… da Regeringens finanslovsforslag kom ud i slutningen af august. En række organisationer bliver beskåret og bliver “rundbarberet af regeringen“. Ligesom det kom som et chok for foreningen bag to store broløb, at Transportminister Ole Birk Olesen i sommer sprængte en politisk bombe om at lukke løbene.
Politikere får idéer. Og de tager politiske beslutninger. De fleste af dem er også formet af politiske ideologier og synspunkter, som driver dem til enten at bære noget ind i en finanslov eller en forhandling. For de foreninger, der er i chok som Greenpeace, Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Naturfredningsforening og langt flere er det kun tilbage enten at forsøge at tale deres sag endnu mere tydeligt, nogle af dem vil forsøge at mobilisere noget kampagne eller noget pres – men for de fleste vil det være nyttesløst. Det er organisationer for hvem det enten er lykkedes at irritere en siddende regering længe nok eller være usynlige for en regering længe nok til, at de enten bliver pillet ud eller ikke husket. Og det blev de vel at mærke potentielt allerede i slutningen af 2016, for Finanslovsforslaget har været længe undervejs.
Vi står jævnligt over for organisationer og virksomheder, der mener, at den, der lever stille, lever godt. De er ikke synderligt pressede af noget. Medlemmerne er fint tilfredse. Og de mener, at de har et fint politisk netværk, hvis der skulle blive krigstid. Det er de organisationer, der vælger at toplederen ikke lige behøver at være aktiv på sociale medier, ej heller at han/hun behøver skrive debatindlæg eller møde op til konferencen om organisationens kerneområde. Det er de organisationer, der ikke får trænet deres medarbejdere til at kunne mere på tværs af medier, eller ikke markedsfører de ting, de gør. De kan ikke se værdien. Mange af dem får et chok, når de så skal i krig, og de ikke har platformene eller netværket til at flytte eller nuancere det, de mener, er en dårlig beslutning hos politikere. Men de har selv sovet i timen – de har forsømt i fredstid at gøre opmærksom på deres gode resultater, hvis de er faldet i gryden med usynlighedstrylledrik, eller de har forsømt at rette deres tone, da de råbte så skingert på alle flader, at de nu er et let offer for en sparekniv. De organisationer der findes på besparelseslisterne skal – selvom det er ubehageligt – og selvom det gør ondt – finde løsningen og svaret hos dem selv. I deres egen public affairs-afdeling eller i deres egen kommunikation og tilgang til det at være moderne virksomhed, der skal “genvælges” til offentlige kroner.
Lad det være en læring: Har du et motionsløb, skal du også pleje alle sider af det politiske landskab, konsekvent udføre dit interessentarbejde, konsekvent vise dine gode resultater og konsekvent bygge platforme og rækkevidde op, så du har et talerør, når du får brug for det. Det kræver, at du har styr på kommunikation – alt fra de klassiske discipliner som interessevaretagelse, PR og markedsføring. For du skal selv konsekvent varetage dine interesser. I en travl hverdag kan det være svært – men alle organisationer bør f.eks. jævnligt mødes med politikerne på tværs af partier og sikre sig et godt netværk. Mange af de organisationer, der er på listen over “rundbarberede” vil hævde, at det har de også gjort. Og ganske rigtig findes der også foreninger på listen, der har fuldkommen styr på deres kommunikation og interessepleje – Men de har stadig ikke formået at overbevise en til enhver tid siddende regering om, at de er så vigtige, at de skal bevares i deres nuværende størrelse og finansieringsform. Det kan de begynde at arbejde på til Finanslov 2019, medmindre de vil lave råbekampagnen og satse massivt på, at de kan sætte deres medlemmer og danskerne mellem dem og regeringen.
