Bogen er skrevet af den erfarne rådgiverduo Benjamin Rud Elberth og Peter Mose, forfattere til en række bøger om politik, kommunikation og indflydelse.
Bogen klæder dig på til at træffe de strategiske og lavpraktiske valg, der giver adgang til magtens maskinrum, hvor beslutninger forberedes og tages – med konsekvenser for lønmodtagerorganisationer, virksomheder, NGOer og brancheforeninger.
Bogen er ikke alene fyldt med tips, tricks og tjeklister, men også med konkrete eksempler på, hvordan de dygtige lobbyister arbejder.
Sådan vurderes bogen
“Hvis du er interesseret i politisk indflydelse og ønsker at forstå, hvordan du kan bruge både traditionelle og moderne metoder til at opnå dine mål, så er “Påvirk Politik på alle Platforme” en must read”, skriver Claus Richter, administrerende direktør for Diabetesforeningen og tidligere partisekretær for Venstre, på LinkedIn.
“Masser af gode råd til dem, der vil påvirke, og så sandelig også til dem, der påvirkes. Alle bør læse kapitlet “Bevar dit etiske kompas”, der er hele bogen værd”, skriver John Wagner, ex-direktør for brancheorganisationen De Samvirkende Købmand og tidligere generalsekretær for de Konservative på X, det tidligere Twitter.
“Selv de dygtigste lobbyister vil helt sikkert blive mindet om metoder, som de overser i hverdagen”, skriver Jacob Bruun, tidligere særlig rådgiver for Lars Løkke Rasmussen, i sin anmeldelse på Altinget. “Med bogen under armen får alle, som arbejder professionelt med at påvirke politiske beslutninger en solid værktøjskasse, som kan inspirere til at videreudvikle og professionalisere interessevaretagelsen”.
Andre anbefalinger
“Er du kommunikationsprof, lobbyist, leder, rådgiver – you name it, så bør denne bog være pensum. Du får konkrete tips, tricks og eksempler i skarp formidling, der klæder dig ret elegant på til at træffe bedre strategiske valg, når du arbejder med digital interessevaretagelse. Bogen giver plads til eftertanke, hands-on råd og eksempler du rent faktisk kan bruge til noget. Must read … også for din leder eller ansatte”. Det skriver Alex Randrup Thomassen, kommunikationsrådgiver og tidligere direktør for Dansk Iværksætter Forening, på LinkedIn.
“Bogen beskriver rigtig fint mange værktøjer, som kan bringes i anvendelse, når en mærkesag i virksomhederne eller organisationerne skal kommunikeres over for beslutningstagere i det politiske system”, skriver Per Ørum, PA-rådgiver og tidligere folketingsmedlem, på LinkedIn. “Det er en fremragende bog, der primært har bekræftet mig i, at vi gør mange ting rigtigt i forhold til de kampagner vi kører for vore kunder, men der var også en læring i platforme og metoder, hvor vi kan blive bedre, og det giver grobund for udvikling”
Køb bogen her