“Er det bare Twitter, du gennemgår så?” – Spørgsmålet er blandt de oftest stillede, når jeg bliver kontaktet omkring Digital Interessevaretagelse. Bogen er efterhånden blevet et år gammel – og fordi det netop er en printbog, burde der egentlig skrives en opfølgning. Fordi Digital Interessevaretagelse længe har været så meget mere end “bare Twitter”. Bare for at nævne nogle af de greb, som store og små interesseorganisationer gør brug af lige nu:

Søgemaskineoptimering (SEO) – Plastindustrien
Det er ikke gået læseren af min bogs næse forbi, at Plastindustrien er et yndet eksempel. Blandt andet fordi de er ekstremt åbne om, hvad de gør. Ser man på Plastindustriens egne tal for besøg på hjemmesiden, er det tydeligt, at de har flere og flere besøg – og dermed flere og flere der selv læser om Plast og Plastindustrien og deres nøgleord og mærkesager hos dem, end hos andre. Det vil sige, at de selv har mulighed for at sætte en tone for, hvordan emnerne skal forstås. For at skære ud i pap: Det er vigtigt, at brugere, alt fra skoleelever til politiske konsulenter på Christiansborg, journalister mv. læser deres udlægning af, om EPS/Flamingo/Polystyren er brandfarligt, eller om det er brandfarligt, hvis det ikke bliver håndteret ordentligt af en fagmand med forstand på plast, ligesom det er væsentligt, at man skal læse, hvor meget plast der egentlig er i verdenshavene hos dem og ikke hos NGO’er, der kan have en tendens til at bruge ord med langt mere tone og volumen, end tallene egentlig berettiger til. Eller som de selv udlægger det: “Når du alligevel laver indhold til din hjemmeside, kan du lige så godt lave noget, der bliver set”.

Søgemaskineoptimerings-tilgangen kræver forståelse af, hvordan man skriver tekster, sætter dem teknisk op og bliver fundet. Men det kan de. Blandt andet med deres “Plastleksikon”, som bliver googlet frem. Andre organisationer kan lære noget her. Forestil dig, at du har politiske interessenter, der læser dine faktuelle udlægninger, før de får politiske idéer, går på en talerstol, eller journalister, der bladrer rundt og laver research hos dig. Flere organisationer er blevet dygtige til at skitsere deres mærkesager, som var det et politisk program – det hjælper også på søgemaskinerne.

LinkedIn – Novo
I mit maratonindlæg fra januar 2018 om LinkedIn er der flere gode eksempler på, at LinkedIn faktisk også nu både giver pressetid og sætter en tone omkring omdømme. Jeg har eksempler fra Finans Danmark med i bogen, men der er flere gode eksempler i forhold til, hvordan Jaap Postma fra YouSee, DJØF-cheferne og ikke mindst Novos Lars Fruergaard bruger LinkedIn og i særdeleshed LinkedIn articles. Jeg forudså i min bog, at Danmark ville bevæge sig frem mod EU-tilstand, hvor Twitter er “The Cocktail Party” og LinkedIn “The Board Room” eller “The Lounge Room”. Det er ved at blive tydeligere nu – og det efterlader gigantisk potentiale for ikke blot at uddanne topledere, men også kigge intensivt på Employee Advocacy. Rigtig mange interesseorganisationer og virksomheder vil kunne profitere af dygtige medarbejdere, der med de rette teknikker og taktikker kan sætte en tone for et brand og en mærkesag. Der er flere gode eksempler blandt egne kunder lige nu, der bliver værd at følge – altså virksomheder, der uddanner deres medarbejdere til at bruge deres LinkedIn-profiler, også som supplement til deres Twitter-profiler. Og det er relativt let at lære og sætte i system.

Infographics og video
Der skal flere formater i spil end tidligere. Organisationer som Dansk Fjernvarme var tidligt ude med GIF’er. Danske Rederier smed en ret ambitiøs GIF af sted før jul, der mest af alt mindede om en lille film. Danske Bank bliver stadig bedre til at pakke f.eks. deres regnskab ud i grafikker. Flere offentlige kommunikatører bruger video på LinkedIn og på Twitter, så CEO/formand/direktør ikke behøver at være på medierne selv (men det hjælper). Det her felt er slet ikke udtømt endnu – og det er desværre der, hvor organisationerne stadig sparer pengene i stedet for at lave den virkelig gode grafik, video eller måske endda Livevideo, der pakker budskabet ordentligt ud.

Tweetables
Jepper. Så kom de. Som beskrevet i et andet maratonindlæg om “kontrolpulten” over klassiske værktøjer med et digitalt tvist, er der rigtig meget effekt i at kunne tale i Tweetables og lade sætningerne vandre. Det har egentlig intet med Twitter at gøre. Pointen er, at taler skal tale i punchlines som var det tweets på konferencen, så de når længere ud og helt ind i journalisternes dækning. Det kan understøttes med alt muligt finurligt, med slides med budskabet, med tweets fra organisationen selv og meget mere, men i bund og grund hviler det på taler. Kan man som Per Bennetsen i Region Sjælland finde ud af at sige … “Ytringsfrihed i Region Sjælland? Må lægen mene noget hos os? Nej. (kunstpause), Lægen SKAL mene noget hos os” er det lige så stærkt som Foghs “Ikke en frø, en fugl, en fisk har taget skade af regeringens miljøpolitik”. De sætninger skaber settings. Og sætter en tone. Derfor hedder det en sætning – og det er effektivt. Behøver vi mere lyrik på den? Groft sagt findes der to typer talere i det her land: Dem der taler til folk i rummet, og dem der taler til alle i hele Danmark, selvom de står i et rum beregnet til 150 mennesker. Den første race er uddøende.

Annoncering
Tjek lige, hvordan f.eks. Danske Spil elegant annoncerer direkte til meningsdannere på Altinget med sangen om deres udlodningsmidler. Der er ingen grund til at råbe, eller råbe særlig højt, hvis man bare er præcis nok. Annonceformaterne målrettet til 1240K (Folketingets postnummer) udvikler sig konstant. Vi vil se de første kampagner i 2018, der målrettet adresserer politikere, der er på Folkemødet, på talerstolen eller sidder på et rådhus eller i en regionsgård.

Dataanalyser
Ramte din kampagne den rette modtager? Et af de helt nye, men effektive greb er at bruge målrettede måleværktøjer til at se, om en politiker, eller en konsulent for samme klikker på dit link. Det kræver programmer som Fastbase eller Leadfeeder og lidt kendskab til Bit.ly-links. Kort sagt: Du må ikke sende en mail til en vigtig interessent, uden at du måler på, om de klikker. For så har du et fortrin. Kæder du det sammen med lidt lækre cookies på klikkerens browser, kan du kombinere både annoncering og viden om, hvad de har læst.

Der er masser af værktøjer, der ligner. Også de helt korte blogindlæg som understøttelse til lobbyindsatsen, når de f.eks. sidder på Altinget. Du fik et kort indlæg her, og så må du vende tilbage for mere.