Velkommen til årets indtil videre længste blogindlæg. Men LinkedIn ser ud til at fortjene det. Der er masser at holde øje med. For det kan være den platform, der giver ny effekt i 2018.

Nytårsdag smed en række social media-professionelle i udlandet deres forudsigelse for sociale medier i 2018. De mest interessante forudsigelser handlede om LinkedIn og de var positive, alle med udgangspunkt i, at LinkedIn er under forandring – LinkedIn tester video. LinkedIn opdaterer konsekvent deres Messenger-platform – og står stærkere og stærkere med en række funktioner, som får LinkedIn til rent faktisk at ligne noget, man kan bruge til noget. Måske et lidt hårdt skudsmål, men LinkedIn har virkelig været kendetegnende ved at have en række elendige funktioner, der mest af alt virker, som om LinkedIn bare ikke har gidet eller har opgivet at følge med Facebook – du har nok også prøvet at teste, hvilke job LinkedIn synes du skulle have, baseret på dine oplysninger. Og fået at vide, selvom du måske har en lang videregående uddannelse og arbejder for et stort brand i en kommunikationsafdeling, at du skulle være sygeplejerske i den lokale Bilka, eller noget lige så skævt. Til gengæld mener eksperterne i deres forudsigelser nu, at ”man ikke kan overinvestere i sin tilstedeværelse på LinkedIn i 2018”, ligesom eksperterne fokuserer på, at LinkedIn i højere grad bliver virksomhedernes foretrukne CRM-værktøj til at holde styr på business-kontakterne (læs Paul Weiss om det her), når han forudser, at ”To me LinkedIn have become more important than CRM, and I’ll bet, in a few more years, LinkedIn will become The CRM and The Intranet in many Social selling B2B companies.”

En personlig erfaring, som jeg gør mere ud af senere i dette indlæg: Skærmdumpet ovenfor er fra programmet Leadfeeder. Kobler du dit website, måler med Leadfeeder og parrer det med dit nyhedsbrev i Mailchimp og LinkedIn og sætter i system i din relationelle indsats at føre dine vigtigste interessenter, kontakter, kunder eller relationer rundt i den cyklus, så har du en digital indsats, der virkelig bærer frugt på bundlinjen, hvis du arbejder med f.eks. B2B-salg. Ligesom du med en kobling mellem Twitter som skriv kort-platform, og LinkedIn som skriv langt-platform kan drive rigtig meget trafik og opmærksomhed rundt. Det vender vi også tilbage til.

LinkedIn spirer for alvor i Danmark
På dansk grund begynder LinkedIn også at se rigtig fornuftigt ud. Der er ved at komme mere gang i den på LinkedIn – og det virker som om brugerne rent faktisk forstår meningen med udvekslingen, i takt med at buzzwords som Employer Branding og Employee Advocacy er ved at blive afkodet rundtomkring i danske virksomheder. I 2017 havde jeg selv fornøjelsen af at guide flere ledere til at gå all in på platformen – blandt andre Jaap Postma fra YouSee og Jeanette Fangel fra Danske Bank, der begge bruger platformen virkelig fornuftigt. Alt imens den på det tidspunkt nye Novo-chef Lars Fruergaard skød sin LinkedIn-indsats i gang 1. januar 2017 med et LinkedIn Pulse-indlæg der ramte 400.000 mennesker. Lars Fruergaards tilstedeværelse på platformen understreger i øvrigt på fremragende vis, at der er meget mere end rekruttering på spil: Fruergaard skal skabe en fortælling om, at Novo er på vej op, ikke ned, og at han er en værdig arvtager efter en CEO, der har været nærmest synonym med Novo Nordisk. Det kan man gøre med et meget solidt fast rytmeslag af posts og artikler.

Også Henriette Rald fra DJØF og Niels Ralund fra FDIH har vist vejen i forhold til at få både presseomtale og øget kendskab og medlemstilgang via LinkedIn. Da jeg på LinkedIn spurgte efter gode eksempler forleden, fik jeg en connect-anmodning og en besked fra en medarbejder hos Københavns Kommune, der kunne berette om chefer i kommunen, der fik langt mere trafik på deres opslag på LinkedIn end nyhederne på deres website. Målgruppemæssigt er der stadig ikke mange lærere, kasseassistenter eller sygeplejersker på LinkedIn, men de seneste pålidelige officielle tal er, at der findes 2 millioner danske brugere af platformen – og det er der potentiale i, hvis flere af dem rent faktisk begynder at bruge platformen bare en anelse oftere. Tal fra DR’s Medieudviklingsrapporter har vist de seneste år at kun 3 eller 4 procent af brugerne tjekker deres profil hver dag – men lad dig ikke narre. LinkedIn er ikke nødvendigvis en platform, man tjekker hver dag – og der er stadig utroligt mange, der har en profil, men bare aldrig poster noget, eller liker noget. Jeg får ofte et chok over, hvor mange professionelle kommunikatører, der rækker hånden op, når man spørger, om de er på LinkedIn, og hvor mange der tager hånden ned igen, når man spørger om de nogensinde har postet noget på platformen.

Facebook-træthed over egen utilstrækkelighed
Imens møder vi flere og flere brands i vores rådgivning, der begynder at være trætte af den evigt ynkelige jagt på likes for at knække Facebooks algoritmer på deres Facebook-sider, hvor det bliver sværere og sværere at følge med i det pengeforbrug, der skal til for at lave og pushe ordentligt indhold på Facebook. Facebook er for alvor blevet en betalingskanal, og indholdet der skal til, skal være tilsvarende kreativt, og helst video eller rigtig god grafik. Det stiller så store krav til en række danske brands, der efterhånden som LinkedIn spirer og LinkedIns algoritmer virker ekstremt rundhåndede, efter min bedste vurdering vil forsøge sig mere på LinkedIn og måske helt droppe deres kirkegård af en død Facebook-side, hvor der er så få likes, at brandet eller organisationen ikke slår en flue ud af kurs. Hold nu kæft, hvor er der i Danmark et gigantisk ressourcespild og pengespild på Facebook hos alle de brands og organisationer, der bliver ved med at overbevise sig selv om, at deres kommunikation har effekt, selvom de har engagement fra under en promille af deres følgere.

Twitterboblen bliver for boblet
Tilsvarende forsøger Twitter at ændre elementer, så det skulle være lettere at bruge, og tiltrække flere nye brugere, så de kan begynde at tjene nogle penge. Vi har fået 280 tegn i stedet for 140, og der er indført mulighed for at kommunikere i tråde. Men det er bare lige som om Twitter bare aldrig kommer ud over den faste grænse og mætningspunktet i Danmark på de faste cirka 3500 journalister, politikere, lobbyister, sportsinteresserede og lidt løse hangarounds. Godt nok vil det stadig være journalisternes platform – men i 2017 var det i allerhøjeste grad også debattørernes platform, og partisoldaternes, så man kunne få sig nogle gevaldige øretæver for at skrive en lille smule unuanceret på de 140 tegn, der var til rådighed. Det bliver flere hurtigt træt af, hvis det fortsætter. Groft sagt kan man i øjeblikket vælge om man vil have tæsk af partisoldater eller selvudnævnte klogeåger på Twitter, der optræder i mobbeklynger, når der går fredagsforargelse i den, eller man kan vælge at blive fyldt med brok på Facebook hos de 3,6 millioner danskere, minus dem der aldrig gider at blande sig i kommentarfelterne, fordi der er kloaksprog eller bare fuldkommen ligegyldige clickbait-vinkler, der fylder platformen. Læs i øvrigt et rigtig fint indlæg fra Overskrift.dk, hvorfor Twitter i øvrigt bare er meget lidt erhvervssnak og meget mere politik, kommunikation og … fodbold.

LinkedIn det fornuftige alternativ
Tilbage står LinkedIn ved åbningen af 2018 som et ganske fornuftigt alternativ. Det er svært at blive shitstorm-offer på LinkedIn, og man slipper for irritationen over Facebooks evige algoritme-skruen eller den ydmygelse at starte fra nul som på Twitter, hvor man ikke kun kæmper med teknikken og lingoen, men også med, at folk rent faktisk skal følge en tilbage – og det gør de bare ikke i samme grad som tidligere. Vi kan også se for de ganske fornuftige brands, vi rådgiver, at der er længere vej end tidligere til de første 100 følgere på Twitter, at det tager cirka at år at få 400 følgere, hvis man er en nogenlunde gennemsnitsmedarbejder for et gennemsnitsbrand, selvom man er særdeles aktiv og vedholdende, og at det er er svært for alvor at få noget til at vare længere på Twitter end bare en halv times tid. På LinkedIn connecter man – og det er så rart, at man så på LinkedIn faktisk kan gøre noget meget aktivt for at få nogle connections i stedet i en konstruktion, der ligner Facebooks venneanmodninger til forveksling. Og som en af eksperterne i forudsigelserne fra nytårsdag formulerer det: ”LinkedIn organic reach booms”. Fratrukket reklamebullshit, så når man bare langt og længe ud med en god LinkedIn-status – og man kan se mere om, hvem der læser med, end man kan på andre platforme. Og så er kommentarfeltet så dejlig ubegrænset og der er plads til at skrive langt og nuanceret. Det kan især cheferne godt lide.

Businesswise rammer AJ Wilcox den godt med forudsigelsen:

“LinkedIn is currently enjoying a mindset shift with professionals. It used to be the old, boring, stodgy network with no personality, but now many professionals are realizing LinkedIn is an ideal place to create real relationships that turn into real business.

I predict that professionals’ usage of LinkedIn will skyrocket, resulting in more conversation and interaction, putting LinkedIn into the mainstream where users will make spending time there a priority.”

Altså med andre ord: Der er forretning for enden af LinkedIn-regnbuen, der kan give om ikke en krukke guld, så vigtige resultater skridt for skridt. Hvor Facebook stadig er en uovertruffen kanal for rækkevidde og salg, og Twitter en uovertruffen kanal for digital interessevaretagelse og at nå i pressen, så er LinkedIn også på dansk grund ved at blive en god mulighed for at nå frem til forretning.

Og så fik jeg endnu et godt argument fra Steven på Facebook – Har selv prøvet at få svar fra LinkedIn og Twitter, men aldrig Facebook på support af kritisk karakter:

Meget mere end rekruttering og ”virksomhedssegmentet”
Hos flere organisationer synes det indtil videre at være tænkningen, at ”LinkedIn er der vi rammer alle dem, der er lidt mere businessagtige” til forskel fra Facebook, der er til hr. og fru Danmark – der er da også meget, der tyder på, at folk typisk har en højere uddannelsesgrad end på Facebook, men der er altså rigtig mange muligheder for at tale med en bred variation af det danske erhvervsliv, hvorfor det ikke nødvendigvis bør være en fasttømret sandhed, at man skal kommunikere om tørt virksomhedsstof, ikke må kommunikere politik og ikke må kommunikere lidt blødere stof. Det er på samme måde efterhånden en fast sætning (hos især offentlige institutioner), at ”vi får da masser af rekruttering ud af vores LinkedIn-side”. Kigger man på tallene hos de samme virksomheder, er der bare intet, der indikerer, at brugeren ikke selv har opsøgt LinkedIn-siden allerede med intentionen om at søge et job – trafikken er simpelthen ikke høj nok og indholdet ikke motiverende nok. Måske er det undskyldningen for, at adskillige brands bruger deres LinkedIn-side til at slå jobopslag op i ny og næ. Der er bare langt flere muligheder og langt mere på spil – blandt andet for at bruge mennesker. Læs lige CEO for Sociuu, Michael Sørensen i indlægget ”Jeres company page er værdiløs” (og agér efter det!). Og så se i øvrigt i en minikampagne fra Co3, hvordan man bruger LinkedIn til rekruttering, hvis man vil rekruttere.

Mennesker vil se mennesker
LinkedIn poster selv kontinuerligt tallene (og de skal tages med et gran salt, når det kommer fra platformen selv, ligesom Facebooks visningstal skal), men flere af vores egne tal viser det samme. Mennesker vil se mennesker. Ikke logoer. Ikke officielle sider/company pages. Der er et gigantisk potentiale i at træne sine medarbejdere og indføre strukturer i salgsprocesserne, hvis virksomheden skal sælge, eller i PA-processerne, hvis virksomheden skal bedrive interessevaretagelse. Eller i PR-setuppet, hvis pressetid er målet. Der skal optimalt set være en tydelig og aktiv chef, og så en række medarbejdere, der forstår at bruge mediet godt. Læs Christoffer Kledings forudsigelse om, hvorfor medarbejderen kommer endnu mere i spil i 2018 – Det er LinkedIn optimalt til, men det kræver organisering af forretningen, så man ikke bare blindt uddeler døde visitkort, ikke har det inkorporeret i sine salgs- eller relationsprocesser, men laver strukturerne, måler og følger op, ligesom man heller ikke må forsømme opbygningen af platformen, aktiviteten eller ganske enkelt at lære sine medarbejdere at skrive med substans og den rigtige tone. Niels Ralund fra FDIH og Camilla Burgwald fra Red Barnet Ungdom er begge eksempler på chefer, der erklærer, at de ganske enkelt bliver genkendt oftere og efter Niels’ bedste vurdering (det er svært at måle), har hans aktivitet på LinkedIn også givet en særdeles positiv medlemskurve hos FDIH.

Digital PA og PR: Koblingen mellem Twitter og LinkedIn
Som beskrevet i min bog fra 2017 ”Digital Interessevaretagelse”, har det længe været almindelig kendt, at Twitter kunne betragtes som ”The cocktail party” og LinkedIn som ”The Board Room” Eller ”The Lounge room”. På en konference eller event i Bruxelles eller Strasbourg har det været en helt normal praksis, at man sidder på rækkerne som tilhører og hyggetweeter på konferencens hashtag, liker hinandens tweets, følger hinanden, skaber den indledende kontakt, og så følger man op og går efter at få connection på LinkedIn umiddelbart efter, som var det en digital parringsleg, der skal føre til et reelt møde – og det er der god mulighed for. Med LinkedIns Messengerfunktion er det blevet et regulært datinggame, hvor man kan taste og swipe sig til at connecte med Twitter som mulig icebreaker – og LinkedIn som den nye indledende visitkort-udveksling, der bagefter fører til en udveksling af tjenester. Samme billede ser vi i grundstrukturerne på LinkedIn i Danmark, hvor Messengerfeltet begynder at være en helt legitim kontaktform, der understøttes af, at man som udgangspunkt har standardopsat, at man også får en mail i sin mailboks, når man har en henvendelse. Leif Carlsen fra Social Selling Company interviewede forleden min kompagnon hos Krisespecialisterne Henrik Qvortrup om sin brug af LinkedIn som politisk kanal – om det var legitimt. Vi vil se langt flere folketingskandidater, der forsøger sig med LinkedIn for at ramme business-segmentet. Enkelte folketingskandidater forsøgte det allerede i 2015, men tiden virker mere moden nu. Christel Schaldemose, Europa-parlamentariker for S, har tidligere beskrevet, hvordan hun bruger kombinationen af Twitter og LinkedIn til at bedømme seriøsitet fra en henvendelse på Twitter i politiske sammenhænge – Fordi en henvendelse direkte til hende foregår bedst og mest effektivt på Twitter, fordi det er et bedre hurtigt livemedie, bruger lobbyisterne det til at adressere hende. Spotter Christel, at der er overensstemmelse mellem Twitter- og LinkedIn-profilen og seriøsitet på begge, er hun mere tilbøjelig til at give et svar, eller kvittere for interessen. I forlængelse er Twitter et ganske udmærket medie til at sætte strøm til et LinkedIn-pulse-indlæg, der skal nå ud over den faste skare af LinkedIn-relationer.

Funktionerne, der giver resultater
Der er især fire funktioner lige nu, der kan bruges til at skabe resultater, efter at LinkedIn har trimmet lidt på det tekniske:

1. LinkedIn-pulse-funktionen – der for alvor er trådt i stedet for bloggen, man ellers havde på sit website, eller på en netavis. Den helt store fordel er, at man blogger ud til sine connections og typisk venligsindede, der som oftest kvitterer med likes og delinger, der giver ret stor organisk rækkevidde. Pulsefunktionen er ekstremt undervurderet i en række sammenhænge – uanset om man er topchef som Lars Fruergaard og med egentlig ganske få indlæg ligefrem får pressetid, eller om man er den mest nørdede nichemedarbejder i en organisation. Der findes flere eksempler på ekstremt nichede LinkedIn-tilstedeværelser, der får masser af trafik på deres ting – fordi LinkedIn også er en plaform, hvor man kan nørde igennem på sit eget felt. Prøv at se Søren Ganer fra Bark Rådgivning om byfornyelse i kommunerne her – På Facebook ville noget så nørdet have været halvdødt. Her giver det trafik og engagement, fordi der også er en niche for det.
2. Messenger-funktionen – Ja. Send bare en direkte besked til din nye lune connection, som du jo har connected med og ikke bare smidt et dødt visitkort, da I mødtes forleden. Er I trådt ind i det rum, er det helt okay at businesschatte og måske nå frem til noget af fælles interesse og værdi. Det er langt fra lige så stalkeragtigt at skrive igennem LinkedIn’s Messengerfunktion, som over Messenger på Facebook eller direkte beskeder på Twitter.
3. Følg op med/forbered dig på–funktionen – Har du givet LinkedIn adgang til at snage i din kalender, får du nogle dejlige beskeder fra LinkedIn – enten med opfordring til at forberede dig på mødet ved at tjekke en mødepartners LinkedIn-profil ud, eller med opfordringen til at connecte med den, du lige har haft møde med. Det kan kun blandt de sarteste betragtes som useriøst, hvis du går ind og tjekker, hvem du skal til møde med og vil i fremtiden bare være normal conduite at connecte med din nye relation efter et veloverstået møde.
4. Who has viewed your profile – I forlængelse af ovenstående. LinkedIn er et professionelt datinggame. Brug muligheden for, at en person, du skal til møde med, eller gerne vil have en relation til, får at vide, at du har kigget på deres profil. Det er altid så rart at blive set. Så se! Og prøv at mærke den ændrede kemi, når du har suppleret det første fysiske indtryk med et virtuelt.

Opbygningen er væsentlig
Der er mange diskussioner om, hvad der er god skik og god stil og hvad der er effektivt på LinkedIn, som der har været på stort set alle social media-platforme i det her land. Nogle mener, at det er skidt ikke at skrive en personlig connect-anmodning, når man sender anmodningen. Jeg har personligt aldrig set, hverken for kunder, eller for mig selv, at det skulle være et problem eller give mindre effekt. Andre mener, at man skal smile på sit profilbillede – Det har jeg heller aldrig kunne se eller måle gav en fordel. Der har også været så stor udveksling af ”endorsements”, så de nærmest blev devalueret, mens fyldige anbefalinger vist nok virker. Selvom ingen rigtig ved det, og det er svært at konkludere noget på tværs af forskellige brands og målsætninger. Morten Vium plejer at være en rigtig god mand at følge, når man skal have de små tips og tricks til, hvad der i hvert fald kunne virke. Brug det som inspiration og prøv det selv af.

Og i det hele taget: Find selv ud af, hvad der virker for dig. Det er til gengæld dårlig stil at stjæle andres opdateringer, som var det dine egne, uden at kreditere. Ligesom det tidligere har været betragtet som dårlig stil at connecte med folk, man ikke har mødt i virkeligheden – Det styrer du bare helt selv. Kan du få effekt ud af at gøre det, så griner du bare hele vejen til banken. Til gengæld har vi eksempler fra vores rådgivning og ret klar dokumentation for, at en veludbygget profil giver flere connections, mere trafik, flere resultater – af flere grunde: Fordi den signalerer seriøsitet, og fordi LinkedIn er voldsomt stærkt på Google. Prøv selv at lege med de tegn du har til rådighed i både din titel og i dit summary. Og prøv selv at tilføje et coverbillede, og et profilbillede, hvor du er helt tæt på. Det virker for mange. Ligesom der er en lang række cowboytricks, der giver indiskutabel effekt. Sørg for at tilføje specifikt username, sørg for at have kontaktdata på din profil, og sørg for at udbygge den med LinkedIn Pulse-indlæg. Jo mere komplet din profil er, helt ned i beskrivelserne af dine tidligere stillinger, jo flere resultater er der basis for.

Det helt professionelle setup
Hver ekspert eller specialist sin religion omkring platformen. Leif Carlsen og Eva Sachse har kontinuerligt formuleret rigtig fornuftige ting omkring vejen til at bedrive Social Selling blandt andet med deres vitaminpilleanalogi, som virkelig er læsværdig – Selvom jeg ikke nødvendigvis hylder det at sætte tidspunkter så kategorisk på aktiviteter, er grundtankerne gode. Eva Sachse har for nylig derudover skrevet et meget præcist indlæg om, hvordan social selling aldrig bør handle om at sælge. Jeg er fuldkommen enig. Top of Mind-tankegangen er alfa omega i den tilgang. Vi har kunder, der ikke kun skaber relationer og salg med den teknik, men også skaber presseomtale.

Jeg selv tror derudover på, at der er effekt at hente især to steder: I at sende medarbejdere på enten som eksperter eller relationsskabere på deres eget felt eller I at tænke et intelligent lidt mere avanceret flow omkring platformene, når Twitter og LinkedIn kobles sammen som tidligere beskrevet i ”Cocktail party, Board room”-tankegangen. Prøv at se på Direktør for den offentlige sektor i IBM, Troels Vig her hvordan han formår at tale i tweetables på konferencer, og selv bruge LinkedIn og de tweets andre tweeter om hans pointer i et opsamlende LinkedIn Pulse-indlæg. Så er man ved at have fat i noget, der manifesterer noget magt og giver nogle resultater.

Eller, der hvor det hele smelter sammen i et flow, hvor man i sit salg tænker i at få ført vigtige relationer rundt mellem LinkedIn, Mailchimp-nyhedsbrev og Website – bundet sammen af tjenesten Leadfeeder. Jeg bruger det selv intensivt. Når jeg er dygtig nok til at skrive noget med substans, lægger jeg det på mit website, linker til det fra LinkedIn, hvor jeg har 2500 relationer/connections og måler på, hvem der liker, engagerer sig, kigger på min profil på LinkedIn, sender Connectanmodninger, eller besøger websitet og hvilke sider. Leadfeeder giver mig mulighed for at måle ”lunhed” på kunder – f.eks. kan jeg se, hvis en medarbejder fra en given kommune læser langt og indgående på dette indlæg, og bagefter bevæger sig over i ydelser, cases og priser på mit website. Det giver en kæmpe fordel, når jeg bagefter skal servicere kunden eller aftale med dem, hvilken ydelse der er relevant for dem. Er jeg dygtig nok, hjælper det mig til at ramme deres behov allerede inden de ringer, og de føler sig hørt og forstået, når de ringer. Det hjælper mig således også til noget af det sværeste i konsulentbranchen: At prisestimere. Kan jeg se, at en mulig kunde allerede har læst indgående i prislisten, ved jeg, at de ikke får et chok, når jeg skyder samme pris af sted på mail – og jeg kan dosere mine kræfter til at give dem så meget af det rigtige oplæg for den pris. Jeg kan også se ud fra de klikstrukturer der er, om de også har læst mit seneste nyhedsbrev og tilfældigvis er connections på LinkedIn. For en virksomhed, der har kørende sælgere, kan man lave præcis det samme setup, der giver dem mulighed for at udskifte det klassiske visitkort med noget, som kunden klikker på, så man ved, når kunden ringer næste gang, hvad er mest interesseret i. Det er i alles interesse ikke at spilde hinandens tid og være relevante – og det kan man blive i ekstrem grad i den salgsproces.

Og så ned på jorden igen: Det behøver altså ikke være så hamrende svært eller teknisk. Har du en virksomhed, der har kundeservice, så prøv at motivere medarbejderen til at have en aktiv LinkedIn-profil og sæt den som muligt kontaktmiddel under medarbejderens billede og telefonnummer på virksomhedens hjemmeside. Så kommer der menneske på bag telefonstemmen, eller rådgiveren, der på den måde potentielt gør det legitimt at køre en Messengerudveksling i rådgivningen.

Stadig irritationsmomenter på LinkedIn
LinkedIn lider stadig – og vil formentlig altid gøre det – af en række børnesygdomme, der er blevet kroniske. LinkedIn har af alle de social media-platforme vi har i Danmark nok den værste navigation og en masse underlige features, som burde være nemme at rette eller ændre. Dertil kan man så lægge den horde af profetlignende sælgende selvudnævnte eksperter i dette og hint, der spekulerer i at lave en overraskende følsom pointe skrevet på den helt rigtige måde, der skulle give en masse organisk rækkevidde. Vi er velsignet i Danmark med, at de fortrinsvis befinder sig i udlandet. Dertil kommer verdens mest irriterende tiltag, hvor LinkedIn-brugere kollektivt forsøgte at skrive ordet ”bølge” i kommentarfelterne for at indikere, at man så selvom man aldrig havde mødtes tidligere kunne connecte med dem. Hvilke resultater de implicerede har fået ud af det, må de selv redegøre for. De fik det resultat fra mig, at jeg sørgede for ikke at følge deres opdateringer længere – og sådan er LinkedIn faktisk ret fantastisk, fordi man selv gradvist kan rydde op i sit feed og sørge for, at man kun får substans ved at stoppe med at følge dem uden substans. Der er dog yderligere et irritationsmoment – for jeg kan have connections, der bliver ved med at like og kommentere på status fra folk, jeg ikke gider se i mit feed – og det betyder, at enkelte personer fylder rigtig rigtig meget på platformen. Det er næsten lige så irriterende, som når jeg skal have opdateringer om, at jeg kan blive generalsekretær i Det Danske Spejderkorps eller Forretningsudvikler hos DSB (det har jeg ved gud ingen forudsætninger for at blive nogen af delene).

Den største børnesygdom på LinkedIn er imidlertid, at der er en uheldig tendens til at folk ikke læser kommentarfeltet, før de svarer på en post. Og fordi LinkedIns algoritmer netop er så gavmilde kan det betyde, at en forespørgsel på hjælp kører i det uendelige, indtil man selv sletter den, eller at anbefalinger bliver ubrugelige, når person nummer 535 anbefaler sin egen gode makker som ekspert i at demontere atomvåben uden brug af kunstig ilt, selvom vedkommende åbenlyst ikke har forudsætningerne. LinkedIn står og falder på mange måder med brugernes egen evne til at være præcise.

Hypoteserne, der fortjener at blive afprøvet
I og med at LinkedIn tester en masse forskellige ting i øjeblikket, ændrer brugerflade og funktioner, og alt ikke er lige heldigt, sker der også en masse ting, du skal holde øje med, når du bruger platformen – elementer, der kan ændre sig og som er værd at afprøve kontinuerligt for at se, hvor effekten bevæger sig hen:

1. Det virker som om Officielle sider mest af alt kan bruges til intern kommunikation. Som på de fleste andre sociale medier er det personer og ikke logoer, vi vil se. Når Nationalbanken, ATP, Beskæftigelsesministeriet og Søfartsstyrelsen alligevel lykkes ganske fint med at skabe engagement, ser det ud som om, at det er fordi de rammer deres egne medarbejdere – og at de i virkeligheden har skabt deres egen professionelle interne offentlige kommunikationskanal. Officielle LinkedIn-sider ser ud til at have udkonkurreret intranettet.
2. LinkedIn-annoncer virker ikke optimalt i Danmark – det ser ud som om sprogforbistring på tværs af internationalt og dansk hæmmer effekten lidt. Så er det altså dyrt med 16 kroner pr. klik, og det gør, at Facebook i Danmark stadig vil have en soleklar fordel ift. LinkedIn-annoncering.
3. Danske ledere er alt for inaktive til at få effekt. Hvor ville det være befriende, hvis vi havde danske eksempler på nogen, der for alvor blev ved med en langsigtet strategisk indsats og et fast rytmeslag af kommunikation på LinkedIn. Niels Ralund fra FDIH er en af dem, der udmærker sig mest af topledere lige nu. Der må rigtig gerne komme flere – og det ville være med til at give et tipping point i Danmark (leder, du kan lære det på kursus her).

Hvor kan du få mere viden?
Der er flere dygtige specialister på LinkedIn-fronten i øjeblikket, som vi selv forsøger at blive klogere af. 17/1 har vi inviteret Niels Ralund fra FDIH, Leif Carlsen fra Social Selling Company og Morten Vium som i årevis har været en af de tydeligste eksperter på LinkedIn til at dele deres viden med de 15 brands, vi har på vores faste nørdenetværk. Mon ikke deres optrædender giver anledning til flere skriverier her på kanalen. Ellers kan du jo holde øje med førnævnte på LinkedIn, hvor de jævnligt deler ud af viden.