er svær at få engagement og rækkevidde på, hvis man ikke bruger annoncekroner og ikke mestrer algoritmerne. Rigshospitalet er et eksempel på en LinkedIn-side, der lykkes: https://www.linkedin.com/company/rigshospitalet/

    • Med en LinkedIn-gruppe, der ikke kan annoncere, men som ikke behøver at hedde organisationens navn. LinkedIns grupper er stort set ubrugelige.

    • Med en LinkedIn-profil for en forperson eller en talsperson. Der er masser af profiler, der lykkes. F.eks. https://www.linkedin.com/in/rasmus-kjeldahl/ – men det kræver, at man sætter sig ind i, hvordan man bygger profilen, og hvordan man skriver fra den ift. algoritmerne. LinkedIn giver også mulighed for at lave Thought Leader Ads, hvor man kan bruge organisationens annoncekonto til at booste enkeltpersoners posts.

    • Man kan være der kun med annoncering uden et anker ned til en side. 

Her kan du læse mere:

Instagram
Instagram indeholder flere muligheder for at være til stede. Organisationen kan være der:

    • Med en Instagram-side for organisationen, som kan annoncere, men som er svær at få engagement og rækkevidde på, hvis man ikke bruger annoncekroner og ikke mestrer algoritmerne. Danmarks Naturfredningsforening er et eksempel på en Instagramside, der lykkes: https://www.instagram.com/danmarksnatur/

    • Med en Instagramprofil eller en Instagramside for en forperson eller en talsperson. Laver man en profil om til en side, kan den annoncere. Men som organisationens side er også forpersonens side svær at få engagement og rækkevidde på, hvis man ikke bruger annoncekroner og ikke mestrer algoritmerne. Dorte Boe Danbjørg er et eksempel på en Instagram-side, der lykkes: https://www.instagram.com/dortheboedanbjorg/

    • Med Instagram-profiler for personer i organisationen, men de skal bruges primært til fodfolket, der skal skrive i kommentarfelter eller poste noget som er fra græsrødder. 

    • Man kan være der kun med annoncering uden et anker ned til en side. 

Her kan du læse mere:

X
X (formerly known as Twitter) indeholder flere muligheder for at være til stede. Organisationen kan være der:

    • Med en X-profil for organisationen, som kan annoncere, men som er svær at få engagement og rækkevidde på, hvis man ikke bruger annoncekroner. Dansk Industri er en af de meget få organisationsprofiler, der lykkes: https://x.com/danskindustri

Her kan du læse mere:

Bluesky
Bluesky indeholder flere muligheder for at være til stede. Organisationen kan være der:

    • Med en Bluesky-profil for organisationen, som kan annoncere, men som er svær at få engagement og rækkevidde på, fordi man ikke kan bruge annoncekroner. 


YouTube
YouTube er voldsomt undervurderet, og få danske organisationer har lavet et ordentligt stykke arbejde for at lave en ordentlig kanal, og sørge for at mærke videoerne op, så de er søgemaskineoptimerede. 

Som organization har du mulighed for at være til stede med:

Her kan du læse mere:

Podcast
Danskerne hører lyd, og der er masser af mulighed for at lave podcast, der rammer både almindelige mennesker og politikere. 

Skal du lave podcast, kan du med fordel lytte til Digital Dagsorden om podcasten: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/podcast-skal-din-organisation-satse-eller-ej/id1503198328?i=1000692186204

Eller lyt til Wow Productions podcast om, hvordan du laver en podcast: 
https://podcasts.apple.com/at/podcast/sådan-laver-du-en-podcast/id1776569281 

Skal du selv eksperimentere med podcasts, er det nemt at købe hosting på Blubrry.com og det er nemt at klippe lydfiler i f.eks. Garageband. 

Eksempler på gode Podcasts, der har været brugt til interessevaretagelse:

Eksempler på gode opslag på sociale medier:

Her ser du en række gode opslag på sociale medier, fordi de overholder alle formalia, er i tråd med mediets algoritmer, og fordi de rammer det de skal:

    • Eksempel fra IDA på en kampagne, hvor de understøtter et møde med en politiker fra Transportudvalget: https://twitter.com/AnGuldberg/status/1717058248530948448 – Tweetet er godt, fordi det er promoveret med annoncekroner, det har max to hashtags, og videoen er lavet i rette format.

AI
Der findes utallige AI-værktøjer, og de udvikler sig hele tiden. Derfor skal du konstant holde dig opdateret på feltet. Download vores liste til de bedste værktøjer vi anbefaler lige nu. Se også Benjamins shadowing sessions på Loom.

 

ChatGPT
Køb den betalte version. Sørg for at prompte med gode oplysninger først. Se f.eks. Ajit Kumars Cheat Sheet til, hvordan du skal instruere robotten på: https://www.linkedin.com/posts/ajitcodes_chatgpt-aitools-productivity-activity-7319367965324324864-YJdx 

Sørg også for, at fylde robotten med noget indhold, før du beder den svare. F.eks. ved at uploade tekster, den skal skrive ud fra:

Du kan med fordel lave et projekt, som laver en robot i robotten, hvor du kan give den instrukser, uploade filer og altid bruge den som udgangspunkt for en bestemt opgave:

 

 

Midjourney
Efter, at ChatGPT er blevet så skarp på at generere billeder, er Midjourney blevet mere erstattelig, men det er stadig bedste AI-værktøj til at generere billeder.

Video- og contentproduktion
Der findes flere digitale værktøjer, der kan lette opgaver betragteligt inden for video- og contentproduktioner, og flere af dem har bygget AI ind i funktionaliteterne.

Capcut
Stærkt værktøj til at klippe film i de rigtige størrelser og til at tekste videoer ud fra f.eks. transskriberede filer. 

Canva
Stærkt værktøj til at lave skabeloner til opslag på sociale medier.

Bit.ly
Godt værktøj til at linke med målbare links. Du opretter en gratis konto og paster dit link, hvorefter du kan give det et navn og måle på, om det bliver klikket på.

Lytteværktøjer
Der findes utallige lytteværktøjer på markedet. Men især to værktøjer stikker ud ift. andre.

 

Overskrift.dk
Basal lyttetjeneste, hvor man kan abonnere på 10 nøgleord og få resultater sendt pr. mail, eller på sms ved stigende aktivitet. Uvurderligt til at overskue ord og emner i en shitstorm. Bestil en prøveperiode på https://www.overskrift.dk/overblik?

 

 

Spaak/Hamilton
Limousinemodellen inden for lytteværktøjer kombineret med AI-værktøjer. Hamilton-robotten fungerer som en digital hjælper til lobbyisten.

Se præsentationen på https://www.loom.com/share/9a9ad5fc19f840f1b3d74fc759c82bef?sid=03770b01-82aa-4e40-a1c4-c483ca6ff45b

Transskribering
Der findes masser af internationale værktøjer til at transskribere – Men kun en enkelt virker for alvor på dansk.

Goodtape.io
Zetlands transskriberingsværktøj, der kan forstå og skrive dansk på højt niveau. 

Søgemaskineoptimering

Det kan give god mening at holde styr på, hvor meget man bliver fundet, når vigtige personer søger på bestemte nøgleord. Det findes der nemme værktøjer til:

Tinyranker
Et nemt værktøj til at se, hvor man ligger på bestemte søgeord, og hvor konkurrenterne ligger.

Ahrefs
Lidt mere avanceret værktøj til at teste, om websitet har fejl ift. hvad der påvirker søgemaskiner.

 

 

Native Advertising
For lobbyister er native advertising i nichemagasiner og på webportaler effektivt. F.eks. på Altinget, hvor man kan kombinere annoncer i nyhedsbrevet med kronikker eller debatindlæg på Altingets webportal.

 

Søgning