Send en besked

25 ledere i det politiske Danmark, du skal holde øje med på sociale medier

Lederne strømmer ikke ligefrem ud på sociale medier, men de er på vej. En tilhører på et oplæg hos mig sagde engang: “Det er ligesom at hoppe i langreb (sjippetov for tre eller flere, for jer der ikke er jyder). Man ved godt, at det bliver godt, når man er derinde, men det kræver mod og helt rigtig timing at hoppe ind i buen”. Lederne ved godt, at de bør, men det kræver noget afsæt.

Er du en skildpadde eller en hare?
Er du leder, eller rådgiver til en leder, kan du med fordel starte med at identificere, om du er blandt de 10%, der aldrig får en dna til at være på sociale eller digitale medier. Start med at læse pjecen fra Aalborg Kommune her, hvor jeg er citeret for at sige: “Jeg plejer at understrege, når jeg skal rådgive den moderne leder, at man ikke kan gøre en skildpadde til en hare. Eller en maratonløber til en sprinter. I begge tilfælde er der simpelthen fysiske begræsninger og noget genetik, der bare aldrig kan transformere den lidt langsommere til at komme hurtigst over målstregen. Det er det samme med lederne. Uanset hvordan man vender det, er der ledere, der aldrig kommer til at være tweeps, snappere, relationsskabende på LinkedIn eller smide selfies på Instagram.” – Der er nogle ledere, der bare skal lade være at tvinge sig selv på sociale medier, i stedet sørge for at  give det varmeste håndtryk i det virkelige liv og blive bedre end alle andre til at agere offline, så de kan klare sig i den fortsatte konkurrence om magt og position.

Find det rigtige format
Har du til gengæld noget hareblod i årerne, så er det ufatteligt vigtigt at finde det format, der passer til dig. Vi udbygger konstant vores rådgivningsværktøj til det, som du finder her – vores DNA-cirkel, hvor lederen skal tvinge sig selv til uden at se på medierne i yderste cirkel, at understrege de ord, der passer på lederen. For der er forskel på ledere og kommunikations-DNA’et hos mennesker.

Enten er du mest snapper, mest blogger, mest kronikør eller mest tweep. De ledere, der gør deres forarbejde her og kender sig selv, eller søger hjælp til at blive kortlagt, har også større mulighed for at vælge rette format og rette medie – og det er vigtigt, fordi lederen, der vælger det forkerte medie alt for let forfalder til undskyldningen om, at sociale og digitale medier ikke virker, når de ikke får effekt på mediet, fordi de ikke får den rækkevidde og gennemslagskraft de skal have. For at give dig et eksempel: Martin Østergaard fra Aalborg Kommune, nu Aarhus Kommune, er langt bedre på LinkedIn end Twitter. Michael Teit, underdirektør hos Ældre Sagen er ubetinget Twitter-menneske. Uffe Elbæk er Facebook-menneske og faktisk også Reddit-menneske, hvor han har gennemført en AMA (hvis du ikke ved, hvad det er, så spørg din rådgiver). Og sådan kan man blive ved. Og desværre kan man også nævne helt utroligt mange ledere, der er xxx-mennesker, men befinder sig på et andet medie, end det, der passer til dem. Og så er der mange eksempler på ledere, der er så kværulerende, at de burde droppe deres Twitter-konto og vælge et andet format.

I dette blogindlæg forholder vi os til dem, du skal holde øje med, der har fundet deres DNA og det rette medie:

25 ledere i det politiske Danmark, du skal holde øje med på hvert sit medie – listen bliver udbygget, efterhånden som lederne selv sørger for at melde sig ind i kampen og skrive til mig, at de er værd at følge:

Facebook – Anders Ladekarl fra Røde Kors har tidligere fået ros for sin Twitter-ageren. Jeg mener, han har fundet sit bedste format på sin Facebook-profil, hvor han med sin tone, billeder, følelser og en høj opdateringsfrekvens rammer rigtigt.

LinkedIn
Niels Ralund fra FDIH. Godt nok er hans LinkedIn-profil bygget op som havde han glemt alt efter første login, men han er god på mediet og tør. Han tør også connecte. Følg ham og se, hvad han gør. Ellers er Martin Østergaard, nu fra Aarhus Kommune, et sikkert hit.

Blog
– Åh, hvor er det et tab for blogland, at Henriette Rald ikke bloggede oftere og ikke blogger mere. Sådan blogger man og sådan blogger man. Der er alt for mange ledere, der tror, de blogger godt. Henriette burde oprette sin egen topleder-blog-træningsvirksomhed for de ledere, der har dna’en til det.

VR, AR, AI
– Kim Simonsen fra HK er den første politiske leder, der har eksperimenteret. Se lige dette stunt med Kim Simonsen, ja, og Kim Simonsen. Mere af det, Kim og Kim!

Twitter
Bente Sorgenfrey har bare et helt særligt Twitter-gen. Nogle mener, hun er for aktiv. Jeg mener, hun rammer præcis de bolde hun skal og tæsker dem i kassen. Hun tweeter sig til medietid. John Wagner fra De Samvirkende Købmænd har jeg tidligere kaldt “et konstant digitalt høringssvar” – og det er ment som en kæmpe ros.

Snapchat – Stærk leder efterlyses. Men led efter Pia Olsen Dyhr derinde.

Instagram
– Lars Løkke. Han er fremragende til at bevise, at et billede taler mere end tusind ord. Prøv at se Mr. Magt på dette billede. Er man til det lidt blødere ikke så politiske magt, skal man kigge på Bjarke Ingels. Eller Dronning Margrethe!

Podcast
Stærk leder efterlyses. Her er en hel bane at spille på for den leder, der kan lave en meningsfuld føljeton fra sin virksomhed. Et godt bud kunne være Per Christiansen fra Rigshospitalet, der kunne lave Riget II eller en fagforeningsboss, der kunne lave podcast til medlemmerne.

Tweetables
Henrik Sass har faktisk praktiseret at tale i noget, der ligner Tweetables. Per Bennetsen fra Region Sjælland har også, men langt flere ledere burde kunne teknikken.

Video
– Lizette Riisgaard fra LO, om lidt Fagbevægelsens Hovedorganisation har fundet sit format på video. Se her, hvor stærk hun er – eller her, når der vælter fagforeningsparoler ud i en kampagne. Det er ikke alle ledere, der kan gøre det der. Hvorfor så ikke Facebook Live? Fordi det ikke nødvendigvis ville passe til hende. Her er det video i et lukket format, der modsat live, kan tages om, indtil tændingen er der 100%. I starten flakkede øjnene, når teksten skulle læses til højre for skærmen, når hun tonede frem. Nu holder hun vores blik fast. Med tiden bliver det der rigtig godt. Claus Jensen fra Dansk Metal kan faktisk også!

Facebook Live
– Jeg modererede 3F’s Per Christensen på Facebook Live for Disruptionrådet for nylig. Han var som en fisk i vandet på det medie, havde skarpe holdninger, en fed energi og nød formatet. 3F burde gribe den og lade ham lave spørgsmålsessioner ud til danskerne og medlemmerne, for Per har ikke virket på “klassiske sociale medier” endnu. Det var det helt rigtige format til ham. Mere af det, Per.

Reddit
– Uffe Elbæk lavede på et tidspunkt en AMA på Reddit. Det kunne godt være noget, flere eksperimenterede med. Joachim B. Olsen prøvede det også i maj. Det var han faktisk ret god til. men han er faktisk endnu bedre til Twitter. Line Grove Hermansen, Kommunikationsdirektør i Unicef har også testet det. Rene Redzepi fra Noma har testet det. Der er masser af danske ledere, der kunne score nogle point på at være i Reddit-land. Se selv her, hvem Reddit-brugerne foreslår.

Kronik
– Den er godt nok virkelig kedeligt sat op. Men det her er en velskrevet kronik, hvor der er noget personlighed og noget rammefortælling i. Thomas Damkjær Petersen fra IDA burde skrive flere kronikker – For IDA er det her faktisk halvsexet. Thomas kunne godt være kronikør dna-wise. Eller se hos Nationalbanken – De har eddermame meget på spil og skal ikke stikke næsen for langt frem. Det er da også knasende tørt. Men kronikker kunne godt være det rigtige for lederne derinde.

Grafikker
– Bjarne Hastrup og “Bjarne-grafikken“, hvor Bjarne kommer til at ligne Euro(old)man med et skarpt ciitat. Sådan gør man en ikke-digital leder digital for rækkeviddens skyld. Se her uden billede og se her med billede. Generelt burde flere ledere have deres egne grafikker på samme måde – Et billede på tre-fire forskellige måder med tre-fire forskellige toner, et skarpt citat og bum. Jeg forstår ikke, hvorfor DI ikke valgte det format til Karsten Dybvad, men sendte ham ud på en Facebook-side. Grafik-formatet er en gave til den ikke-digitale leder.

 

Boblere, der står på spring til listen:
Susanne Mørch fra Danske Spil (Twitter), Kristian Wendelboe fra KL (Twitter), Lone Saaby fra Sikkerhedsstyrelsen (LinkedIn), Thomas Senderovitz fra Lægemiddelstyrelsen (Twitter), Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen (Twitter), Elisa Rimpler fra BUPL (Grafikker), Søren Brixen fra DGI på LinkedIn …

Vores kurser
Kommunikationen på sociale medier er svær, og kravene ændrer sig hurtigt. Du sidder måske alene med opgaven og savner inspiration til at holde dig opdateret. Her er netværket i 5 episoder til dig.
25. oktober, 2022

Trekronergade 149
2500 Valby

På to dage får du overflyvningen og afprøvningen af de aktuelle krav og muligheder på hver enkelt platform, hvordan du anvender dem bedst som journalist og hvordan du får din historie til at arbejde på tværs med udgangspunkt i det håndværk, du allerede besidder.
31. januar, 2023

Trekronergade 149
2500 Valby

På dette kursus lærer du, hvordan du laver en samlet strategi for din organisation på Twitter, hvordan du bruger de mest effektive værktøjer ifm. interessentanalyse, interessenthåndtering, digitale tryk og effekt, og hvordan du konkret bygger organisationens brug af Twitter op.
1. marts, 2023

Ny Banegaardsplads 55
8000 Aarhus C

På dette kursus lærer du, hvordan du bruger LinkedIn med effekt. Vi bygger profiler, lærer salgsteknikkerne og lærer at skrive til data og med tone, uanset om du har en corporate konto eller en personlig LinkedIn-profil.
3. marts, 2023

Trekronergade 149
2500 Valby

Vil du præstere bedre, have mere gennemslagskraft, være bedre til at performe, når du taler, kommunikerer, skriver, poster, forhandler og sælger enten din vare eller dit budskab?
7. marts, 2023

Trekronergade 149
2500 Valby

Trænger din organisation til at få styr på jeres setup omkring interessevaretagelse, så du skærper den klassiske del og sikrer den digitale understøttelse, så I mestrer både den digitale og den analoge?
25. april, 2023

Trekronergade 149
2500 Valby

Om os

Elberth Kommunikation var et lille heftigt bureau med 3-8 medarbejdere. Nu er Thomas, Vita og Benjamin en del af Operate A/S. Sitet her er kun åbent, fordi det indeholder oceaner af viden.

Besøg os på sociale medier:

Kontakt

Benjamin Rud Elberth

Digital Direktør

Operate A/S

Jesper Brochmandsgade 10

2200 København N

Om cookies

Elberth.dk opfylder kravene defineret af EU’s to love om anvendelse cookies, hhv. ePrivacy-direktivet (ePD – også kendt på dansk som Cookieloven) og Databeskyttelsesforordningen (GDPR).

Rediger cookie indstillinger

© 2022 Elberth Kommunikation

[scc_calculator type='text' idvalue='8']