Da jeg skiftede hjemmeside for et års tid siden, røg de gamle blogindlæg, og jeg tænkte egentlig, at det var en god måde at starte på en frisk. Men i de forgangne uger har jeg med en vis stolthed konstateret, at især et blogindlæg, en model, og en tilgang har dannet grobund for både tanker og godt arbejde i flere forskellige organisationer – og specifikt tankerne omkring det, der egentlig startede hos mig som et konsulent-bullshit-buzzword-ordspil med Twitter-teknikken ”Betragt, berig, berigtig” og det at eje sine egne nøgleord.

Ej nøgleord digitalt. Hver gang de bruges, skal man beslutte om man vil berige, berigtige eller betragte fortæller @BenjaminElberth #lytgodt

— Pernille Nygaard (@Pernille_N) 15. marts 2016

Jeg ”opfandt” egentlig ordspillet, fordi jeg gerne ville skabe noget, der fungerede læringsmæssigt – altså en nem nøgle for folk på Twitter, der gerne ville gå videre end bare at hygge sig på Twitter. Det fungerede ret godt sproligt, fordi det var en treenighed med noget power i, og en rigtig god tweetable på et oplæg, som tilhørerne kunne huske (se de tussegamle stadig relevante slides her). Og så fungerede det åbenbart også ret godt i virkeligheden, for de pågældende organisationer har implementeret tankegangen i deres setup, når de lytter på deres nøgleord.

@BenjaminElberth taler om Digital gennemslagskraft hos #danskmarkedsføring. Keypoint: berig, berigtig, betragt.

— Anna Lykke Lundholm (@lykkelak) 7. september 2016

Fordi blogindlægget er slettet nu, tager vi den lige igen, hvad det er du skal gøre, når du skal bedrive digital pr og pa på Twitter:

Du kan betragte ved at lytte på de nøgleord, der er vigtige for dig og din organisation. Altså organisationens navn, direktørens navn og de emner, som I ellers skriver om i jeres pressemeddelelser. Betragter du, får du hele tiden serveret, hvad der sker hos vigtige interessenter og deres position på området. Det er ikke altid let at finde frem til de nøgleord, for man vil have en tendens til at have begreber i sit sprog, som ”almindelige interessenter” ikke siger eller tweeter. Derfor skal de f.eks. hos KL, når de skal betragte alle samtaler med ”Effektiv styring i kommunerne” også tænke i alle de ord, samtalerne kan opstå af, fordi det er sjældent, at andre end de selv skriver ”Effektiv styring”. Danmarks Lærerforening skal måske også tænke ”Læring” og ikke ”Didaktik”, hvis de vil ind og se, hvad der bliver skrevet omkring didaktik og hele det felt, der ligger omkring det. Jeg skrev f.eks. ”Læringsmæssigt” længere oppe i teksten, fordi jeg ikke ville skrive didaktisk og skræmme alle andre end folkeskolelærerne væk. Når man først har valgt sine nøgleord – hos Ældre Sagen kan det være ord som ældrebyrde, ensomhed, demens osv. – kan man betragte dem manuelt ved at søge på dem på sociale medier, bruge Tweetdeck eller overskrift.dk, som jeg selv gør. Jeg får f.eks. en sms, hver gang rigtig mange har skrevet ”benjamin elberth” mange gange på kort tid. For så ved jeg, at et eller andet gammelt citat er ved at blive diskuteret – og den samtale vil jeg gerne være med i, hvis jeg selv har sagt det, eller i det mindste konstatere, at jeg bare kan nøjes med at betragte og ikke gøre noget aktivt ved samtalerne med mit eget navn i.

Du kan berige ved hele tiden og konsekvent, når du ser samtaler på dine nøgleord, at f.eks. skrive ”Måske kan du bruge min analyse om præcis det emne – se link” … Eller ved at deltage i samtalen med små input, der giver værdi for samtalen og drejer den i den rigtige retning. Du kan også berige ved bare at give et retweet eller et like – for at vise, at du synes, at det input, der allerede er givet, er værdifuldt.

Du kan berigtige ved at anfægte præmissen i samtalen – ved at guide diskussionen en anden vej – f.eks. ved at skrive ”Det forholder sig nok lidt anderledes jf. xxx”. Der er masser af eksempler på, hvordan man gør det her. Jeg har været meget imponeret af John Wagner fra De Samvirkende Købmænd, der hver eneste gang hans nøgleord f.eks. ”hypermarked” bliver rost af en vigtig interessent, reagerer ved at skyde hypermarkeder ned med et præcist tweet og en analyse om at hypermarkeder i Danmark vil betyde butiksdød. På samme møde har Ældre Sagen over de seneste år været så dygtige til at berigtige alt omkring ordet ældrebyrde, så man nærmest som en anden Brit Bager fra Venstre kommer i shistorm, hvis man kalder ældrestyrke for ældrebyrde – det gjorde man ikke, før Ældre Sagen satte sig på det ord og berigtigede konsekvent.

Og så er der den sidste, der bryder treenigheden. At besidde. Der hvor man er så dygtig til konsekvent at sidde på sine egne nøgleord, at andre på Twitter eller andre sociale medier ligefrem nævner ens navn eller organisation som præmisleverandøren, eller spørger ”hvad siger xxxx om det?”.

Berige, berigtige, betragte! Det gør @BenjaminElberth på sit nøgleord “digital politisk kommunikation” #lytgodt pic.twitter.com/5rKcOBwrBO

— Signe Soon Bøjlesen (@signeboejlesen) 15. marts 2016

Hvorfor er terminologien brugbar – både da den blev blogget ud af mig første gang og nu? Fordi det giver mulighed for at lave et setup, hvor man kan agere ud fra behovet for at beskytte samtalerne omkring sit eget brand og de emner, der er væsentlige for kerneforretningen. Det er let at forklare f.eks. en ambassadør i Udenrigsministeriet, at de skal enten nøjes med at betragte, eller at der altså er noget, de er nødt til at gå ud og berigtige. Og det er let for en organisation som KL at forklare medarbejderne, at de forventes at betragte deres egne nøgleord og kerneområder, så de får serveret nyheder fra pressen og positioner fra interessenterne direkte på Twitter. Resten er op til organisationens temperament og position – i hvor høj grad man ønsker at sætte sig så meget på samtaler og nøgleord, at man bliver opfattet som dem, der besidder emnet og nøgleordet – men som jeg skrev i første blogindlæg: Det er ren teknik.